Ånderne der regerer himlen.....

http://www.sol.dk/debat/240-religion-a-livssyn/2517240-sjaelen-betyder-livet/2517337
Citat Sebl :
"Det er nu ikke det de tror. Jehovas vidners tro angående de 144000 minder lidt om kristnes tro på den åndelige genfødsel. De 144000 er ånder der regerer i himlen.
Så når Jesus taler med Nikodemus antager jehovas vidner der er tale om noget der kun gælder for de 144000. Alle åndegaverne hørte dem til. Faktisk mener jehovas vidner ikke Bibelen handler om de nuværende jehovas vidner: den handler om de 144000.
For jehovas vidner er Bibelen derfor en lukket bog. Da den er skrevet til de 14400 er de nødt til at søge efter enkeltsætninger rundt omkring i Bibelen der kan fortælle dem noget om, hvad Gud så vil de nuværende vidner, som jo ikke kan bruge Bibelens tale om genfødsel til noget! Det er derfor de skøjter sådan rundt efter enkelttekster og derfor de ignorerer de bibelske beviser vi viser dem: De forventer slet ikke Bibelen hænger sammen med deres budskab, for Bibelens budskab omhandler ikke dem men de 144000."
Citat slut
ET LILLE PROBLEM MED DE 144.000
AF OLE LIND
http://www.x-jv.dk/nyt/144000.html
Sommeren 1952
Christian og Kirsten var nye i troen Jehovas vidner, kom med i ”sandheden” i 1950. De var lykkelige i denne deres nyfundne tro og glædede sig over samværet med alle deres nye brødre og søstre, og den voksne forståelse af bibelen de fik gennem vejledningen fra den lille salvede rest af de 144.000, den såkaldte tro og kloge træl.
I 1952 blev deres tro sat på en alvorlig prøve. Denne deres prøvelse skyltes en artikel i bladet Vagttårnet for den 15. juni 1952, artiklen hed ”Hadet for sit navn skyld” og nævnte ti forfølgelser som fandt sted i den kristne menigheds første tid.
Artiklen var rystende læsning, den afslørede, hvilke forfærdelige lidelser og hvilken smerte og ondskab disse første kristne måtte udstå på grund af deres tro.
I titusindvis af kristne blev dengang myrdet og henrettet på de mest modbydelige og de mest bastialske måder.
Alene i Ægypten blev der i blot én eneste forfølgelse dræbt 144.000 kristne.
144.000?
Jamen 144.000?
Christian og Kirsten var dybt chokerede, de vidste begge, at den sidste bog i bibelen, Åbenbaringsbogen, nævnte, at 144.000 medlemmer af den kristne menighed, og kun 144.000, skulle løskøbes fra jorden til et liv i himmelen sammen med Jesus Kristus.
De vidste også, gennem den bibelske undervisning de havde modtaget, at der fortsat var en lille rest af disse 144.000 salvede kristne tilbage på jorden i dag som endnu manglede at blive optaget til himmelsk liv, de levede fortsat her på jorden.
De var også fuldt ud klar over, at det kun var denne lille rest af de 144.000 Gud henvendte sig til nu her i endens tid, Gud henvendte sig aldrig til den store skare, de såkaldte andre får, aldrig, den store skare var derfor fuldstændig afhængig af den åndelige føde og den undervisning den fik fra resten af disse 144.000, den undervisning der var så nødvendig for frelse.
Christian og Kirsten var fuldstændig klar over disse kendsgerninger, de havde læst det i bladet Vagttårnet for mindre en en måned siden, de havde det derfor i frisk erindring.
_______
I Vagttårnet for 1. maj. 1952, side 152, prg. 9, havde de bl.a. læst følgende angående den lille salvede rest af de 144.000: Den har fået alle rigets interesser på jorden betroet, deriblandt som det vigtigste at videregive den strøm af sandheder der ser dagens lys som følge af mange profetiers opfyldelse.
De får der nu bliver indsamlet, er Herrens ”andre får”, og de tilhører ham, og eftersom alt hvad Herren ejer skal forvaltes af den kloge træl, må denne trofaste salvede skare udvide sit forsyningsområde til ikke blot at omfatte tyende, men også disse ”andre får”, således at de kan få ”deres mad i rette tid”.
De ”andre får”, den såkaldte store skare som her er omtalt, begyndte først at blive indsamlet i året 1935.
Jamen, Christian og Kirsten forstod det ikke, hvis den store skare først begyndte at blive indsamlet i året 1935, måtte det jo betyde, at alle de kristne der levede før dette år, så alle tilhørte den lille salvede skare på de 144.000.
Det måtte så også betyde, at alle der levede dengang disse forfærdelige forfølgelser fandt sted, så også alle tilhørte den lille skare på de 144.000, ingen tilhørte så den store skare, den begyndte jo først at blive indsamlet i året 1935.
