Waiting for hope to find me
Godaften kære læser...Grunden til at jeg skriver herinde er, at jeg er meget i tvivl om der er håb for mig til at blive bedre i skolen, og få et bedre gennemsnit, så jeg kan gå på uni efter jeg er færdig med gymnasiet, og uddanne mig som læge. Jeg ved at man skal have et højt snit, omkring 10,5 tror jeg nok. Lige nu går jeg i 2.g og har et snit på 5,5, og det undrer mig lidt, da jeg slet ikke har nogen 02 eller under det, men jeg har derimod heller ikke nogen 10 eller 12 taller, så jeg har kun 4 og 7 taller i mit første standpunktskarakter,men det måske grunden. Jeg stræber virkelige efter nogle bedre karakter, og jeg synes det er så svært at få overbevist nogle af mine lærer om at jeg kan godt finde ud af det her nu, men samtidig så lige i vores årgang, eller mere i min klasse, så er der så mange elever, som bare er så kloge, og man tænker bare at jeg kommer aldrig til at blive ligeså klog som dem. Det er virkelige svært at forklare hvordan min klasse er.
I grundforløbet gik jeg i en anden klasse og i den klasse var der ikke så mange, der var særlige kloge eller noget, og man kunne godt blive "den kloge i klassen", hvis man nu anstrengte sig lidt mere, men samtidige skulle jeg ikke bruge den retning til noget, så derfor blev jeg nødt til at skifte over til den jeg går i nu. For det første startede jeg virkelige dårlig i klassen, fordi de fleste havde lært hinanden at kende osv. og det var lidt trist for en som var ny, og for det andet så begyndte jeg at betro mig til mine lærer lidt for hurtigt. Jeg fortalte dem hvordan jeg havde det i klassen, og jeg syntes at det gik lidt for hurtigt en gang imellem, når de underviste osv, og senere hen fandt jeg ud af, at de brugte det argument imod mig, når jeg fik afleveret opgaver og fik en dårlig karakter, så kom de fleste med den argument at jeg brugte for lang tid på opgaven og det kunne have gået bedre, hvis jeg nu ikke gjord det men gik mere i dybden med selve opgaveformulering. Og jeg fik faktisk aldrig sådan rigtigt at vide hvad det var de ment med det.
Jeg siger ikke, at jeg er den dårligste i klassen osv. med det dårligste gennemsnit eller noget, der er næsten 15 i vores klasse, der er meget mere dårligere end jeg er, men samtidige så har vi også 6 elever, som altid få top karakter og man kan aldrig måle sig med dem for uanet, hvad så få man ikke bedre karakter end dem, og ens opgave kan aldrig blive bedre end dem, sådan ser nogle af vores lærer på nogle elever i vores klasse. Det er virkelige trist fordi alle i klassen ved at lige de 6 elever har forældre, som er enten uddannet gymnasielærer, sygeplejerske, eller fysiker, og hvad er chancen for at det lige præcise er dem, som får top karakter i klassen. De får sgu da så fucking meget hjælp fra deres forældre selvom de så meget benægter det, og det sjove er at ingen af vores lærer ved det faktum.
Der er to af de "kloge" jeg snakker godt med om ugyldige ting osv udenfor klassen, men inden i klassen er de sgu ikke særlige venlige, når man spørger dem om noget eller vil gerne have noget forklaret. Nu vil jeg ikke sidde her, og sige at alle kloge elever snyder med at de få deres forældre til at rette deres dansk stil, eller får hjælp af papaen til sin fysik opgave eller noget, men at nogle gange, så er verden virkelige trist. Min forældre er ikke noget særligt, så de kan ikke hjælpe mig med min danske - historie opgave, eller hjælpe mig med min matematik opgave, så jeg kan få 12, og det er sgu mig selv, der knokler min røv så meget, så jeg kan få bedre karakterer osv., men alligevel det går bare ikke, jeg har stædige det dumme lave gennemsnit som jeg har. Jeg har droppet mine veninder pga. min skole. Jeg er aldrig sammen med dem længere bare så jeg kan læse lidt mere eller få mere viden men alligevel får jeg så dårlige karakterer. Jeg er sgu snart ved at give op. Jeg har endda fået et hvidt/gråt hår blandt resten af mit hår og jeg er kun 17, det er kun pga. alt det stress om man aldrig kommer til at blive bedre end andre, få en gennemsnit over 8 og ens lærer ikke kan lide en. Og det der virkelige gør mig sur er, at selvom folk ikke erkender det, så favorisere lærerne så meget nogle elever, at det er til at brække sig over. De lærer der gør det, bør nærmest blive fyret, men på den anden side, hvordan kan man bevise at de favorisere, og ingen elev vil indrømme det, for alle er bange for deres røv.
