Hvordan man tryller 20 år væk fra Bibelen, .2. del
Når man har startet en ny tråd bliver man ofte forbavset over emnet pludselig har taget en hel anden retning, sommetider til et emne, der ikke specielt har ens egen interesse. Tråden kan blive meget lang, og der kan godt forekomme besvarelser til det oprindelige emne, og ofte synes jeg, der således kan forsvinde "guldkorn", altså virkelig gode indlæg, som fortjener at blive læst af alle, der viste interesse.
Jeg har et eksempel fra sand kristens" tråd "Hvordan man tryller 20 år væk fra Bibelen". Det drejer sig om Anderssines første indlæg, som jeg synes er virkelig klar og logisk skrevet, så selv et 12 års barn vil kunne forstå det. Der var heller ingen protestindlæg imod det, måske det betyder fuld accept.
Jeg vil gerne gentage det og høre for og imod-meninger:
Anderssine skrev følgende:
Stridens æble finder man, som jeg kan se, i Jeremias kap. 25:11, hvor der står: ”… og hele dette land skal blive til ørk og øde, og disse folkeslag skal trælle for Babels konge i 70 år”, og Jeremias 29:10: "Når halvfjerdsindstyve år gået for Babel, vil jeg se til eder og på eder opfylde min forjættelse om at føre eder tilbage hertil." (Aut. danske oversættelse af 1931). Vagttårnet påstår, at disse 70 år handler om den tid, der gik fra Jerusalems ødelæggelse og til jødernes hjemkomst til Jerusalem i efteråret 537 f.v.t. (Vagttårnets år) Hvis man går 70 år tilbage fra 537, kommer man til 607 f.v.t., og hele Jehovas vidners 1914-teori tager netop udgangspunkt i dette år. Derfor er det vigtigt for Vagttårnet.
Men bibelen siger i virkeligheden, at landene i Det Nære Østen skulle tjene Babylons konge i 70 år ”indtil Persiens kongerige kom til magten" (2. Krønikebog 36:20 og Jeremias 25:12). Alle er enige om, også Vagttårnet, at perserkongen Kyros indtog Babylon i efteråret 539.
De 70 år må da være begyndt 70 år tidligere, i 609, hvis tallet ikke er rundet op. Historien fortæller, at den assyriske by Nineve faldt for babylonierne og mederne i 612. Herefter søgte assyrerne sammen med ægypterne at gøre modstand mod den babyloniske overmagt. Men de led et knusende nederlag til babylonierne i 609 ved provinshovedstaden Harran. Dermed var den assyriske verdensmagt endelig brudt.
Ægypten gjorde herefter oprør, og Ægyptens konge, Neko, tog kontrollen over områder i det vestlige Syrien, inklusiv Palæstina, men det kom til en brat afslutning i 605 ved det berømte slag ved Karkemisj, hvor Ægypten tabte alt til Nebukadnezar, Babylons konge (Jeremias 46:2). Også Jerusalem blev belejret af Nebukadnezar dette år, og kong Jojakim af Juda styrede herefter sit land som vasalkonge under Babylon. (Daniel 1:1 og 2. Kongebog 24:1-2)
På denne måde kom Israel og landene i Mellemøsten dengang til at trælle for Babylon i 70 år.
Vagttårnet anerkender, at Kyros indtog Babylon i 539. Det anerkender også, at den nybabyloniske konge, Nabonid, regerede i knap 17 år. Altså er man enige om, at Nabonid besteg tronen i 555. Ligeledes er Vagttårnet enig med sagkundskaben i, at Nebukadnezar regerede i 43 år, hvoraf de 25 var efter Jerusalems ødelæggelse, fordi det fremgår af bibelen. Men da det samtidig hævder, at Jerusalems ødelæggelse i Nebukadnezars 19. år fandt sted i 607, må det nødvendigvis indsætte 20 kunstige år mellem Nebukadnezar og Nabonid.
At indsætte disse kunstige 20 år i den nybabyloniske historie får ikke blot indflydelse på Israels og Babylons historie og kronologi, men også på alle de andre landes i Mellemøsten, som havde forbindelse med eller blev konfronteret med Babylon. De landes inskriptioner, som stemmer overens med den officielle babyloniske kronologi, må nu også anses for at være fejlagtige. Dette udløser igen en dominoeffekt. Vagttårnet rykker med andre ord verdenshistorien fra ca. 560 f.v.t. 20 år tilbage ved at sætte 20 år ekstra ind mellem de konger, der regerede i Babylon fra Nebukadnezars død og til den sidste konge, Nabonids, første regeringsår!!!
Historikere har i nyere tid været enige om de nybabyloniske kongers regeringstider, og at Jerusalem i denne periode blev ødelagt af babylonierne i 587/86. Hvad bygger man disse dateringer på?
Fra slutningen af 1800-tallet og op gennem det 20. århundrede har man fundet tusindvis af inskriptioner ved udgravninger i Babylon. I 1956 fandt man f.eks. en stele af Nabonids mor, der bekræfter de hidtil anerkendte årstal. Den fik betegnelsen Nabon.H 1, B. Teksten er fuldstændig velbevaret, og den er bl.a. gengivet i bogen Babyloniske og assyriske kongers indskrifter af O. E. Ravn.
