Hejsa
Jeg vil gerne trække mine ord tilbage om, at hans malerier ikke vækker noget i mig - at skrive, at de ser spændende ud, ville være, at negligere maleriernes indhold. Billederne kræver mere af min tid😉
Mit umiddelbare indtryk af malerierne er, at mange modsætninger mødes. – dertil en portion humor i nogle af dem.
Men finder også det objektive, rammesat (måske den virker dobbelt?) som fx ”Grønne drømme på en strand” Et levn/forurening fra sommeren, som enten er skyllet ind eller efterladt. – altså en grøn/natur/ren/uskyldig drøm der foregået modsat, en drøm at stranden ville være ren, til næste gang, hvor drømmen skulle opfyldes?
”Postspjæt” får jeg dog intet ud af? – Traileren der figurerer i mange af billederne…oOrk hvor er den irriterende, hvad symboliserer eller fortæller den? – flyttedag? – altid på farten? Også er den grim :))
”Nora” Min første indskydelse var - hvad vil hun med en motorcykel/det maskuline, som ikke kan transportere hendes kommode/habitus op til huset/hjemmet/trygheden? - da den er tung/kantet.
Det kan umuligt være som du tænkte ;))) Kommoden er det eneste røde i maleriet og må derfor vægtes og centreres i forhold til resten af billedet??
Nej, jeg har intet kendskab til den litterære ”nora”? Du har vist mig en ny passage til kunst/kunstneren Anker, tak for det🙂
Jeg kan sagtens følge dig i forhold til dit ”opgør” eller påvirkningen - og sjovt du nævner dette, da jeg selv har leget lidt med tanken. - hvordan man kan blive påvirket eller projicere ens/vores færden/væren pga. et indtryk. Jeg maler selv og tjoow, jeg har et par stykker der udtrykker ”ondskab”. De hænger heller ikke på væggen permanent, da jeg ikke altid har temperament til disse. Men de får mig ikke til, at være ond😉mere den anden vej, jeg piller dem ned, når jeg har mindre ressourcer og derfor ingen styrke til indtrykket.
Men det jeg gerne vil frem til er, at hvis indtrykket kan lede videre til en handling, så mener jeg, at man som kunstner må have opnået et enestående budskab.
Fx din tolkning eller tanke af Kvium billederne, behøves ikke at stoppe der? – Hvis fx man ikke var viden om problemstillingen man ser i maleriet, så vil man være det nu og man ville måske reagere ud fra dette med fokuset i konflikten og ikke som et ”opgør” overfor din mor?😉Man kunne måske sætte lighedstegn mellem ”opgør” og ”handling” – bevidstheden skal bare være kontrolleret :)) eller bearbejdes og rettes det rigtige sted hen??
Tror du man kan projicere sig til et ønske?
Når du skriver, at hans malerier ville være fantastiske på en udstilling, er det så fordi du egenrådig har valgt, at du nu på stående fod er "klar" til, at få et indtryk?
Min tolkningen af Kviums ”as domestic as milk and oil I” stemmer meget godt overens med din, men kan også se maleriet på en anden måde. Udgangspunktet ville være symbiosen, navlestrengen danner med moderen og barnet en cirkel, en grænse for hvor tæt, vi må bevæge os ind til/i kernen/problematikken/billedet. I øjnene på moderen kan jeg også se en angst for, at vi vil bryde denne grænse. Barnet vender med hovedet ned ad pga. dens afmagt, imens det prøver at balancere med dens arme for, at finde frihed/opgør😉kontra modernes kærlighed. - Nærmest som et symbol på en vægt. Men jo hun gemmer/beskytter barnet.
I ”as domestic as milk and oil III”. Der ser jeg en dukke bundet fast og en kvinde fyldt med sorg og skam.
Konflikten er barnløshed. Dukken symboliser en kærlighed for den hun ikke kan få. - altså en erstatning - kærlighedens omklamring til dukken er klædet omkring dens hals bundet til hendes krop. Kraniet er et symbol på livet, der indhenter det tikkende ur/forventninger til livet, som kunne være ambitioner kontra børn. Dertil tænker jeg videre i, at dukken kunne ligeså godt have været en hund eller en undulat.
Tilbage står jeg med tanken, gad vide om hun har/havde andre ambitioner udover at få børn? - hvis hun havde og ambitionerne var valgt fra, står billedet som, var hendes valg det rigtige? – idet hun intet har ”opnået” endnu, hverken ud fra hendes brændende ønske om børn, hendes fravalg af ambitionerne, samt ensomheden, som dukken udfylder - derfor måske en følelse af skam på baggrund af hendes egen utilstrækkelighed?
Men hvad jeg finder geil er, at vi har to forskellige indtryk af øjnene på dukken/barnet. Nu har jeg kigget på disse øjne 20 gange, for at se om jeg kan finde det indtryk du ser og dog synes jeg, at dukken smiler?? Jeg bliver helt i tvivl?
Bare en slut ting……jeg har et par slagtede/døde/rådne/foster af fugle hængende i min spisestue
( inspireret af Jürgen Wenzel ?? – her kun en fornemmelse af ham:
http://www.galerie-hartwig.de/Kunstler/J_Wenzel/hauptte il_j_wenzel.html )
som er hjemmemalet, kun for at provokere mine spisende gæster til ikke, at vælge/købe burhøns/æg - eller i det mindste, at vælge kød med omhu, men ved ikke om den virker?😉
Men sjovt er det når svigermor kommer ind af døren og siger, naij hvor er de smukke og de farver du har valgt iiih altså :)))
God nat🙂Krampen