SuperDebat.dk > Politik & Samfund > Samfundsproblemer
7tilføjet af Mr power
Værdien af et menneskeliv
Kom til at tænke over hvad er egentlig værdien af et menneskeliv. Hvordan måler man det?
F.eks har vi den fattige førtidspensionist som sidder i sin lejlighed og modtager penge fra samfundet. Måske kan hun ikke gøre for det, men nogle vil måske opfatte hende som en byrde for samfundet. Er hendes liv mindre værd en direktøren for et stort firma som betaler tusindvis af kroner til samfundet i skatter.
Vi snakker hele tiden om at alle mennesker skal være lige her i damark, have de samme muligheder etc. Men vi er jo ikke lige.
Man kunne jo måle værdien i et liv efter hvor godt et menneske man var. Som i biblen hvor der står du må ikke lyve, du må ikke slå ihjel etc. Men er der overhovedet en måde hvorpå vi kan måle værdien af et liv.
tilføjet af Grirsto unlogged
så er et 10-tal
det højeste eller hvad.? - Hvis man overholder de ti bud.?
"Du maa ikke slaa ihjel" - Fint, børge er morder, men han stjæler ikke, så han får 9 ud af 10.. - næppe funktionelt,.
og man kan jo ikke måle en muslim eller andre end kristne efter de ti kristne bud,.
så det er rimeligt indviklet,.
tilføjet af adagio_
Nogle målemetoder...
Når et fly styrter ned, iværksættes en større undersøgelse af, hvad der gik galt, og hvordan man kan undgå det i fremtiden. Når man så har fundet en løsning, vurderer man, hvor meget den vil koste pr. potentielt reddede menneskeliv, og hvis det er over 25 millioner (eller noget i den retning), implementerer man det ikke. Det vil sige man dødsdømmer nogle mennesker, fordi man ikke vil give 25 millioner for at redde dem.
Det er et absolut mål.
Så er der de relative mål - hvem er mere værd end hvem? Værd efter hvilken målestok? Hvis man er religiøs, er vi alle lige meget værd. Hvis man er økonom, og ser på samfundsnytte, er en skattebetalende borger selvfølgelig mere værd end en førtidspensionist. Hvis man er pragmatiker er en ung rask mands liv mere værd end en gammel svags.
Personligt synes jeg godt, man kan tale om, at nogle menneskers liv er mere værd end andres ud fra parametre som f.eks. sundhed, økonomi, samfundsnytte osv.
tilføjet af Mr power
Målestok
I danmark synes jeg vi har en tendens til at måle folk efter hvor nyttige de er for samfundet. Men en mand med høj uddannelse og stor løn etc kan jo være et dumt svin derhjemme overfor sine børn og sin kone. Så hvor stor er hans værdi så, mens en fattig mand uden job, måske ikke er så nyttig for samfundet, men kan være en kærlig ægtemand.
Disse gråzoner tror jeg ikke altid vi ser.
tilføjet af adagio_
Bestemt...
Endnu en måde at måle værdi på: Mængden af sorg tilbage i verden, hvis man dør.
Summen af ens værdi i forskellige mål er jo umulig at vurdere, og det er vel også derfor, man ikke kigger til den slags, når man sætter folk på venteliste til organer. Her kunne man jo godt vælge, at prioritere de mere værdifulde mennesker, men hvem skulle være dommer? Og hvor meget skulle der til at bestikke ham?
tilføjet af Metusalem
Det er et godt spørgsmål...
Da jeg læste dit indlæg, kom jeg til at spørge mig selv "Hvad nu hvis?".
Du giver eksemplet med en ældre dame på et plejehjem? Hvad nu hvis hun har fået 3 børn. Den ene kunne være den direktør du nævner, som betaler tusindvis af kroner i skat. Den næste kunne være en selvstændig erhvervsdrivende, med 50-70 ansatte. Den tredie kunne være hjertelæge, som dagligt redder menneskers liv.
Havde hun ikke født de tre børn, så havde hun ikke givet samfundet en uvurderlig gave. Hvad er takken? Vi lader den ældre dame sidde og rådne op på et plejehjem. Spørger du mig direkte, så er den dame så vigtig for vort samfund at hun burde belønnes fyrsteligt. Men det sker næppe?
Det er de som nu er gamle, der har skabt forudsætningen for hvor godt nogle af os kan have det.
tilføjet af Spørgsmålet
Det tror du måske ikke man gør?
prioritere, når der skal transplanteres organer? Så kan jeg fortælle dig at du tager fejl. Såmænd også med andre operationer og behandlingstilbud. Det bliver bare ikke sagt højt - uden for sygehusmiljøet.
tilføjet af unlogged
Jeg vurderer folk efter hvad
de videregiver. Nogle mennesker er fantastiske til at sprede glæde og gøre andre mennesker næsten lykkelige. De giver andre opbakning og mentale udfordringer og er støttende og vejledende. Jeg elsker den slags mennesker. De er guld.
Så er der andre. De der aldrig gør andet end at nedgøre såre osv. Dem møder du mange af her.