ØJE FOR ØJE og TAND FOR TAND
- eller TILGIVELSE og FORSONING?
At Koranen skulle foreskrive "øje for øje og tand for tand"-princippet, hører til de mest sejlivede myter om islam. Koranen nævner princippet et enkelt gang, MEN med en vigtig tilføjelse:
I Moseloven forordnede Vi: Liv for liv, øje for øje, næse for næse, øre for øre, tand for tand og læsioner lige for lige. MEN den, der (storsindet) afstår fra sin ret (til gengældelse), kan derved sone sine egne synder. (5:48)
Derudover nævner Koranen "qisas"-princippet - OGSÅ med en vigtig tilføjelse:
Imødegå en krænkelse med en lignende krænkelse; MEN den, der tilgiver og slutter forlig, vil blive belønnet af Gud, for Gud elsker ikke de uretfærdige (zâlimûn). (42:40)
Lex talionis el. "qisas" - at kræve "liv for liv ..." er altså blot en mulighed - ikke et påbud.
Utallige steder advares der imod at overskride grænsen for det tilladelige, dvs. at gengælde med skrappere midler end dem, man selv (eller ens nærmeste) er blevet udsat for:
... Hvis nogen dræbes uretmæssigt, har Vi givet de nærmeste bemyndigelse (til at forlange gengældelse); men lad dem ikke overskride grænserne, for loven yder fuld retfærdighed (for begge parter). (17:33)
Hvilken form for uret eller forbrydelse der end er tale om, så er tilgivelse og forsoning dog et langt højere mål at stræbe efter end at lade sig styre af had og primitiv hævngerrighed:
Oh I troende! Vær standhaftige og retsindige vidner for Guds sag, og lad ikke andres had til jer forlede jer til at handle uretfærdigt. Vær retsindige, thi retsind er beslægtet med fromhed. Nær ærefrygt for Gud, for Han er vidende om alt, hvad I gør. (5:9)
Hvis to parter blandt de troende strides, da stift fred imellem dem; men hvis den ene af parterne fortsat overskrider grænserne (for det sømmelige) over for den anden, da bekæmp den overskridende part, indtil han retter sig efter Guds påbud. Hvis han føjer sig, da stift fred mellem parterne i retfærdighed, for Gud elsker visselig de retfærdige. De troende udgør ét fællesskab. Stift fred og forsoning mellem jeres brødre og frygt Gud, at I må få del i Hans nåde. (49:9-10)
Hvis I gengælder (uret, der er påført jer), da gør det med samme midler; men det er visselig bedst for jer, om I udviser tålmodighed og afstår fra gengældelse. Vær tålmodig. Din tålmodighed kommer fra ingen anden end Gud. (16:126-128)
Imødegå en krænkelse med en lignende krænkelse; men den, der tilgiver og slutter forlig, vil blive belønnet af Gud, for Gud elsker ikke de uretfærdige (zâlimûn). (42:40)
Den, der udviser tålmodighed og tilgiver (den uret, der er begået imod ham), handler visselig forstandigt. (42:43)
De, der lytter til Ordet og (når der er flere alternativer) følger det bedste, er vejledt af Gud. Disse er de (virkelig) indsigtsfulde. (39:18)
Godt og ondt er ikke lige. Imødegå det onde med noget, der er bedre, så vil din fjende blive din mest fortrolige ven. (41:34)
Hvordan kan vi forvente, at Gud vil tilgive os vore synder, hvis vi ikke er parate til at tilgive vores medmennesker?
GUDS TILGIVELSE
Da Adam og hans hustru havde overtrådt Guds opfordring til ikke at spise af den forbudte frugt, lærte Gud dem at angre og bede om tilgivelse for deres synder:
Herren lærte Adam at angre (tawba, egl. vende om), for Herren går de angrende i møde. Han er kærligt overbærende og allerbarmhjertigst. (2:37)
De sagde: "Herre! Vi har skadet os selv. Hvis Du ikke tilgiver os og forbarmer Dig over os, vil vi visselig være fortabte!" (7:23)
Sig: "Oh I tjenere, der har forrådt jer selv! Opgiv ikke håbet om Guds barmhjertighed, for Gud er tilgivende og allerbarmhjertigst. (39:53)
Gud tager imod Sine tjeneres anger og tilgiver dem deres synder. Og Han ved alt, hvad I gør. (42:25)
Det er ikke nok at angre og bede om tilgivelse - man skal også stræbe efter at forbedre sig:
Når de, der tror på Vore tegn, kommer til dig, da sig: "Fred være med jer! Barmhjertighed er Herrens lov. Han er visselig tilgivende og barmhjertig imod dem, der af uvidenhed handler ilde, men derpå angrer og forbedrer sig." (6:54)
Gud tilgiver dem, der af uvidenhed handler ilde, men bagefter angrer. Til dem vender Han sig nådigt, for Gud er alvidende og alvis. Men Han tilgiver ikke dem, der vedholdende handler ilde, og som først, når døden indhenter dem, siger: "Nu angrer jeg visselig!" Ej heller (tilgiver Han) dem, der dør uden at have givet sig hen til Ham. En smertelig straf venter dem. (4:17-18)
Bed Gud om tilgivelse, for Han tilgiver igen og igen. (71:10)
Gud ønsker at tilgive jer; men de, der følger deres egne lyster, ønsker at se jer fare vild. (4:27)
At Koranen skulle foreskrive "øje for øje og tand for tand"-princippet, hører til de mest sejlivede myter om islam. Koranen nævner princippet et enkelt gang, MEN med en vigtig tilføjelse:
I Moseloven forordnede Vi: Liv for liv, øje for øje, næse for næse, øre for øre, tand for tand og læsioner lige for lige. MEN den, der (storsindet) afstår fra sin ret (til gengældelse), kan derved sone sine egne synder. (5:48)
Derudover nævner Koranen "qisas"-princippet - OGSÅ med en vigtig tilføjelse:
Imødegå en krænkelse med en lignende krænkelse; MEN den, der tilgiver og slutter forlig, vil blive belønnet af Gud, for Gud elsker ikke de uretfærdige (zâlimûn). (42:40)
Lex talionis el. "qisas" - at kræve "liv for liv ..." er altså blot en mulighed - ikke et påbud.
