ville DU magte det

jeg er flyttet ind til kæresten og hans 3 børn, børnene især den ene er mest mor hans mor. Alle børn er over 7 år.
jeg har selv 1 barn med.
men det store problem er, at min kæreste næsten aldrig er hjemme, han arbjeder meget, lig til spisetid om aftenen og nogle gange om aftenen, så det er mig der hovedsaligt skal tage mig af hele moletitten...jeg har brokket mig over det flere gange, men han kan ikke se at der er noget problem, for selvom hans børn har legekammerater med hjemme, så kan de jo passe sig selv, for de er jo store nok siger han og jeg behøver jo ik være hos dem, det står mig jo frit for at køre et sted hen med mit barn alene... jo tak, men kan det da virkelig være rigtigt, at jeg nærmest skal flygte fra hjemmet.... nu har min kæreste og hans børn boet der næsten hele deres liv, så det er jo deres hjem, jeg har jo kun boet der i knap et halvt år med mit barn...
jeg ved godt, at jeg som sådan ikke skal passe hans børn, men jeg har jo øjne og ører i hovedet, så jeg kan jo ikke lukke helt af. både mit barn og kærestens barn leger godt sammen i mange timer hver dag, men der er også mange konflikter hver dag, som jeg så står selv med.
misforstå mig nu ik, jeg kan godt lide min kæreste børn og jeg kommer selv med foreslag af og til, så vi kan foretage os ting sammen og min kæreste passer mit barn ca 1, højest 2 gange i ugen en aften. jeg "passer" hans børn er selv i huset uden kæresten hver dag imellem 4 - 6 timer. dvs om eftermiddagen, hver dag og efter spisetid et par timer et par gange i ugen, nogle gange fredag aften også helt til midnat.
Jeg er blevet meget træt af at være papmor på denne måde og vi har talt om det mange gange, men kæresten forstår mig ikke, han kan ikke se noget problem i det, så jeg har sagt til ham, ok, så bytter vi roller nu, jeg tager afsted hver dag når jeg har "læsset" mit barn af hjemme og så kommer jeg først hjem senere om aftenen flere gange i ugen og det strækker sig over nogle uger.... dette synes han ik om, hans forklaring var, at han da ikke kan smutte væk fra arbejdet....
jeg har nævnt en ung pige i huset, også til at tage sig af det huslige, men det synes han er helt ude i skoven.... kæresten er dog blevet bedre til at hjælpe til med noget af det huslige.
jeg magter snart ikke mere, jeg er blevet så dødtræt af det hele, at jeg overvejer at flytte. dette er blot nogle af problemerne i forholdet...

Hej dødtrætte dig..
Ja.. det er hørt før, at papmor bliver brugt som hushjælp og barnepige, og selvom jeg er på din side her, vil jeg lige slå fast, at du ligger som du selv har redt.. Ment på den måde, at du har indvilliget i, at passe hjem og børn, i at jeres dagligdag kører som den gør. Når det så er sagt, er det okay og ganske fair at ændre mening, og kurs.
Han må også tage et ansvar!, interessant han ikke vil bytte roller va..
Og jeg forstår ikke den der med at du jo bare kan køre med dit barn, og la hans være alene.. selvom de er over syv, er det da alligevel små børn, som efter min mening ikke må være alene..
Som jeg hører din historie, skal der handling til NU fra hans side.. men i det aller mindste noget forståelse og medhold.. Han skal sgu imødekomme nogle af dine ideer!
Kan du ikke bare selv hyre en ung pige i huset/rengøringshjælp?, behøver det gå genemmen ham?, for det jo dig der står med størstedelen af ansvaret, ergo også dig der beslutter og bestemmer hvad DU har brug for, for at få dagligdagen til at glide..
Han kan ikke bare konge sig, slippe afsted og udenom, og samtidig bestemme over din tid, det ikke fair.
Prøv at være mere fast i din holdning, konsekvens, du ved.. så han ved du mener det du siger. Så han forstår alvoren..
Men det er da et stort problem.... og hvis det ikke er det eneste, men der derimod er flere problemer, som du siger, så... Du har jo også ret til et liv!! Ret til at dyrke dine interesser og veninder, det lyder der ikke til at være plads til..
Kort og godt, prøv at skab en ændring, frem for at foreslå ham den, bare gør det!..
fx ansæt en hushjælp. Og dog lyder du til allerede at ha givet op... så må du handle på det!..
Hvis du har mest lyst til at flytte med dit barn, så det det du må gøre..
Kun DU ved hvad der er bedst for dig, og hvis du føler du har givet dig nok, har prøvet nok, har fundet dig i nok - så skal du flytte.
Lyt til dig selv, selvom du søger medhold og gode råd herinde, er det i sidste ende kun dig der bestemmer over dig og dit barn, dig der ved hvad der er bedst for jer. [s]