Der er her tale om en originalstele af moderen til Nabonid, som var den sidste konge, der herskede i det nybabyloniske rige. Her kan man læse følgende: ”Fra jeg blev født i Assurbanipals ....20. regeringsår, indtil Assurbanipals 42. år,[ i alt 22 år] hans søn Assur-etel-ilanis 3. år, Nabopalassars 21. år, Nebudkanezars 43. år, Amel-Marduks 2. år, Nergal- sjar-usurs 4. år - i 95 år for guden Sin ....indtil det 9. år under Nabonid, kongen af Babylon, mit livs frugt, tilstod han mig 104 lykkelige år.” (22 + 3 + 21 + 43 + 2 + 4 + 9 = 104)
Heraf fremgår det, at hun gennemlevede en tidsperiode på 104 år, som strakte sig fra Assurbanipal til Nabonid. Det siger sig selv, at havde der ligget 20 år skjult i dette tidsrum, så måtte hun i Nabonids 9. år have været 124 år og ikke 104 år gammel. Andre kongeindskrifter, bl.a. den såkaldte Nabon nr. 8, også kaldt Hillah-stelen, omtaler regeringsårene for de nybabyloniske konger fra Nebukadnezar til Nabonid.
Udover kongestelerne er der fundet tusindvis af forretningsdokumenter og breve. Disse dokumenter overlapper ofte i tid to eller flere af de nybabyloniske kongers regeringsår. Man har f.eks. fundet tavler fra en bank ved navn Egibi & Sønner. Disse tavler beretter bl.a., at en mand ved navn Sula var direktør fra Nebukadnezars 3. regeringsår frem til hans 23. regeringsår. Her døde han og blev efterfulgt af sin søn, Nabu-ahi-idina, som fortsatte som chef i en periode på 38 år, helt frem til Nabonids 12. regeringsår. (Bruno Meissner: Babylonien und Assyrien, 2. bind, Heidelberg 1925, side 331) Det er klart, at hvis der havde ligget 20 år gemt i perioden mellem Nebukadnezar og Nabonid, ja så ville han efter 38 år endnu ikke være nået frem til Nabonids regeringstid.
Hvis Vagttårnet teori er sand, så har man været så uheldig ikke at finde et eneste dokument fra en periode på 20 år, skønt der findes tusindvis af dokumenter fra alle de andre år i den nybabyloniske periode. Hvor skrivelser har overlappet disse 20 år, må man samtidig også have begået sammenlægningsfejl på hver gang nøjagtig 20 år, der hvor den samlede tidsperiode er nævnt - som f.eks. i forbindelse med Nabonids mor, hvis alder ifølge stelen var 104 år og ikke 124 år.
Jeg har et eksempel fra sand kristens" tråd "Hvordan man tryller 20 år væk fra Bibelen". Det drejer sig om Anderssines første indlæg, som jeg synes er virkelig klar og logisk skrevet, så selv et 12 års barn vil kunne forstå det. Der var heller ingen protestindlæg imod det, måske det betyder fuld accept.
Jeg vil gerne gentage det og høre for og imod-meninger:
Anderssine skrev følgende:
Stridens æble finder man, som jeg kan se, i Jeremias kap. 25:11, hvor der står: ”… og hele dette land skal blive til ørk og øde, og disse folkeslag skal trælle for Babels konge i 70 år”, og Jeremias 29:10: "Når halvfjerdsindstyve år gået for Babel, vil jeg se til eder og på eder opfylde min forjættelse om at føre eder tilbage hertil." (Aut. danske oversættelse af 1931). Vagttårnet påstår, at disse 70 år handler om den tid, der gik fra Jerusalems ødelæggelse og til jødernes hjemkomst til Jerusalem i efteråret 537 f.v.t. (Vagttårnets år) Hvis man går 70 år tilbage fra 537, kommer man til 607 f.v.t., og hele Jehovas vidners 1914-teori tager netop udgangspunkt i dette år. Derfor er det vigtigt for Vagttårnet.
Men bibelen siger i virkeligheden, at landene i Det Nære Østen skulle tjene Babylons konge i 70 år ”indtil Persiens kongerige kom til magten" (2. Krønikebog 36:20 og Jeremias 25:12). Alle er enige om, også Vagttårnet, at perserkongen Kyros indtog Babylon i efteråret 539.
De 70 år må da være begyndt 70 år tidligere, i 609, hvis tallet ikke er rundet op. Historien fortæller, at den assyriske by Nineve faldt for babylonierne og mederne i 612. Herefter søgte assyrerne sammen med ægypterne at gøre modstand mod den babyloniske overmagt. Men de led et knusende nederlag til babylonierne i 609 ved provinshovedstaden Harran. Dermed var den assyriske verdensmagt endelig brudt.
