Virker overførselsindkomst degenererende ?
Når man rejser rundt på jorden og ser hvor opfindsomme folk kan være i lande uden sociale ydelser, kan den tanke ikke undgå at strejfe en.
Det var under et ophold i Singapore jeg kom til at tænke dybere over disse ting.
Jeg boede hos "William", en blandt backpackere og andet godtfolk kendt Kineser. Han hed sikkert noget andet der var for svært at udtale. Men mange, sikkert også blandt de rejsende læsere må have kendt ham.
Han boede ude på Beach Road nr. 65, et stort meget moderne højhus på 12 - 15 etager, plus 2 etager parkeringskælder under jorden. På samme strøg, og samme side som det historisk berømte Raffels hotel, men et par blokke længere ude. Bestemt ikke noget billigt kvarter. William boede oppe på toppen. Senere fandt jeg ud af han ejede hele ejendommen.
William samlede på udlændinge.
Da jeg kom ind i Williams lejlighed for første gang, var der allerede omkring 10 - 12 mennesker tilstede. Efter hudfarver og gevanter at dømme fra alle egne af jorden. Efterhånden som vi fik hilst på hinanden og talt sammen viste det sig at der foruden mig bl.a. var to Danske piger, en Italiener, to Franskmænd, en pige og hendes fyr fra Australien, en Canadier og to arabere. Jeg husker ikke helt hvilket land de kom fra, men den ene var meget sur på Danmark, han havde været heroppe og søge asyl, men var blevet afvist. Nu var han på vej til Australien for at prøve lykken der. Han truede med at sprænge min seng i luften da han fandt ud af jeg var Dansker. I spøg og med et grin selvfølgelig.
Vi havde det altid rart sammen hos William, uanset hvor vi kom fra.
Om morgenen, efter vi havde fået lidt morgenmad efter hver vore traditioner, (- jeg er altså ikke til tykke majspandekager med sirup eller kolde stegte fisk og ris, og slet ikke som morgenmad) skulle de næsten allesammen noget. Canadieren skulle ud til et fotoatelier. Han var ved at skabe sig en karriere som fotomodel og dertil var Singapore bare er must og nødvendigt sted på vejen, fortalte han.
Franskmændene skulle ud og lave plat, anderledes kan jeg ikke beskrive det. Men de fik ikke penge nogen steder fra og skulle altså ud og "lave" dem selv hver dag, hvilket de så hen ad vejen også var blevet rigtig gode til.
Den Australske pige og hendes fyr var beskæftiget med vikarundervisning på en skole nogle timer hver dag, og sådan var det for stort set dem allesammen, - undtagen Danskerne, mig selv inkluderet.(Jeg er pensionist).
De var allesammen på en eller anden form for overførselsindkomst eller havde nogen der gik og stemplede for dem derhjemme.
Her var mennesker fra alle dele af verden som godt kunne finde ud af rejse jorden rundt og klare sig, uden at have en masse penge med hjemmefra. De Danskere jeg mødte var enten på overførselsindkomst eller arbejdede fast for Mærsk, DDB eller lignenede.
Det ser ud som om overførselsindkomst virker degenererende, eller findes der en anden forklaring?
Det var under et ophold i Singapore jeg kom til at tænke dybere over disse ting.
Jeg boede hos "William", en blandt backpackere og andet godtfolk kendt Kineser. Han hed sikkert noget andet der var for svært at udtale. Men mange, sikkert også blandt de rejsende læsere må have kendt ham.
Han boede ude på Beach Road nr. 65, et stort meget moderne højhus på 12 - 15 etager, plus 2 etager parkeringskælder under jorden. På samme strøg, og samme side som det historisk berømte Raffels hotel, men et par blokke længere ude. Bestemt ikke noget billigt kvarter. William boede oppe på toppen. Senere fandt jeg ud af han ejede hele ejendommen.
William samlede på udlændinge.
Da jeg kom ind i Williams lejlighed for første gang, var der allerede omkring 10 - 12 mennesker tilstede. Efter hudfarver og gevanter at dømme fra alle egne af jorden. Efterhånden som vi fik hilst på hinanden og talt sammen viste det sig at der foruden mig bl.a. var to Danske piger, en Italiener, to Franskmænd, en pige og hendes fyr fra Australien, en Canadier og to arabere. Jeg husker ikke helt hvilket land de kom fra, men den ene var meget sur på Danmark, han havde været heroppe og søge asyl, men var blevet afvist. Nu var han på vej til Australien for at prøve lykken der. Han truede med at sprænge min seng i luften da han fandt ud af jeg var Dansker. I spøg og med et grin selvfølgelig.
Vi havde det altid rart sammen hos William, uanset hvor vi kom fra.
Om morgenen, efter vi havde fået lidt morgenmad efter hver vore traditioner, (- jeg er altså ikke til tykke majspandekager med sirup eller kolde stegte fisk og ris, og slet ikke som morgenmad) skulle de næsten allesammen noget. Canadieren skulle ud til et fotoatelier. Han var ved at skabe sig en karriere som fotomodel og dertil var Singapore bare er must og nødvendigt sted på vejen, fortalte han.
Franskmændene skulle ud og lave plat, anderledes kan jeg ikke beskrive det. Men de fik ikke penge nogen steder fra og skulle altså ud og "lave" dem selv hver dag, hvilket de så hen ad vejen også var blevet rigtig gode til.
Den Australske pige og hendes fyr var beskæftiget med vikarundervisning på en skole nogle timer hver dag, og sådan var det for stort set dem allesammen, - undtagen Danskerne, mig selv inkluderet.(Jeg er pensionist).
De var allesammen på en eller anden form for overførselsindkomst eller havde nogen der gik og stemplede for dem derhjemme.
Her var mennesker fra alle dele af verden som godt kunne finde ud af rejse jorden rundt og klare sig, uden at have en masse penge med hjemmefra. De Danskere jeg mødte var enten på overførselsindkomst eller arbejdede fast for Mærsk, DDB eller lignenede.
Det ser ud som om overførselsindkomst virker degenererende, eller findes der en anden forklaring?