Åndelig grusomhed?
Tilhængerne af det multikulturelle samfund ser det som moralsk forkert at gøre forskel på mennesker begrundet ved deres race, religion, kultur, nationale tilhørsforhold eller andre begreber, der traditionelt anvendes til at sætte folk i bås.
Velfærdsstaten må følgelig være umoralsk, da den kun giver adgang til velfærdsydelser til dem, der "hører til" her.
Forpligtelsen overfor velfærdsmodtagerne må derfor være rent juridisk, da den ikke kan begrundes moralsk i følge ovenstående.
De multikulturelle kan ikke tage afstand fra velfærdsstaten, hvis de vil bevare en vis tilslutning i befolkningen.
Folk vil ikke dele velstanden med verdens fattige, da de derved selv bliver fattige.
Det er egoisme.
Tilhængerne af multikulturalismen må derfor optage den umoralske velfærdsstat i deres moral.
Det bliver moralsk at gøre forskel på mennesker, når det ikke begrundes ved deres race, religion, kultur, nationale tilhørsforhold eller andre begreber, der traditionelt anvendes til at sætte folk i bås.
Egoisme bliver som konsekvens generelt accepteret, hvis man ikke skelner i den moralske forpligtelse overfor ofrene.
Umoral er nu moralsk, hvis man er lige umoralsk overfor alle.
Er det en forbedring?
Mon ægteskabet mellem multikulturalismen og velfærdsstaten er holdbart?
Eller må parterne skilles på grund af gensidig åndelig grusomhed?
Velfærdsstaten må følgelig være umoralsk, da den kun giver adgang til velfærdsydelser til dem, der "hører til" her.
Forpligtelsen overfor velfærdsmodtagerne må derfor være rent juridisk, da den ikke kan begrundes moralsk i følge ovenstående.
De multikulturelle kan ikke tage afstand fra velfærdsstaten, hvis de vil bevare en vis tilslutning i befolkningen.
Folk vil ikke dele velstanden med verdens fattige, da de derved selv bliver fattige.
Det er egoisme.
Tilhængerne af multikulturalismen må derfor optage den umoralske velfærdsstat i deres moral.
Det bliver moralsk at gøre forskel på mennesker, når det ikke begrundes ved deres race, religion, kultur, nationale tilhørsforhold eller andre begreber, der traditionelt anvendes til at sætte folk i bås.
Egoisme bliver som konsekvens generelt accepteret, hvis man ikke skelner i den moralske forpligtelse overfor ofrene.
Umoral er nu moralsk, hvis man er lige umoralsk overfor alle.
Er det en forbedring?
Mon ægteskabet mellem multikulturalismen og velfærdsstaten er holdbart?
Eller må parterne skilles på grund af gensidig åndelig grusomhed?