Wikipedia - om Jobs Bog !
´
Jobs Bog er en del af Det Gamle Testamente. Bogen behandler lidelsesproblemet, med Job som gennemgående person.
Kapitel 1-2 Prolog: En dialog i Himlen og på jorden
Kapitel 3-14 Første dialog-kreds
Kapitel 15-21 Anden dialog-kreds
Kapitel 22-27 Tredje dialog-kreds
Kapitel 28-31 Jobs enetale
Kapitel 32-37 Elihus enetale
Kapitel 38-41 Herrens enetale
Kapitel 42:1-6 Jobs trosbekendelse
Kapitel 42:2-17 Epilog: Troens orden og frihed
[redigér] Karakteristik
Jobs Bog er i enhver henseende det vanskeligste skrift i Det Gamle Testamente, den hebraiske Bibel. Alene oversættelsen af det meget raffinerede hebraiske skriftsprog er svært. Flere nøglesteder kan oversættes på mere end een måde - ikke mindst det afgørende afsnit 42:1-6 - hvilket gør det svært at nå til een endegyldig udlægning. Men også indholdet er uventet og nærmest skandaløst. Følgelig har Jobs Bog været genstand for mange divergerende teologiske tolkninger, i højere grad end de fleste andre af Bibelens skrifter.
Jobs Bog handler om Guds 'kreative retfærdighed', Herrens "der blive lys" overfor kaos og mørke. Skriftet handler om tvivl, udtrykt som spørgsmål - Gud spørger Satan, der svarer med at stille spørgsmål til Gud, Job spørger Gud, og Gud spørger Job. Tvivlen angår ægtheden hos Herren og hos Job, og ægtheden kræver frihed for at kunne bevise sig selv. Ægthed kræver et valg.
Udgangspunktet er, at Satan frister Gud! Satan overtaler Herren til at lade uret ske! Bare for at prøve den retfærdige Job tillader Herren, at han mister alt - kun fordi Satan siger det. Herren er faktisk selv en slags 'satan' (modstander) i det meste af Jobs Bog, også i dialogerne. Gud er en anklager, der ikke uden videre vil Job det godt.
Job er en mand, der leder efter sit eschaton, formålet med sin lidelse, hvad den skal tjene til. Hvorfor rammer ulykken retfærdige? Hans skæbne - fra rigdom og sundhed til fattigdom og sygdom - har bragt ham i indre opbrud, i eksistentiel exodus ("udvandring"). Job er et billede på folket Israel (et navn, der betyder Kæmper-Med-Gud). Han begynder som vanefrom mand (1:5), men bliver snart desperat 'tilhænger af systemet' (1:21), inden han bliver 'systemkritiker' og oppositionel, der hele vejen kun giver udtryk for uenighed, indtil han til allersidst bliver personligt troende (42:1-6) som følge af sit eget møde med Herren.
Job spottes af sine ""venner" - håndskriftsmaleri fra Très Riches Heures du Duc de Berry, 15. århundrede.Formen er dialoger mellem forskellige parter, der udæsker hinanden. Satan udæsker Gud (p.g.a. misundelse forklædt som retfærdig harme?) og vennerne udæsker Job (af samme grund?).
Centralt står samtalerne mellem Job og hans såkaldte 'venner', der fremstiller to modstridende helhedssyn. Fælles for dem er: Det er Gud, der handler med Job, og: Gud bør være fair. Uenigheden drejer sig om: Har Gud ret til at gøre sådan - er han fair? Er Gud moralsk? Skal man nøjes med at tage sin skæbne ad notam? Eller kan man indanke sin sag for Gud?
Vennerne repræsenterer 'det sociale selv' (det almindeligt accepterede livssyn, 'samfundet') og forsvarer Guds rimelighed, at Herren er fornuftig efter menneskers målestok (og dermed tæmmet). Job repræsenterer 'det isolerede selv' (den personlige erfaring af lidelse) og skælder ud på Vorherre (og viser dermed, at han selv er utæmmet og ikke er 'færdig' med Gud).
Een af 'finterne' i Jobs Bog viser sig i den generelle tendens i traditionelle teologiske udlægninger til de facto at tage plads blandt Jobs venner og forvente selvydmygelse af Job.
Jobs Bog skal ikke læses lineært, som en logisk afhandling. Den handler om 'sorg-bearbejdelse' og eksistentiel undersøgelse af trosmuligheder. Den er en slags terapisamtale, der går frem og tilbage, veksler mellem position og negation, mellem håb og desperation. Hovedpersonen Job er selv parthaver i processen og derfor ikke selv sikker på dens udfald. Og bevægelsen går også mellem vennerne og Job - det er jo samme digter, der taler gennem begge parter.