Udover at jeg er ked af min egen snit eller plads i klassen, så har jeg også så meget ondt for de andre i min klasse. Dem som er meget dårligere end mig, fordi at jeg kan mærke, at de bare har givet op pga. den "høje standard"/krav lærerne har i klassen for alle de andre elever, som ikke er ligeså gode til alt, som de andre 6 elever i klassen (ynglings eleverne). Nogle gange når jeg midt i timen, ikke kan finde ud af en opgave, så kigger jeg op og ser på nogle af de andre, og jeg kan mærke at de er så ked af, at de ikke er ligeså gode eller de ikke har samme plads hos læreren som andre. Jeg ked af over næsten alle mine lærer for selvom de smiler, og siger god weekend osv. så hader de en bare. Jeg kan godt lide min fysik lærer, han er virkelig en god lærer. Når man har lavet en god opgave, så får man en god karakter, men når man har lavet en dårlig opgave, så får man en dårlig karakter og det er rigtig godt, for sådan skal de andre lærer også være.
Men jeg ved ikke hvad jeg skal gøre, hvordan skal jeg blive bedre? Nogle der kan hjælpe?..hmm er så ked af det lige nu... Men hvad synes I jeg skal gøre? skal jeg blive ved med at satste på læge eller måske noget andet? og det skal lige siges at jeg har ville være læge siden 3 klasse, og det betyder virkelige meget for mig. OG det er uden pres, at jeg gerne vil være læge, for der mange der spørger, om det er fordi min forældre siger det eller noget, men nej jeg vil selv gerne. Jeg græd faktisk en dag fordi at jeg læste en dag, at lægeuddannelsen er nu igen meget in for unge, og det bliver jo slemt, når der er flere der vil ind på lægestudiet, for så stiger gennemsnittet også.
Men god weekend alle sammen og håber i kan hjælpe mig lidt, for er så tæt på at give op..Hilsen mig.
I grundforløbet gik jeg i en anden klasse og i den klasse var der ikke så mange, der var særlige kloge eller noget, og man kunne godt blive "den kloge i klassen", hvis man nu anstrengte sig lidt mere, men samtidige skulle jeg ikke bruge den retning til noget, så derfor blev jeg nødt til at skifte over til den jeg går i nu. For det første startede jeg virkelige dårlig i klassen, fordi de fleste havde lært hinanden at kende osv. og det var lidt trist for en som var ny, og for det andet så begyndte jeg at betro mig til mine lærer lidt for hurtigt. Jeg fortalte dem hvordan jeg havde det i klassen, og jeg syntes at det gik lidt for hurtigt en gang imellem, når de underviste osv, og senere hen fandt jeg ud af, at de brugte det argument imod mig, når jeg fik afleveret opgaver og fik en dårlig karakter, så kom de fleste med den argument at jeg brugte for lang tid på opgaven og det kunne have gået bedre, hvis jeg nu ikke gjord det men gik mere i dybden med selve opgaveformulering. Og jeg fik faktisk aldrig sådan rigtigt at vide hvad det var de ment med det.