Utallige steder advares der imod at overskride grænsen for det tilladelige, dvs. at gengælde med skrappere midler end dem, man selv (eller ens nærmeste) er blevet udsat for:
... Hvis nogen dræbes uretmæssigt, har Vi givet de nærmeste bemyndigelse (til at forlange gengældelse); men lad dem ikke overskride grænserne, for loven yder fuld retfærdighed (for begge parter). (17:33)
Hvilken form for uret eller forbrydelse der end er tale om, så er tilgivelse og forsoning dog et langt højere mål at stræbe efter end at lade sig styre af had og primitiv hævngerrighed:
Oh I troende! Vær standhaftige og retsindige vidner for Guds sag, og lad ikke andres had til jer forlede jer til at handle uretfærdigt. Vær retsindige, thi retsind er beslægtet med fromhed. Nær ærefrygt for Gud, for Han er vidende om alt, hvad I gør. (5:9)
Hvis to parter blandt de troende strides, da stift fred imellem dem; men hvis den ene af parterne fortsat overskrider grænserne (for det sømmelige) over for den anden, da bekæmp den overskridende part, indtil han retter sig efter Guds påbud. Hvis han føjer sig, da stift fred mellem parterne i retfærdighed, for Gud elsker visselig de retfærdige. De troende udgør ét fællesskab. Stift fred og forsoning mellem jeres brødre og frygt Gud, at I må få del i Hans nåde. (49:9-10)
Hvis I gengælder (uret, der er påført jer), da gør det med samme midler; men det er visselig bedst for jer, om I udviser tålmodighed og afstår fra gengældelse. Vær tålmodig. Din tålmodighed kommer fra ingen anden end Gud. (16:126-128)
Imødegå en krænkelse med en lignende krænkelse; men den, der tilgiver og slutter forlig, vil blive belønnet af Gud, for Gud elsker ikke de uretfærdige (zâlimûn). (42:40)
Den, der udviser tålmodighed og tilgiver (den uret, der er begået imod ham), handler visselig forstandigt. (42:43)
De, der lytter til Ordet og (når der er flere alternativer) følger det bedste, er vejledt af Gud. Disse er de (virkelig) indsigtsfulde. (39:18)
Godt og ondt er ikke lige. Imødegå det onde med noget, der er bedre, så vil din fjende blive din mest fortrolige ven. (41:34)
Hvordan kan vi forvente, at Gud vil tilgive os vore synder, hvis vi ikke er parate til at tilgive vores medmennesker?
GUDS TILGIVELSE
Da Adam og hans hustru havde overtrådt Guds opfordring til ikke at spise af den forbudte frugt, lærte Gud dem at angre og bede om tilgivelse for deres synder:
Herren lærte Adam at angre (tawba, egl. vende om), for Herren går de angrende i møde. Han er kærligt overbærende og allerbarmhjertigst. (2:37)
De sagde: "Herre! Vi har skadet os selv. Hvis Du ikke tilgiver os og forbarmer Dig over os, vil vi visselig være fortabte!" (7:23)
Sig: "Oh I tjenere, der har forrådt jer selv! Opgiv ikke håbet om Guds barmhjertighed, for Gud er tilgivende og allerbarmhjertigst. (39:53)
Gud tager imod Sine tjeneres anger og tilgiver dem deres synder. Og Han ved alt, hvad I gør. (42:25)
Det er ikke nok at angre og bede om tilgivelse - man skal også stræbe efter at forbedre sig:
Når de, der tror på Vore tegn, kommer til dig, da sig: "Fred være med jer! Barmhjertighed er Herrens lov. Han er visselig tilgivende og barmhjertig imod dem, der af uvidenhed handler ilde, men derpå angrer og forbedrer sig." (6:54)
Gud tilgiver dem, der af uvidenhed handler ilde, men bagefter angrer. Til dem vender Han sig nådigt, for Gud er alvidende og alvis. Men Han tilgiver ikke dem, der vedholdende handler ilde, og som først, når døden indhenter dem, siger: "Nu angrer jeg visselig!" Ej heller (tilgiver Han) dem, der dør uden at have givet sig hen til Ham. En smertelig straf venter dem. (4:17-18)
Bed Gud om tilgivelse, for Han tilgiver igen og igen. (71:10)
Gud ønsker at tilgive jer; men de, der følger deres egne lyster, ønsker at se jer fare vild. (4:27)