Ville gerne være 21 år igen

Kender i den følelse, at man gerne vil være en del år yngre end man er, af og til.
Sandt at sige, har jeg det faktisk fint med at være 29 år. Jeg har altid haft det fint med den alder jeg har haft og har modenmæssigt altid har været op på siden af min alder.
Men nogen gange, så kunne jeg godt ønske mig de dage tilbage, hvor folk ikke fik børn. Det er helt vildt tarveligt at synes det og jeg synes jo også det er meget fedt at folk omkring mig bliver gravide og får børn, det er spændende at følge med i, men af rent nostalgiske årsager, var det bare lidt sjovere, da der ikke var børn med🙂
Kender i den følelse?
Jeg har en kæreste nu på andet år og jeg tror da også han er ved at være moden nu, men jeg kan næsten nogen gange godt få lidt krise over det. Jeg elsker mit liv som det er. Jeg har en dejlig kæreste, et godt arbejde og nogle fede interesser (synes jeg selv). Jeg kan godt føle mig lidt presset af min alder nogen gange, til det med at skulle have børn. Savner den alder, hvor det ikke var ved at være forventeligt, at der var et barn på vej🙂
Er der andre der har det på samme måde?
🙂

Det var bare lidt sjovere da folk ikke havde børn. Jeg har selv ikke nogle børn og tror heller ikke jeg vil have nogen

Når du slipper af med prinsessenykkerne, og
slv får nogle børn. Stop med p-pillerne og
glem alt om planlægning, hvis de kommer så
er det fint. Hvis ikke der sker noget, vil
du hellere ikke føle dig presset. Desuden
får du et tættere forhold til dine veninder, pga.
de fælles interesser. 😉
Jeg vil også hellere være teenagere i dag, sådan
er virkeligheden ikke... 😖
Held og lykke![f][s][l]

Hej Anja 🙂
.. Så jeg kender det!! Jeg kender følelsen og jeg kender alle tankerne bag.. Tro mig!
Meeen.. På den anden side set, tænker jeg også meget på: Du former dit eget liv. Præcis som du vil have det. Der er ingen andre til at gøre det... Føler man et pres fra omgivelserne, er det - for det første - langt det meste af det noget som foregår oppe i knolden på en.. Det er jeg 180 % sikker på.. "At man tror de andre tænker" og bla bla bla.. Og for det andet, så er det jo altså dig selv der bestemmer om du vil have børn.
Jeg må indrømme, at jeg selv er gået og kommet lidt i tvivl.. Indtil jeg var 25 år, skulle jeg i hvert fald INGEN børn have, meeen.. Langsom fik jeg andre tanker, netop fordi veninder, søskende osv. begyndte at få børn. Nu er jeg over 30 år, har fast kæreste på 2. år, og er faktisk kommet i tvivl igen...
Vores liv nu, er så nemt... Vi kan bruge masser af tid på karrieren (nok mest kæresten) og på venner og fritidsinteresser. Der er så godt som ingenting der forpligter.. Når vi så engang imellem passer mine svigerforældres hund, som vi gør i denne uge, eller mine søsters børn, ja.. Så kan man virkelig se hvor meget mere bundet man er til hjemmet og hele livet og dagligdagen skal være lagt i faste rammer.. Jeg er sgu bange for at køre surt i det, før jeg er kommet i gang.
Jeg er også bange for, at hvis jeg siger det til min kæreste, ville vi ikke kunne snakke om det... Han ville blive bange, føle sig ført bag lyset osv. osv. Så jo, jeg kender dit dilemma!
/Klokken 😖

du bliver fyrre min pige,så skal du se og føle løjer! Du kan lige så godt nyde dine 29 år,for du bliver aldrig yngre! Min bedste alder var faktisk fra jeg var 30 til jeg blev 42,derefter gik det ned af bakke! Held og lykke.