Århundredets Plan er relevant i 2007

"Så har I mig tilbage..."
-------------------------------------------------------------------------------------------
Århundredets Plan er relevant i 2007
Statsminister Poul Schlüter og daværende skatteminister Anders Fogh Rasmussen fremlagde i maj 1989 en økonomisk plan, der blev kendt som ”Århundredets plan”. Planen blev aldrig gennemført. Dette notat skitserer hovedindholdet i planen, der skulle indfases på 10 år. Fokus i planen var at styrke dansk økonomi ved at slanke den offentlige sektor, indføre brugerbetaling og sænke marginalskatterne. I løbet af 10 år skulle skattetrykket sænkes med 8 pct. af BNP. Dette blev muliggjort af bl.a. en reduktion i det offentlige forbrug på 1½ pct. årligt, hvilket ville medføre 100.000 færre offentligt ansatte i løbet af 10 år. Herudover skulle bl.a. skatteværdien af rentefradrag og fagforeningsfradrag reduceres, ligesom grønne afgifter skulle hæves. Endeligt blev der lagt op til øget brugerbetaling.
CEPOS har beregnet en 2007-version af planen. 1. fase ville indebære en øverste marginalskat på 45 pct., mens 2. fase vil bringe den øverste marginalskat ned på 34 pct. Dvs. den 4. laveste i OECD og lavere end i USA og England. Herudover ville selskabsskatten blive sænket fra 25 til 18 pct., hvilket ville være den 3. laveste selskabsskatteprocent i OECD. Planen ville ved en gennemførelse i dag bidrage væsentligt til håndteringen af de udfordringer, det danske samfund står over for. Reduktionen af den offentlige beskæftigelse ville frigøre arbejdskraft til den private sektor, der i dag må afvise ordrer pga. mangel på arbejdskraft. Reduktionen i den offentlige beskæftigelse kunne være en naturlig konsekvens af kommunalreformen, der burde hæve produktiviteten i kommunerne. Skattesystemet ville i højere grad motivere til at arbejde ekstra og mere effektivt, hvilket også er relevant i forhold til manglen på arbejdskraft. Herudover ville det blive mere attraktivt at uddanne og dygtiggøre sig, ligesom det med en øverste marginalskat på 34 pct. ville blive nemmere at tiltrække dygtige udlændinge til det danske arbejdsmarked. Ideen med brugerbetaling er hensigtsmæssig i forhold til danskernes ønske om bedre velfærdsservice.
----------------------------------------------------------------------------------------
Hvis der var en rigtig mand inde i Fogh, ville han sænke skatten og ikke kun nøjes med en skatteomlægning. Men der er vist ikke meget mand tilbage i ham. -Måske hans efterfølger ikke er lige så impotent... det må vi håbe!

Vh.
ibmichael

det lyder som navnet på en sædbank, men i virkeligheden er det en gylletank revnende fuld af tyndskid.

Folk bliver ved med at finde fejl ved den regering det danske folk har valgt, at i gider, det er en realitet at V og K danner regering med støtte fra DF, det laves der kun om på i folketinget eller ved et nyt valg.
Det må da snart være gået op for selv de mest forhærdede skattemodstandere, at danskerne ikke interesserer sig meget for skattetrækprocenten, men i stedet for den service det offentlige kan yde for de skattekroner der indbetales.
Det må da også være indlysende, at danskerne er så velhavende, at de som har en høj indtægt ikke vil påtage sig mere arbejde hvis beskatningen sænkes, de vil i stedet have mere fritid og det vil ikke gøre det lettere at skaffe arbejdskraft.
Der hvor der skulle sættes ind er lavtlønsområdet, de som er lavtlønnede skal have et løft i form af et større fradrag så de får et rimeligt rådighedsbeløb.
Så kan man diskutere om der skal spares i det offentlige, men der er jo mulighed for at lave et skattesystem som gør at rentefradrag af privat gæld og boligtilskud afvikles, det vil spare det offentlige for noget, blandt andet administration af disse støtteordninger, og rentefradrag af privat gæld er der kun de højerelønnede som har glæde af og det finansieres til dels af de lavtlønnede.
Glem alle de store forkromede planer, skiftende regeringer har opfundet alverdens mystiske ord for diverse grupper i befolkningen, på et tidspunkt opfandt man en betegnelse for de ledige som er lidt oppe i årene, de kom til at hedde Det Grå Guld, rend mig i traditionerne, arbejdsgiverne vil ikke have dem, det er et begreb der kun er eksisterende i folketinget, den nuværende regering vil have alle ud på arbejdsmarkedet, selv førtidspensionister, som i de fleste tilfælde er handicappede, men til hvad nytte?? arbejdsgiverne vil ikke have dem, det er luftkasteller der kun eksisterer i folketinget, sådan har det altid været og sådan vil det sikkert være i al fremtid.

Så der er nok mere gråt end guld i dem arbejdsgiverne ikke vil have. Personligt bliver jeg nærmest shang-hajet til det ene job efter det andet, og kan næsten selv bestemme prisen. Så der blev sagt gråt guld, ikke bare gråt.

det er kun stjerner og baglygter der glimter.
Hvis du var så efterspurgt på arbejdsmarkedet, ville du sikkert ikke bruge din tid så meget på sol debatten.
sagt med et glimt i øjet. v/h SB