Åbenbaringen - Også kaldet Apokalypsen
Åbenbaringen kaldes også Apokalypsen, et ord der stammer fra bogens græske titel, apoka′lypsis. Mange, især i den engelsktalende verden, forbinder i dag begrebet „apokalypse“ med en verdensødelæggelse i en kernekrig. I en by i Texas som er centrum for en omfattende produktion af kernesprængladninger, har religiøst indstillede mennesker udtalt: „Vi er de første der bliver ramt.“ Præster i området siges at være „overbevist om at Harmagedon ikke alene er uundgåelig men også meget nær, og at den endelige kamp mellem de gode og de onde kræfter, mellem Gud og Satan, vil foregå som et kernevåbenragnarok“.
Men er det dét man skal forbinde med ordet „apokalypse“? Selv om det i nogle ordbøger defineres som „en nært forestående kosmisk katastrofe“, betyder det græske ord apoka′lypsis i virkeligheden blot „afsløring“ eller „afdækning“. Det er således meget passende at Bibelens sidste bog kaldes Apokalypsen. Heri finder vi ikke profetier om en dommedag hvor alt håb lades ude, men en afsløring eller åbenbaring af guddommelige sandheder som kan indgive os et lysende håb og en urokkelig tro.
Det er ganske vist sandt at denne bog i Bibelen beskriver Harmagedon som en krig — nemlig „krigen på Guds, den Almægtiges, store dag“. (Åbenbaringen 16:14, 16) Men denne krig vil forme sig helt anderledes end en altomfattende kernekrig! En sådan verdensbrand ville sandsynligvis tilintetgøre alt liv på jorden. Men Guds ord forsikrer os lykkeligvis om at det kun er Guds onde modstandere der vil blive udslettet — af kræfter som Gud har magt over. (Salme 37:9, 10; 145:20) En stor skare mennesker af alle nationer vil overleve fuldbyrdelsen af Guds dom i Harmagedon. Derefter vil Jesus Kristus som deres hyrde lede dem til evigt liv i et jordisk paradis. Kunne du ikke tænke dig at være en af dem? Åbenbaringen viser at denne mulighed står åben for dig! — Åbenbaringen 7:9, 14, 17.