Vold mod mænd....

jeg må sige, at jeg er noget hovedrystende over dette her problem, som jeg ser som stort set fra mandens side, og ja, rent faktisk meget uacceptabelt...
Når vi taler hustruvold, kan og er vi alle enige i, at det bare ikke på nogen måde kan eller skal accepteres...
Der er jo for det meste det i det, at der er størrelse til forskel og for det meste børn med i spillet, og det så sørgeligt, at nogen ikke ser anden udvej, end at bruge næverne i et forhold der skranter...
Nu er det så jeg undrer... Hvad så om vi vender bøtten...??
Kan og skal en mand finde sig i en voldelig kone/kæreste og skal disse kvinder ikke straffes på ligefod med manden...??
Min undren kommer på baggrund af en meget god ven, der kom ind i et forhold, hvor hun på grund af en sygelig jalousi, gik amok på ham konstant, til sidst blev det så, at han slog igen og så var alle på mærkerne...
Men da det var ham der kom med blåt øje,
bidemærker på arme og kradsemærker der sagde spar to i ansigtet...ja så grinte folk bare og kommentarerne var mange fra...
Nå, det nok en lille vildkat du har fået dig der.... Eller hva faen hun er da vist ilter din nye dame...
Mange dum smarte bemærkninger, men da han en dag slog igen i afmagt, sååå var der næste kun samstemmende... Det kan du sku da ikke mand...??
Jeg har snakket med fyren, og han har spurgt; Hvad fanden skal jeg gøre, kan jo lide godt lide hende...
Ingen tvivl om hun behøver hjælp altså...
Jeg har foreslået, at han melder hende, da jeg mener vi kvinder sukker efter respekt og ligestilling fra mændene, og så må vi sku også selv leve op til det, og fandenme ikke udnytte, at systemet er mod vold mod kvinder...
MvH Mummi

Ja Mummi, jeg tror det problem er langt mere omfattende end vi går og tror. Og jeg tror det problem er vokset i takt med at kvinderne har fået mere lighed. Bevares - det var i høj grad tiltrængt, men at det kan have haft konsekvenser som ikke lige var til at gennemskue dengang, kan vel ikke udelukkes?
Du har helt ret. Det må være meget meget ubehageligt som mand at skulle gå til bekendelse i den sammenhæng. For kvinden er det såvel undertrykkende og ubehageligt. Men en mand som er udsat for konens vold i afmagt, det må også være utroligt hårdt for psyke og stolthed?
Dominic

ofte en mentalitet, der gør at vi ikke vil acceptere at nogle mænd rent faktisk bliver slået på af deres kvinder.
Vi kan oftest finde på at grine ad det, og bagatellisere det. Det virker jo på en eller anden måde "umandigt". Beklager - kvinder men sådan tror jeg de fleste mænd føler om dette.
For manden det går ud over bliver det bestemt ikke lettere - han vil jo nødigt miste respekten fra sine omgivelser.
Jeg selv var indtil for et par år siden også så mande-skadet at jeg ikke kunne tage det alvorligt, men oplevede så at en af mine venner faktisk var ude for den ene gang efter den anden at få klø af sin kone. Hun var langt mere agressiv end han, og han havde den naturlige bremse mod at slå på kvinder som en god del af os gudskelov har.
For ham blev problemet så slemt at de blev skilt. Vel og mærke efter at politiet havde været involveret flere gange. Idag bor han i en helt anden by et andet sted i landet. Han kunne simpelthen ikke se kollegaer og venner i øjnene og følte dyb skam over at han var blevet "den lille".
Venligst
kapanui

Kan du slås som en mand, kan du også tage i mod slag som en mand.
Selvfølgelig, skal kvinder der bruger vold mod deres kærester, straffes på lige vilkår med mænd der tæsker konen.
Alt andet ville være helt hen i været. Problemet er bare, at mange mænd finder det nedværdigende, at få tæsk af konen. Så hellere holde mund end at melde hende.
Moster

Øje for øje..tand for tand....mener du altså.!
Jeg tror at du sikkert har givet din ven dit råd i bedste mening, men jeg tror ikke at "angiveri" er en endegyldig løsning. Desuden, hvad skulle han så få ud af det´?, han er da/har været tilsyneladende glad for sin kæreste siden han indgår i forholdet!
Vold er ikke ok, men hvorfor opstår den og hvad får den til at fortsætte/accellere?
Der findes kun een udvej, og dit råd/svar burde være : "get the fuck out"......hellere nu end i morgen, og i handling ikke bare i ord!