mig lyder det som om du er blevet barnepige for din kærestes børn og at han betragter dig som sådan.
Jeg var smuttet det er helt sikkert uanset hvor glad jeg end måtte være for de 'bonusbørn'
Held og lykke

i dine udtalelser...
jeg er på det sidste begyndt at sige fra overfor pasningen af børnene.
kæresten mener at hans arbejde åbenbart, at fordi jeg er hjemmestuderende, så har jeg mere tid end ham og kan jo gå fra mit til og fra, som jeg nu har lyst... underligt nok, så er han også selvstændig og kan også gå til og fra sit, ikke i samme omfang som jeg kan, men det virker som om, at hans erhverv er langt mere vigtigt end mit..
et eksempel, hans barn skal 3 gange på den ene dag hentes og bringes og jeg tilbyder den ene af gangene, men så spørger kæresten, om jeg også vil bringe senere på dagen, jeg tænker, nej, det har jeg ikke lyst til, jeg vil ik typisk flere gange i ugen fungere som barnepige.... kæresten respekter det, men siger så, at nu må han se om han er hjemme til at køre barnet, jeg forklarer ham, at jeg ik vil stå med ansvartet overfor barnet, hvis han ikke kommer hjem og så køre alligevel, han siger så, nå, men så ringer jeg da bare til barnepigen og ser om hun vil.....
Så sker det oveni mit hovede, at jeg får lidt dårlig samvittighed, han prøver på at gi mig den, bevidst eller ubevidst, er ligegyldig, jeg føler et for stort ansvarshedsfølelse og den prøver jeg nu at fralægge mig. jeg vil gerne frigøre mine negative tanker om, at kæresten ik kun bruger mig som barnepige.
ja, rigtigt nok, så kan jeg jo bare hyre en ung pige i huset og til hushjælp mod kærestens vilje, men det er da ik særligt motiverende, når han er negativ indstillet til det, det smitter af på mit humør og han har nogle gange sagt, er det virkelig nødvendigt med den barnepige i et bestemt tonefald.... jeg kan ik helt være ligeglad med hans meninger, for det smitter af på mig og jeg gider sgu ik høre på al den vrøvl over at ansætte en barnepige....

forsøger jeg for sidste gang at ændre på min adfærd og ser så, om kæresten kun kan bruge mig som barnepige i hans liv, ja ondt gør det, hvis jeg finder ud af, om det forholder sig sådan, men samtidig også en afklaring om, at jeg er skredet 100 % det gør ondt at føle sig brugt, men et stykke hen ad vejen, har jeg ladet ham udnytte mig....
Hvcor bevidst han udnytter mig, er jeg ikke sikker på, jeg tror nærmere på, at sådan er kvindens plads bare, det har han jo været vant til fra bønenes mor, som gik hjemme, men han glemmer bare, at jeg ikke vil overtage børnenes mors plads og det har jeg sagt flere gange...