Ægypten gjorde herefter oprør, og Ægyptens konge, Neko, tog kontrollen over områder i det vestlige Syrien, inklusiv Palæstina, men det kom til en brat afslutning i 605 ved det berømte slag ved Karkemisj, hvor Ægypten tabte alt til Nebukadnezar, Babylons konge (Jeremias 46:2). Også Jerusalem blev belejret af Nebukadnezar dette år, og kong Jojakim af Juda styrede herefter sit land som vasalkonge under Babylon. (Daniel 1:1 og 2. Kongebog 24:1-2)
På denne måde kom Israel og landene i Mellemøsten dengang til at trælle for Babylon i 70 år.
Vagttårnet anerkender, at Kyros indtog Babylon i 539. Det anerkender også, at den nybabyloniske konge, Nabonid, regerede i knap 17 år. Altså er man enige om, at Nabonid besteg tronen i 555. Ligeledes er Vagttårnet enig med sagkundskaben i, at Nebukadnezar regerede i 43 år, hvoraf de 25 var efter Jerusalems ødelæggelse, fordi det fremgår af bibelen. Men da det samtidig hævder, at Jerusalems ødelæggelse i Nebukadnezars 19. år fandt sted i 607, må det nødvendigvis indsætte 20 kunstige år mellem Nebukadnezar og Nabonid.
At indsætte disse kunstige 20 år i den nybabyloniske historie får ikke blot indflydelse på Israels og Babylons historie og kronologi, men også på alle de andre landes i Mellemøsten, som havde forbindelse med eller blev konfronteret med Babylon. De landes inskriptioner, som stemmer overens med den officielle babyloniske kronologi, må nu også anses for at være fejlagtige. Dette udløser igen en dominoeffekt. Vagttårnet rykker med andre ord verdenshistorien fra ca. 560 f.v.t. 20 år tilbage ved at sætte 20 år ekstra ind mellem de konger, der regerede i Babylon fra Nebukadnezars død og til den sidste konge, Nabonids, første regeringsår!!!
Historikere har i nyere tid været enige om de nybabyloniske kongers regeringstider, og at Jerusalem i denne periode blev ødelagt af babylonierne i 587/86. Hvad bygger man disse dateringer på?
Fra slutningen af 1800-tallet og op gennem det 20. århundrede har man fundet tusindvis af inskriptioner ved udgravninger i Babylon. I 1956 fandt man f.eks. en stele af Nabonids mor, der bekræfter de hidtil anerkendte årstal. Den fik betegnelsen Nabon.H 1, B. Teksten er fuldstændig velbevaret, og den er bl.a. gengivet i bogen Babyloniske og assyriske kongers indskrifter af O. E. Ravn.
Der er her tale om en originalstele af moderen til Nabonid, som var den sidste konge, der herskede i det nybabyloniske rige. Her kan man læse følgende: ”Fra jeg blev født i Assurbanipals ....20. regeringsår, indtil Assurbanipals 42. år,[ i alt 22 år] hans søn Assur-etel-ilanis 3. år, Nabopalassars 21. år, Nebudkanezars 43. år, Amel-Marduks 2. år, Nergal- sjar-usurs 4. år - i 95 år for guden Sin ....indtil det 9. år under Nabonid, kongen af Babylon, mit livs frugt, tilstod han mig 104 lykkelige år.” (22 + 3 + 21 + 43 + 2 + 4 + 9 = 104)
Heraf fremgår det, at hun gennemlevede en tidsperiode på 104 år, som strakte sig fra Assurbanipal til Nabonid. Det siger sig selv, at havde der ligget 20 år skjult i dette tidsrum, så måtte hun i Nabonids 9. år have været 124 år og ikke 104 år gammel. Andre kongeindskrifter, bl.a. den såkaldte Nabon nr. 8, også kaldt Hillah-stelen, omtaler regeringsårene for de nybabyloniske konger fra Nebukadnezar til Nabonid.
Udover kongestelerne er der fundet tusindvis af forretningsdokumenter og breve. Disse dokumenter overlapper ofte i tid to eller flere af de nybabyloniske kongers regeringsår. Man har f.eks. fundet tavler fra en bank ved navn Egibi & Sønner. Disse tavler beretter bl.a., at en mand ved navn Sula var direktør fra Nebukadnezars 3. regeringsår frem til hans 23. regeringsår. Her døde han og blev efterfulgt af sin søn, Nabu-ahi-idina, som fortsatte som chef i en periode på 38 år, helt frem til Nabonids 12. regeringsår. (Bruno Meissner: Babylonien und Assyrien, 2. bind, Heidelberg 1925, side 331) Det er klart, at hvis der havde ligget 20 år gemt i perioden mellem Nebukadnezar og Nabonid, ja så ville han efter 38 år endnu ikke være nået frem til Nabonids regeringstid.
Hvis Vagttårnet teori er sand, så har man været så uheldig ikke at finde et eneste dokument fra en periode på 20 år, skønt der findes tusindvis af dokumenter fra alle de andre år i den nybabyloniske periode. Hvor skrivelser har overlappet disse 20 år, må man samtidig også have begået sammenlægningsfejl på hver gang nøjagtig 20 år, der hvor den samlede tidsperiode er nævnt - som f.eks. i forbindelse med Nabonids mor, hvis alder ifølge stelen var 104 år og ikke 124 år.