Vurderet?
Da jeg var 9 år startede jeg med, at ride – som 25 årig stod jeg med 3 førstepladser og 1 tredjeplads i hånden fra springkonkurrencer.
Jeg har stort set redet i hele mit liv, med mellemrum og er nu startet igen.
Stedet hvor jeg ridder, har landets (efter sigende) bedste berider og opdrætter og han er en rar mand. - Det er ham der bestemmer hvilken hest, jeg skal ride og hvad jeg skal lave. Der er lige fra skoleheste til million hesten.
I mit liv, hvor jeg har redet på ejer-heste, har det været en gensidig tillid mellem ejeren og mig.
Her hvor jeg befinder mig nu, skal jeg vurderes på den mest uintelligente hest - Monty.😉
Monty er sød, misforstå mig ikke – men det er en skolehest der er vand til ”cirkus” ridning – ergo den lytter ikke til simple ordrer/signaler fra mig, den galopperer uden, at den får besked på det og vil helst undgå hjørnerne på banen, dens respekt er i pisken – hvilket jeg synes, at jeg er blevet for gammel og følsom til, at ville anvende. - hvordan kan jeg så blive vurderet??
Yderligere er det som om, at jeg skal kravle op af rangstigen, før en god hest, befinder sig mellem mine ben. – Men ok jeg har tålmodighed og jeg er ikke bange for, at lære...jeg lærer bare ikke på en cirkushest……men
Jeg kan nu godt blive provokeret af denne rangstige – ordning - facon. Her står jeg med en kvalifikation, som ikke bliver udnyttet?
Jeg mener, er sådan en metode ikke lidt gammeldaws? (Jeg bor i andet eu-land) – ville du finde dig i det, sidestil det gerne med dit arbejde trods min situation er en interesse?
:) Krampen
Jeg har stort set redet i hele mit liv, med mellemrum og er nu startet igen.
Stedet hvor jeg ridder, har landets (efter sigende) bedste berider og opdrætter og han er en rar mand. - Det er ham der bestemmer hvilken hest, jeg skal ride og hvad jeg skal lave. Der er lige fra skoleheste til million hesten.
I mit liv, hvor jeg har redet på ejer-heste, har det været en gensidig tillid mellem ejeren og mig.
Her hvor jeg befinder mig nu, skal jeg vurderes på den mest uintelligente hest - Monty.😉
Monty er sød, misforstå mig ikke – men det er en skolehest der er vand til ”cirkus” ridning – ergo den lytter ikke til simple ordrer/signaler fra mig, den galopperer uden, at den får besked på det og vil helst undgå hjørnerne på banen, dens respekt er i pisken – hvilket jeg synes, at jeg er blevet for gammel og følsom til, at ville anvende. - hvordan kan jeg så blive vurderet??
Yderligere er det som om, at jeg skal kravle op af rangstigen, før en god hest, befinder sig mellem mine ben. – Men ok jeg har tålmodighed og jeg er ikke bange for, at lære...jeg lærer bare ikke på en cirkushest……men
Jeg kan nu godt blive provokeret af denne rangstige – ordning - facon. Her står jeg med en kvalifikation, som ikke bliver udnyttet?
Jeg mener, er sådan en metode ikke lidt gammeldaws? (Jeg bor i andet eu-land) – ville du finde dig i det, sidestil det gerne med dit arbejde trods min situation er en interesse?
:) Krampen