...det er et crede, som man bare ikke overtræder. Nej, der er flere. Man slår hverken kvinder, børn eller ens familie. Og i min begrebsverden, burde det omfatte ALLE.
Men dette er så indgroet i vi mænds verden, at en kvinde sådan set kan stå og gennemtæske os uden vi har retten til at yde nødværge?
Og gu er det da pinligt. Men når ordene hører op som argument, så er det altså mennesker fra begge køn som griber til det ultimative. Og det er fanme lige forkert, uanset hvem der griber til det.
Dominic

Hejsa;
Har selv proevet et forhold; hvor det var min ex som var voldelig da tanken om at slaa en kvinde for alvor ligger mig fjernt... Jeg led saa ikke rigtig under det, da hun godt vidste at jeg godt kunne, men ikke ville slaa hende og hun derfor stoppede, naar jeg spurgte hende om det var den maade hun helst ville ordne problemerne paa.
Principielt er jeg enig i at vold er vold uanset om det er en kvinde eller en mand som er voldelig...
Her kommer hykleriet dog ind naar det drejer sig om ligestilling...
Jeg er slet ikke sikker paa at tiden er moden til at politiet og samfundet generelt tager *omvendt hustruvold* alvorligt endnu, men din ven der boer absolut overveje om han gider kaereste med en kvinde som ikke kan styre sig..
En anden historie...
Var paa vaertshus for et par maaneder siden hvor en ung dame flaekkede laeben paa en fyr..
Det var meget frustrerende at opleve at selv om jeg stoppede ham i at taeske hende og hendes veninde som var meget provokerende saa svinede de mig og andre maend til og kaldte os boesseroeve selv om jeg lige havde reddet dem fra en roevfuld som jeg, set i bakspejlet, tror de naermest tiggede om;;;
Med andre ord er jeg paent traet af ideen om at kvinder altid er ofre og maend altid er skurke...
Lad os nu faa den ligestilling...

Det skulle naturligvis have heddet CREDO og ikke CREDE.
Dominic

i MIN verden. Dertil kommer så også det faktum at min kone gudskelov aldrig har været fysisk agressiv imod mig.
Men ja - en dreng slår ikke på piger, og en mand slår ikke på kvinder og børn. desværre er der i disse år mange drenge der vokser op uden samme æresforståelse.
Venligst
kapanui

...men der findes mange konstellationer. Jeg har selv haft berøring med det problem i min omgangskreds, desværre. Og her var kvinden meget rabiat, og så endda mod en BJØRN af en mand. Men hun satsede simpelthen på at han havde den æreskodeks som du, Kapanui og jeg har.
Forestil jer en fyr på 120kilo som kommer til politiet og anmelder kæresten som voldsperson?
Dominic

var dog en utaknemmelig måde at blive behandlet på, og det viser jo, så hvordan kvinder også kan være...
Jeg går slet ikke ind for vold selv, af nogen karakter overhovedet, og øje for øje... Hmm.. Ja, men er nok af den måske naive indstilling selv, at vær mod andre som du selv vil behandles, og vend den anden kind til..
Men hvor meget skal man finde sig i også...??
At, jeg foreslog, vennen her, at melde hende, så er det også ud fra den betragtning, at jeg først havde givet rådet... Gå dog fra hende...
Men som det så ind imellem, er det sådan, at manden er glad for hende trods disse angreb... Hmm. Underligt kan man jo sige, men kan være svært for vi andre, at sætte os ind i måske...
Men min tanke var, at vil hun ikke søge anden hjælp, så det måske kunne hjælpe...??
Så lige så flovt det er for manden, at stå model til dette, så ville det måske være lige så flovt for hend, at blive meldt...
Men igen, så er vi ude i tillidsbrud måske... Ja, jeg synes den er sværd...
Mummi

Det er altid lettere at se tingene fra sidelinien end at stå midt i "kampens hede", men jeg tror på at enhver står model til både mere end godt er´igennem et liv...måske også uden begrundet indhold.
Dog er jeg slet ikke i tivl om, at mennesket er indrettet, så det finder en løsning før eller siden...og det tror jeg nu også din ven gør.
Der kommer et tidspunkt hvor nok ER nok....og det så er på tide at komme videre. Vi "andre" på sidelinien, kan jo bare ønske, at jo før desto bedre!
Alle har fortjent ømhed og respekt lige fra det øjeblik vi blir født, og til vi ikke er her mere for mindre kan ikke gøre det´!