Men dette måtte vel siges at være en umulighed, når det nu i Vagttårnet klart blev vist, at mange flere end 144.000 kristne blev dræbt dengang i de første århundreder, og alle tilhørende den lille skare; når dette nu er tilfældet, hvordan kan der så fortsat være en lille rest af disse 144.000 tilbage på jorden i dag?
Det måtte siges at være en umulighed.
_____________
_ Hvis der ikke er noget fornuftigt svar på dette alvorlige spørgsmål, kan det da kun betyde, at alle de der tilhører denne lille skare på de 144.000 nu alle må være døde, de er alle kaldt til himmelen for længe siden, der kan så umuligt være en lille ”salvet rest” tilbage på jorden i dag.
Det kan så kun betyde, at alle de der i dag påstår at de tilhører denne lille rest af disse 144.000, så alle må være bedragere?”
”Næ, hør nu” De tre brødre er tydeligt forargede ”naturligvis er de da ikke bedragere, hvis det ikke var for dem, havde vi jo ikke haft den vidunderlige forståelse af bibelen som vi har i dag.
Du ved så udmærket godt, Christian, at det kun er Jehovas vidner der i dag har den rette forståelse af bibelen, og det kan vi udelukkende takke den tro og kloge træl for.”
__________
Det er Ove Nielsen der til sidst bryder tavsheden: ”Ja, det kan da godt være, de har dummet sig, men der er da heller ingen der påstår at den tro og kloge træl er ufejlbarlige, de er alle syndige mennesker som I og jeg.”
Kirsten nikker forstående: ”Ja, det kan da godt være, de er syndige mennesker som du siger; men det er nu alligevel dem, alle Jehovas vidner ser hen til som deres vejledere.”
”Kristus er vor vejleder.”
”Åh ja, sandt nok, men han vejleder så sin menighed gennem den tro og kloge træl, altså resten af den salvede skare på de 144.000, det er i hvert fald hvad Vagttårnet siger.”
______________
Ole Lind september 2008
I Vagttårnet for 1. juni 1954, side 173, prg. 19 kan man endvidere læse følgende: Forud for 1935 vidste Jehovas folk ikke, hvem den ”store skare” var.
Men i 1935 blev det forkyndt verden over, at Jehova nu var ved at kalde denne skare ind, og portene blev slået op på vid gab.
I bogen Jehovas vidner og Guds gerning, udgivet på dansk 1964, kan man på side 139 bl.a. læse, at arbejdet med at indsamle dem man anerkender som Herren Jesu Kristi ”andre får” begyndte i 1935.
Det er i øvrigt interessant, at i en lignende bog som Jehovas vidner udgav i 1993 med titlen Jehovas vidner, er året 1935 godt nok nævnt adskillige gange i forbindelse med den store skare, men intet sted står der at denne skare begyndte at blive indsamlet i 1935, nu står der blot at man dette år blev klar over hvem den store skare var, og det er jo er en hel anden sag.

Ifølge Vagttårnet for 15. Januar 2000, side 20, var der fortsat i 1999 så mange som 8.755 der ved mindehøjtiden nød symbolerne brødet og vinen som en tilkendegivelse af at de hørte Jesus Kristus til og dermed tilhørte den lille ”rest” af de 144.000 der fortsat er tilbage på jorden i dag.
Ifølge samme artikel var der ved mindehøjtiden i 1999 så mange som i alt 14.088.751 tilstede.
Af disse hørte kun de omtalte 8.755 til den salvede rest.
Dette indebærer at der i år 1999 kun var 8.755 salvede til at give den store skare på over fjorten millioner den åndelige føde i rette tid.
Citat slut
Min markering - citaterne er lagt i brudstykker, læs selv hele artiklen 🙂
Bare de selv kan finde ud af det 😃 😖
______

Dette indebærer at der i år 1999 kun var 8.755 salvede til at give den store skare på over fjorten millioner den åndelige føde i rette tid.
Citat slut
http://da.wikipedia.org/wiki/Jehovas_Vidner
Jehovas Vidner er et verdensomspændende millenaristisk og restorationistisk kristent trossamfund, hvis teologi og religiøse praksis afviger fra andre kristne trosretninger på en række punkter
Trossamfundet opstod i USA i slutningen af 1800-tallet og har nu ca. 7,5 millioner tilhængere på verdensplan.
_________
Omstrukturering af organisationen 1917-1942
Joseph Franklin Rutherford, som var Vagttårnets advokat, blev i 1917 præsident for Vagttårnet.
Det skabte en stor krise såvel internt i ledelsen som blandt de menige bibelstudenter, og han blev anklaget for at handle egenrådigt og hemmelighedsfuldt.
Efterfølgende begyndte en del medlemmer, herunder 4 af Vagttårnets bestyrelsesmedlemmer at modarbejde den nye præsident og dette opgør medførte splittelse i organisationen.