frem for at lytte og forstå hvad det er du siger, mener og føler..
Og selvfølgelig smitter det af på dig, dit humør, og din energi! Du har studier der skal passes, han har et job, og han må forstå alvoren i, at bare fordi du er derhjemme, er hans børn ikke dit job!... Hvor er moren til de børn?.. har hun dem ikke ind i mellem, så i har alene-tid sammen?.. Det lyder som om hele jeres hverdag er præget af magtkampe og psykisk manipulation.. i føler begge et press, og det hele er blevet en kamp, det noget lort. Det går også ud over ungerne, som måske føler sig som problemet, og det er faktisk det værste...........................
Det er noget af en udfordring du står overfor der.. Fortsæt med at tænke positivt, lyt til din mavefornemmelse der fortæller hvad der er rigtigt og forkert for DIG, og lad ham ikke give dig dårlig samvittighed. Men jeg kan høre du arbejder med det, det godt, flot og stort..
I kan lave et skema.. nogle gange er det nødvendigt at gribe til yderligheder for at få rettet op på livsglæden..
Et skema med to kollonner, dig og ham, og så planlægge hvem der gør hvad hvornår..
hvem der henter og bringer, handler, gør rent osv.. Bare for en periode, og se hvordan det går..
Og du kan evt flytte din studie-tid væk fra hjemmet?.. så kan han ikke bruge den imod dig at du jo alligevel er der......... simpelthen sige, at man-fre fra 9-14 (eller hvordan det paser med børnene o.a) er du på biblioteket.. igen, også bare for en periode, for at bryde mønstret.........
🙂

det der med at ændre adfærd for at behage og udfylde en pålagt roller er mega selvudslettende.. Og det skide godt du siger fra, og ikke vil sættes i bås med børnenes mor.. I er forskellige jo!, og det er li meget hvor bevidst eller ubevidst han udnytter dig, du fortæller ham hvordan landet ligger, og han forsøger at slange sid udenom.. 😕
Handling og konsekvens, det skal der til..
Han har åbenbart intet lært af at miste børnenes mor.. øv..
REspekt for din tålmodighed!, jeg var smuttet.. men det kan jeg jo sagtens sige herfra..

har dog tænkt tanken, men er kun blevet til det, da jeg bedst kan koncentrere mig i rolige omgivelser.Men ved at ta ud af lejligheden kan jeg netop bedre undskylde mig med, at jeg ikke har tid til at hente/bringe børn...
jeg har foreslået at vi laver en liste over alle praktiske gøremål i huset, så kan børnene på skift vælge det som de "helst" vil udføre i hjemme, som feks. tømme opvaskemaskinen, men det foreslag blev fejet af banen igen, så synes hele tiden jeg løber med panden mod muren.
tror snart det er ved at være et par måneder siden vi sidst var alene sammen i huset. børnenes mor har kun det ene barn engang imellem, for de to andre børn gider ikke være der så ofte....

så godmodig, at jeg åbenbart bliver udnyttet og opdager det, prøver at rede bod på det, men manden er ikke til meget forandring, han ændrer sig kun lidt for at jeg ikke skal smutte fra ham, for han ved godt, at forholdet hænger i en tynd tråd....

at hvem dog? Nok ikke af den det hænger på hele tiden.
Gå du bare igang med dit skema. Det er dig der har byrden, så det må være rimeligt at give dig ret til at få styr på det galehus du bor i uden regler.
De to andre skal bare have at vide at der er voksentid og dermed mortid for deres vedkommende.
Den mand er komplet idiot og havde ikke en kinamandschance uden dig. Hvorfor har han sine børn?

god mod dig selv, og smut. Lad ham sejle i sin egen lille ego-sø, det er ikke op til dig at hjælpe ham med hans børn og hus længere.
Flyt! Du bestemmer dit eget liv... og det lyder som om lykken er long gone dér hvor du er..
Ønsker dig held og lykke med din beslutning, uanset om du vælger at blive eller vælger det nye spændende liv du selv er herre over, som venter forude..
[s]