15 glade børn

gjorde mig igår opmærksom på hvor hurtigt tiden går og hvor nemt nyere påvirkninger og hændelser lader tidligere katastrofer glide i baggrunden.
Hvem taler jeg om?
Ingen mindre end 15 børn fra Tjernobyl - børn, som Danske familier med glæde åbner deres hjem for hver eneste sommer.
Uden at bede Røde Kors eller andre organisationer om hjælp, skaffer disse familier sponsorer til at kunne give 15 børn en oplevelse hver eneste sommer.
Uden at gøre væsen ud af sig selv eller deres organisation, formår disse venlige folk at arrangere rejsen hertil, husly, mad, sightseeing, tolk, m.m.
End ikke en brækket arm kunne få glæden til at forsvinde i det ene barns ansigt - glæden over livet, glæden over at kunne være i sunde og rene omgivelser, glæden over at der stadig er nogen der tænker på dem og deres situation.
Glemmer vi andre for hurtigt?

Hvor så du det henne? Det ville jeg sørme gerne have set.

- det satte da i hvert fald hos mig en del tanker igang.

Det var noget der varmede.
Giverne må også være glade og stolte.

Det var hvor det var set, jeg mente.
Og ja, hvem ville ikke være glad for at glæde disse dejlige unger! Ville egentlig gerne give et tilskud til dem, men hvordan?

jeg mødte dem i virkeligheden - men det har jeg desværre ikke formået at gøre forståeligt.
Beklager.
Irene54

sorry, ved ikke hvad der sker - troede at jeg var logget ind, da jeg skrev tilbage til Tom.
Jeg mener at have fået foreningens adresse, tlf. og mail; men er ikke helt sikker.
Vil checke det og såfremt jeg finder det, sætter jeg nyt indlæg herunder.