Citat slut
Så de har ikke altid været så enige... 🙂

Jehovas vidner oplyser.
I 1935 fik de en klarere forståelse af forholdet mellem dem der skal herske sammen med Kristus i hans himmelske rige og deres undersåtter på jorden. De vidste allerede at der kun var 144.000 salvede kristne som var kaldede til at herske sammen med Kristus fra himmelen. Hvilket håb havde så den øvrige del af menneskeheden? For at en regering kan have nogen berettigelse må den have undersåtter. Den himmelske regering ville netop få millioner af lydige undersåtter på jorden. Det måtte være de mennesker der beskrives som „en stor skare, som ingen var i stand til at tælle, af alle nationer og stammer og folk og tungemål“, og som råber: „Frelsen skylder vi vor Gud [Jehova], som sidder på tronen, og Lammet [Kristus Jesus].“ — Åbenbaringen 7:4, 9, 10; 14:1-3; Romerne 8:16, 17.
29 Med denne forståelse angående den store skare indså Jehovas vidner at de stod over for en kæmpemæssig opgave og udfordring — nemlig at finde og undervise alle de millioner der søgte efter den sande Gud og ville komme til at udgøre den store skare. Det ville kræve en international undervisningskampagne. Der skulle bruges veluddannede talere og forkyndere. Der måtte oprettes skoler. Alt dette forudså Vagttårnsselskabets næste præsident.
Verdensomfattende eftersøgning af mennesker der søger Gud
30 I 1931 var der knap 50.000 Jehovas vidner i færre end 50 lande. Begivenhederne i 1930’erne og 1940’erne gjorde ikke deres forkyndelse lettere. I denne periode opstod fascismen og nazismen, og den anden verdenskrig brød ud. I 1942 døde J. F. Rutherford. Vagttårnsselskabet behøvede en dynamisk ledelse der kunne sætte yderligere fart i det store forkyndelsesarbejde.
31 I 1942 blev den 36-årige Nathan H. Knorr udpeget til at være Vagttårnsselskabets tredje præsident. Han var en energisk organisator der klart indså at forkyndelsen af den gode nyhed i hele verden måtte fremmes så hurtigt som muligt, selv om nationerne var i færd med at udkæmpe den anden verdenskrig. Han planlagde derfor straks at oprette en missionærskole, kaldet Vagttårnets Bibelskole Gilead. De første hundrede elever, som alle var heltidsforkyndere, blev indskrevet i januar 1943. I næsten seks måneder foretog de et grundigt studium af Bibelen og beslægtede emner før de blev sendt ud til deres opgaver, hovedsagelig i fremmede lande. Indtil 1990 er der blevet undervist 89 hold på skolen, og tusinder af missionærer er blevet udsendt fra Gilead for at tjene rundt om i verden.
32 I 1943 var der kun 126.329 vidner som forkyndte i 54 lande. Trods hård modstand fra både nazismen, fascismen, kommunismen, Katolsk Aktion og nogle af de såkaldte demokratier under den anden verdenskrig, var tallet i 1946 nået op på godt 176.000. Fireogfyrre år senere var der næsten fire millioner aktive forkyndere i over 200 lande og områder. Der er ingen tvivl om at deres markante navn og virksomhed har medvirket til at gøre dem kendt i hele verden. Men der er også andre faktorer som har spillet afgørende ind. — Zakarias 4:6.
En bibelundervisende organisation
33 Jehovas Vidner holder ugentlige bibelstudiemøder i deres rigssale, der tjener som mødesteder for over 60.000 menigheder ud over jorden. Ved disse møder lægges der ikke vægt på ritualer eller følelser, men på at få nøjagtig kundskab om Gud, hans ord og hans hensigter. Jehovas vidner samles tre gange om ugen for at uddybe deres forståelse af Bibelen og lære at forkynde dens budskab for andre. — Romerne 12:1, 2; Filipperne 1:9-11; Hebræerne 10:24, 25.
34 En hverdagsaften holdes der for eksempel et møde som omfatter den teokratiske skole, som menighedens medlemmer kan tilmelde sig. Denne skole, der ledes af en kvalificeret kristen ældste, tager sigte på at lære mænd, kvinder og børn at formulere sig og undervise i overensstemmelse med Bibelens principper. Apostelen Paulus sagde: „Lad altid jeres tale være med ynde, krydret med salt, så I ved hvordan I bør svare enhver især.“ Ved deres kristne møder lærer Jehovas vidner også at fremholde Rigets budskab „med mildhed og dyb respekt“. — Kolossenserne 4:6; 1 Peter 3:15.
