Økonomisk råderum

Socialdemokraterne har afsløret et økonomisk råderum i statens økonomi på 42,5 mia. kr., som er skabt af den store Olieeksport.
Klaus Hækkerup (S) har sammenlignet de oprindelige krav i den såkaldte 2010-plan om årlige overskud på omtrent 25 mia. kr. med den faktiske udvikling i den offentlige økonomi.
Status er, at der er 42,5 mia. for meget i kassen.
De penge foreslår S at bruge på investeringer i infrastruktur, uddannelse og forskning, men ikke skattelettelser.
Der er derfor slet ingen grund til at så mange er passiveret på dagpenge og andre indkomsterstattende ydelser for det eneste det handler om er at få en anden regering med en mere humanistisk politik.

i synspunktet om at overskuddet skal bruges til at investere i fremtiden i stedet for at høvle gælden af selv om der naturligvis skal betales af på den.

Det korte af det lange er at man bør overveje regnestykket: Hvad får vi det største afkast af på lang sigt. At betale gæld af eller at investere i vores eneste væsentlige ressource her i landet nemlig mennesker.
Det er det sædvanlige konservative princip der dukker op, når der kommer en borgerlig regering.
'Snusfornuftige' regler der virker i en virksomhed eller i en privat husholdning anvendes på hele samfundet.
Men samfundet er ikke en virksomhed og skal ikke drives som en sådan.
F.eks. så kan man i en virksomhed fyre folk man mener er overflødige, men når man gør det som samfund så er der ikke samme gevinst, fordi folk så i stedet ingenting producerer, men stadig koster penge i passiv forsørgelse. De skal da producere til gavn for alle!
Det er over min fatteevne, hvordan man kan acceptere at folk rådner op på passiv forsørgelse med henvisning til at det er nødvendigt at have ledighed af hensyn til virksomhederne. Det er noget vrøvl.
I stedet bør man føre en politik der forhindrer overophedning af økonomien på anden vis og imødegår heftige lønstigninger.
I USA er det officiel politik at hensynet til fuld beskæftigelse og statens finanser skal ligestilles. Det står i deres nationalbanks formålsparagrafer har jeg læst. Mig bekendt gider vores egen regering ikke engang overveje at føre en sådan politik, men søger tværtimod at øge ledigheden ved f.eks. at nedlægge jobs i den offentlige sektor og erstatte disse med aktivering.
Jeg kan godt forstå at det er nødvendigt at skære nogen steder for at bevare overskuddet på betalingsbalancen. Når man giver skattelettelser og lader folk låne billigt i deres boliger så bliver der jo sendt mange penge til udlandet.
Det mest fornuftige i en borgerlig optik er derfor at forhindre alle borgere i at få de muligheder, da vi jo ikke har råd til at alle kan få ny elektronik og fransk rødvin.
Så vi ofrer nogen tilfældige og giver dem bagefter skylden for at de ikke kan finde et job i f.eks. den offentlige sektor.
Jeg synes ellers det ville være mere fornuftigt at gøre det uattraktivt at låne til uhæmmet forbrug, da regningen jo skal betales en dag.
Det er en stor diskussion og jeg har ikke en færdigpakket løsning, men en simpel ide kunne f.eks. være at brandskatte heftige lønstigninger for at for reducere lønmodtagernes incitament til at kræve mere mere i løn, men det er nu mest ment som et oplæg til en brainstorm.


Da det ydermere bliver alt for kompliceret for regeringen at regne på, hvad der egentlig bedst betaler sig i længden - at høvle gæld af eller investere i samfundet, så vælger de husholdningslogikken.
Det er deres privilegium at bestemme, men jeg ville ønske at de traf deres beslutninger på et sagligt grundlag f.eks. velfærdskommisionens input og de økonomiske vismænd og andre kilder i stedet for blot at afvise ethvert argument som en konservativ tankstationsejer i Stenløse ikke kan forstå ud fra det tankesæt som han driver sin virksomhed efter.