Jeg siger ikke, at jeg er den dårligste i klassen osv. med det dårligste gennemsnit eller noget, der er næsten 15 i vores klasse, der er meget mere dårligere end jeg er, men samtidige så har vi også 6 elever, som altid få top karakter og man kan aldrig måle sig med dem for uanet, hvad så få man ikke bedre karakter end dem, og ens opgave kan aldrig blive bedre end dem, sådan ser nogle af vores lærer på nogle elever i vores klasse. Det er virkelige trist fordi alle i klassen ved at lige de 6 elever har forældre, som er enten uddannet gymnasielærer, sygeplejerske, eller fysiker, og hvad er chancen for at det lige præcise er dem, som får top karakter i klassen. De får sgu da så fucking meget hjælp fra deres forældre selvom de så meget benægter det, og det sjove er at ingen af vores lærer ved det faktum.
Der er to af de "kloge" jeg snakker godt med om ugyldige ting osv udenfor klassen, men inden i klassen er de sgu ikke særlige venlige, når man spørger dem om noget eller vil gerne have noget forklaret. Nu vil jeg ikke sidde her, og sige at alle kloge elever snyder med at de få deres forældre til at rette deres dansk stil, eller får hjælp af papaen til sin fysik opgave eller noget, men at nogle gange, så er verden virkelige trist. Min forældre er ikke noget særligt, så de kan ikke hjælpe mig med min danske - historie opgave, eller hjælpe mig med min matematik opgave, så jeg kan få 12, og det er sgu mig selv, der knokler min røv så meget, så jeg kan få bedre karakterer osv., men alligevel det går bare ikke, jeg har stædige det dumme lave gennemsnit som jeg har. Jeg har droppet mine veninder pga. min skole. Jeg er aldrig sammen med dem længere bare så jeg kan læse lidt mere eller få mere viden men alligevel får jeg så dårlige karakterer. Jeg er sgu snart ved at give op. Jeg har endda fået et hvidt/gråt hår blandt resten af mit hår og jeg er kun 17, det er kun pga. alt det stress om man aldrig kommer til at blive bedre end andre, få en gennemsnit over 8 og ens lærer ikke kan lide en. Og det der virkelige gør mig sur er, at selvom folk ikke erkender det, så favorisere lærerne så meget nogle elever, at det er til at brække sig over. De lærer der gør det, bør nærmest blive fyret, men på den anden side, hvordan kan man bevise at de favorisere, og ingen elev vil indrømme det, for alle er bange for deres røv.
Udover at jeg er ked af min egen snit eller plads i klassen, så har jeg også så meget ondt for de andre i min klasse. Dem som er meget dårligere end mig, fordi at jeg kan mærke, at de bare har givet op pga. den "høje standard"/krav lærerne har i klassen for alle de andre elever, som ikke er ligeså gode til alt, som de andre 6 elever i klassen (ynglings eleverne). Nogle gange når jeg midt i timen, ikke kan finde ud af en opgave, så kigger jeg op og ser på nogle af de andre, og jeg kan mærke at de er så ked af, at de ikke er ligeså gode eller de ikke har samme plads hos læreren som andre. Jeg ked af over næsten alle mine lærer for selvom de smiler, og siger god weekend osv. så hader de en bare. Jeg kan godt lide min fysik lærer, han er virkelig en god lærer. Når man har lavet en god opgave, så får man en god karakter, men når man har lavet en dårlig opgave, så får man en dårlig karakter og det er rigtig godt, for sådan skal de andre lærer også være.
Men jeg ved ikke hvad jeg skal gøre, hvordan skal jeg blive bedre? Nogle der kan hjælpe?..hmm er så ked af det lige nu... Men hvad synes I jeg skal gøre? skal jeg blive ved med at satste på læge eller måske noget andet? og det skal lige siges at jeg har ville være læge siden 3 klasse, og det betyder virkelige meget for mig. OG det er uden pres, at jeg gerne vil være læge, for der mange der spørger, om det er fordi min forældre siger det eller noget, men nej jeg vil selv gerne. Jeg græd faktisk en dag fordi at jeg læste en dag, at lægeuddannelsen er nu igen meget in for unge, og det bliver jo slemt, når der er flere der vil ind på lægestudiet, for så stiger gennemsnittet også.
Men god weekend alle sammen og håber i kan hjælpe mig lidt, for er så tæt på at give op..Hilsen mig.