35 På en anden dag i ugen samles de til et bibelsk foredrag på tre kvarter, efterfulgt af en times menighedsdrøftelse (ved hjælp af spørgsmål og svar) af et bibelsk emne som har at gøre med den kristne lære eller adfærd. Alle menighedens medlemmer kan deltage i drøftelsen. Hvert år holder Jehovas Vidner også tre større møder, stævner af én til fire dages varighed, hvor de som regel samles i tusindvis for at lytte til bibelske foredrag. Ved disse og andre møder, hvortil der er gratis adgang, uddyber de enkelte Jehovas vidner deres kundskab om Guds hensigter med jorden og menneskene og får desuden en udmærket oplæring i kristne moralprincipper. Hver enkelt knyttes nærmere til den sande Gud, Jehova, ved at følge Jesu Kristi lære og eksempel. — Johannes 6:44, 65; 17:3; 1 Peter 1:15, 16.
Hvordan er deres samfund opbygget?
36 Eftersom Jehovas vidner holder møder og udfører et velorganiseret forkyndelsesarbejde, må de naturligvis have nogle der fører an. Men de har ikke noget betalt præsteskab og heller ikke nogen karismatisk leder der ophøjes på en piedestal. (Mattæus 23:10) Jesus sagde: „I har fået det for intet, I skal give det for intet.“ (Mattæus 10:8; Apostelgerninger 8:18-21) I hver menighed er der derimod åndeligt kvalificerede ældste og menighedstjenere, mange med verdslig beskæftigelse og familie at forsørge, som frivilligt påtager sig den opgave at undervise og lede menigheden. Dette er nøjagtig som det var blandt de kristne i det første århundrede. — Apostelgerninger 20:17; Filipperne 1:1; 1 Timoteus 3:1-10, 12, 13.

[???]
I har halveret jeres medlemmer - det var det jeg henviste til.
I mistede også mange i 1975 f.eks.
Men jeg kan da tilføje lidt til din historie :
http://www.annpearce.dk/Samvh.htm
I 1964 startede en bølge af forfølgelse og vold mod Jehovas vidner i Malawi i en målestok næsten uden sidestykke i moderne tid.
Gentagne gange i løbet af årene 1964, 1967, 1972 og 1975 blev vidnerne over hele landet udsat for ondskabsfulde og brutale overgreb fra ophidsede menneskemassers side.
Ved det første angreb i 1964 måtte 1081 malawiske familier se deres hjem blive brændt ned eller på anden måde raseret og 588 marker med afgrøde ødelagt.
Ved angrebsbølgen i 1967 rapporterede vidnerne, at over ét tusind af deres kvinder var blevet voldtaget.
En mor blev skændet af seks forskellige mænd og hendes trettenårige datter af tre mænd.
Over fyrre kvinder aborterede som følge af disse overgreb. Under hver voldsbølge fandt der prygling, tortur, ja, selv mord, sted, uden at myndighederne greb ind, og det hele tiltog i en sådan grad, at tusinder af familier til sidst flygtede fra deres hjem og marker til nabolandene.
I 1972 blev det officielt anslået, at 8.975 personer var flygtet til Zambia og 11.600 til Mozambique.
Når volden stilnede af, flyttede familierne lidt efter lidt tilbage til deres hjemland. Men så satte en ny bølge ind og tvang dem til at flygte igen. Oven i denne tragedie kom så rapporter fra lejrene om, at små børn døde af mangel på medicin og lægebehandling. 118
Hvad var den dybere årsag til disse tilbagevendende voldsbølger?
Dette, at Jehovas vidner nægtede at anskaffe sig et medlemskort til det regerende politiske parti.
Malawi er en ét-parti stat, regeret af Det malawiske Kongresparti gennem dets leder, dr. H.Kamuzu Banda, som er "præsident på livstid" i landet.
Jehovas vidner, som spurgte Selskabets afdelingskontor, fik den besked, at hvis de købte et sådant medlemskort, ville det være at bryde deres kristne neutralitet, et kompromis, og dermed det samme som troløshed mod Gud.
Hovedkvarterets organisation støttede afdelingens holdning, der blev fremstillet detaljeret i Vagttårnsselskabets publikationer. Langt de fleste af Malawis vidner holdt fast ved denne indstilling på trods af den enorme pris, som det kostede dem selv.
Den brutale handlemåde overfor disse forsvarsløse mennesker i Malawi kan aldrig retfærdiggøres.
Citat slut
Jehovas vidner bliver ikke forfulgte på grund af navnet Abaddon - men fordi I ikke vil adlyde myndighederne.
Rom.B.13
Forholdet til myndighederne
v1 Alle skal underordne sig under de myndigheder, som står over dem, for der findes ingen myndighed, som ikke er fra Gud, og de, som findes, er forordnet af Gud. v2 Den, som sætter sig op imod dem, der har en myndighed, står derfor Guds ordning imod, og de, der gør det, vil pådrage sig dom.
_______________
Kristne forfølges på grund af navnet [sun] Jesus [sun]