samme situation som hvis det er manden der slår....
Jeg mener at det er et stort problem,,,, da som du rigtigt nok skriver, altid bliver slået hen i spøg, hvis det er pigen der slår....
Men tænk jer, en afmagt en mand står med, hvis hans kæreste slår,,, han ved, 1. hvis han slår igen, bliver der en h****** ballade,2. hvis han ikke gør, så er der ingen ende på dette problem...
jeg mener at vi alle har et moralsk ansvar i denne sag,,, vi skal lade være med at slå det hen i spøg, hvis vi høre om et sådanne problem, men istedet forsøge at hjælpe ham...
på denne måde, bliver sagen flyttet fra tabu til et alm. problem, som vi kan gøre noget ved...
knus rie

som det ligger i dagens danmark og for den sags skyld i resten af verden, så er det ikke bare sådan lige at skride fra et forhold hvor vold er et vilkår i hverdagen for mænd
manden står ofte ikke kun med et probelm omkring at han får tæsk
han står også med problemet at han får tæskene fordi han træder imellem når kvinden øver volden mod børnene dvs han tager tæskene for at skåne børnene og opfylder deved sin beskytter rolle.
han ved at hvis han anmelder det vil han få få svært ved at trænge igennem fordi de traditionelle kønsroller og fokus på vold mod kvinder har usynliggjort hans problem.
han ved at han pr automatik vil få frakendt retten til at se sine børn
han ved at han vil blive mødt med latter og udsættes for tvivl på hans sag gående på at når hun slår så må der jo være en grund til det.
med andre ord han sættes i en omvendt bevis stilling, fejlen vil hele tiden have tendens til at lande hos ham på trods af at han er offer = feministisk pataent på offerrollen.
han ved at han med sin manglende retsstilling i forbindelse med børnene vil komme til at overlade sine børn til en voldudøver
han er således fastlåst i et voldsforhold
jeg håber at jeg har anskueliggjort en del af de problemer man som mand har i forbindelse med vold i hjemmet

Hej Kapanui. Jeg er studerende ved Journalisthøjskolen i Århus på 7. semester og ved at skrive mediespeciale om kvinders vold mod mænd. Jeg vil meget gerne i kontakt med den ven, som du omtaler i dit indlæg. Håber du kan hjælpe. Med venlig hilsen Jan Lauridtsen, janlauridtsen@mail.djh.dk.

Jeg blev gentagne gange slået af min kæreste...
Hver gang skubbede jeg hende bort og råbte at det gjorde hun ALDRIG igen for så slog jeg sgu igen.
Men hun blev ved. Den sidste gang sad jeg ned og fik en lussing fordi vi skændtes. Hun gik forbi mig og smækkede mig en på siden af hovedet.
Efter at have sagt det mange gange blev jeg en dag trængt op i en krog. Hun blev bare ved. Jeg skubbede hende bort og råbte at jeg ville slå igen.
Hun stak hovedet helt op i mit ansigt og svinede mig til. Jeg skubbede hende væk, men hun kom igen og så slog jeg hende...
og jeg slog hårdt.
OG FUCK JEG FORTRYDER DET!!!
Man kan bare som mand slå så meget hårdere. Jeg var så rasende, så såret og adrenalinet pumpede for fuld tryk.
Så hun smed mig ud, kan ikke få min datter at se og jeg hader mig selv for at være så fucking svag at jeg ikke bare kom væk indtil hun havde kølet af.
Jeg hader hende inderligt, men hun er alt hvad jeg har og jeg elsker hende højere end jeg nogensinde vil komme til at elske noget andet menneske.
Vold i et parforhold er så skide svært fordi der er så mange forskellige mennesker, situationer og baggrunde.
Hvor vil jeg hen med det her? Har ingen anelse.
Vil nok bare sige at det handler ikke bare om at slå igen eller ej, eller om hvorvidt man skal skride eller ej. Det er liv, mennesker og alt hvad man overhovedet har tænkt og drømt i et parforhold man smider ud.
Vold er noget lort. Uanset hvor og hvornår.

Hold da helt op, hvor er det u--charmerende ( en ny vending jeg lige har lært ), men uanset hvem det er der slår, slå´s der med al det indestængte raseri der kan fremmanes.
Hustruvold-Husbondvold lige modbydeligt, men hvor kan der hentes hjælp ?
Min søn sover nu igen hjemme hos os, for jeg ved ikke hvilken gang, fordi hans "kæreste" og mor til deres fælles søn igen er gået amok med trusler om alverdens ulykker samt øretæver med for hånden værende rekvisitter.
Kan nogen her på dette site oplyse os om hvor han kan få hjælp til at redde eller skippe forholdet.
Har i aften prøvet en proffesionel terapeut, men 1200,- kr. i timen er lige i overkanten, når ballonen er revnet og økonomien er fuldt med ned !
Pas på jer selv.
Knus fra Farfar.