Jobs Bog er en del af Det Gamle Testamente. Bogen behandler lidelsesproblemet, med Job som gennemgående person.
Kapitel 1-2 Prolog: En dialog i Himlen og på jorden
Kapitel 3-14 Første dialog-kreds
Kapitel 15-21 Anden dialog-kreds
Kapitel 22-27 Tredje dialog-kreds
Kapitel 28-31 Jobs enetale
Kapitel 32-37 Elihus enetale
Kapitel 38-41 Herrens enetale
Kapitel 42:1-6 Jobs trosbekendelse
Kapitel 42:2-17 Epilog: Troens orden og frihed
[redigér] Karakteristik
Jobs Bog er i enhver henseende det vanskeligste skrift i Det Gamle Testamente, den hebraiske Bibel. Alene oversættelsen af det meget raffinerede hebraiske skriftsprog er svært. Flere nøglesteder kan oversættes på mere end een måde - ikke mindst det afgørende afsnit 42:1-6 - hvilket gør det svært at nå til een endegyldig udlægning. Men også indholdet er uventet og nærmest skandaløst. Følgelig har Jobs Bog været genstand for mange divergerende teologiske tolkninger, i højere grad end de fleste andre af Bibelens skrifter.
Jobs Bog handler om Guds 'kreative retfærdighed', Herrens "der blive lys" overfor kaos og mørke. Skriftet handler om tvivl, udtrykt som spørgsmål - Gud spørger Satan, der svarer med at stille spørgsmål til Gud, Job spørger Gud, og Gud spørger Job. Tvivlen angår ægtheden hos Herren og hos Job, og ægtheden kræver frihed for at kunne bevise sig selv. Ægthed kræver et valg.
Udgangspunktet er, at Satan frister Gud! Satan overtaler Herren til at lade uret ske! Bare for at prøve den retfærdige Job tillader Herren, at han mister alt - kun fordi Satan siger det. Herren er faktisk selv en slags 'satan' (modstander) i det meste af Jobs Bog, også i dialogerne. Gud er en anklager, der ikke uden videre vil Job det godt.
Job er en mand, der leder efter sit eschaton, formålet med sin lidelse, hvad den skal tjene til. Hvorfor rammer ulykken retfærdige? Hans skæbne - fra rigdom og sundhed til fattigdom og sygdom - har bragt ham i indre opbrud, i eksistentiel exodus ("udvandring"). Job er et billede på folket Israel (et navn, der betyder Kæmper-Med-Gud). Han begynder som vanefrom mand (1:5), men bliver snart desperat 'tilhænger af systemet' (1:21), inden han bliver 'systemkritiker' og oppositionel, der hele vejen kun giver udtryk for uenighed, indtil han til allersidst bliver personligt troende (42:1-6) som følge af sit eget møde med Herren.
Job spottes af sine ""venner" - håndskriftsmaleri fra Très Riches Heures du Duc de Berry, 15. århundrede.Formen er dialoger mellem forskellige parter, der udæsker hinanden. Satan udæsker Gud (p.g.a. misundelse forklædt som retfærdig harme?) og vennerne udæsker Job (af samme grund?).
Centralt står samtalerne mellem Job og hans såkaldte 'venner', der fremstiller to modstridende helhedssyn. Fælles for dem er: Det er Gud, der handler med Job, og: Gud bør være fair. Uenigheden drejer sig om: Har Gud ret til at gøre sådan - er han fair? Er Gud moralsk? Skal man nøjes med at tage sin skæbne ad notam? Eller kan man indanke sin sag for Gud?
Vennerne repræsenterer 'det sociale selv' (det almindeligt accepterede livssyn, 'samfundet') og forsvarer Guds rimelighed, at Herren er fornuftig efter menneskers målestok (og dermed tæmmet). Job repræsenterer 'det isolerede selv' (den personlige erfaring af lidelse) og skælder ud på Vorherre (og viser dermed, at han selv er utæmmet og ikke er 'færdig' med Gud).
Een af 'finterne' i Jobs Bog viser sig i den generelle tendens i traditionelle teologiske udlægninger til de facto at tage plads blandt Jobs venner og forvente selvydmygelse af Job.
Jobs Bog skal ikke læses lineært, som en logisk afhandling. Den handler om 'sorg-bearbejdelse' og eksistentiel undersøgelse af trosmuligheder. Den er en slags terapisamtale, der går frem og tilbage, veksler mellem position og negation, mellem håb og desperation. Hovedpersonen Job er selv parthaver i processen og derfor ikke selv sikker på dens udfald. Og bevægelsen går også mellem vennerne og Job - det er jo samme digter, der taler gennem begge parter.