15 år - laver et røveri.

http://ekstrabladet.dk/VisArtikel.iasp?PageID=327196
Hvordan kan det da gå så galt .
Unge mennesker er kriminelle , børn bruger de til at lave tyverier med ( voksne styrer det hele).
De skal bruge fine papirer hvis de en dag skal søge arbejde , ellers så får de ikke de gode stillinger.
Sommetider er det nok en for fri opdragelse , de kender ikke til " det må du , det må du ikke ".
Sommetider burde de have et par flade lussinger, og en eller anden straf - så de kan lære det.
Hvad sker der når sådanne børn bliver voksne.

De børn har lige nøjagtig nok fået en lussing eller to for meget, derfor de afreagerer... Simpel pæpdagogik og psykologi, men guf for for folk foruden den store refleksion som dit indlæg vidner om. Go jul :-)

at de lige nøjagtig IKKE havde fået tilstrækkelig med lussinger, men at forældrene blot har vendt det blinde øje til.... Har du tænkt over det???

vold avler vold.... Har du tænkt over det ???? Nok ikke heeeelt tifældigt det hedder den sociale arv.

En fast hånd og en belæring om hvad der er ret og uret har sgu intet med vold at gøre....

Som vi tydeligt ser resultatet af her... Velkommen til snarligt 2006 hvor mange af fortidens " pædagogiske kiks" er afklaret.

i amagt ender ofte med vold, og hvad andet kan børnene så gøre end at følge deres forældres eksempler❓Hvordan skal de skelne mellem ret og uret, hvis korporlig afstraffelse under betegnelsen "fast hånd" indgår ?

Er det ikke lidt nemt at drage forældrene til ansvar, hver gang et barn/en ung begår et eller andet? Jeg tror ikke på at forældrene altid behøver at påtage sig det ansvar.
Man kan opdrage ungerne så godt som man magter det. Der er bestemt forældre som yder en indsats på det område, og de har ikke min store respekt.
Men til tider kan børnenes omgangskreds simpelthen ikke bekæmpes, eller snarere dens indflydelse på ens børn. Jeg har været heldig, så far. Mine børn er teenagere, og jeg kan kun håbe på at det vi har lært dem, vil bære frugt.
Det er sandt, som en siger, at det med at lære børnene hvad der er ret, og hvad der er forkert, er de vigtigste hjørnesten i opdragelsen. Fristelserne er dog enorme, og har vist aldrig været så store som de er nu.
Jeg er ikke den der siger "aldrig". For det er i mine øjne naivt at tro at én selv aldrig vil komme ud for at ens øjenstene kan komme ud i noget smuds. Men vi kan give dem den bedste opdragelse vi kan mobilisere, og så ellers følge dem - med respekt.
Jeg tror at respekt overfor sine børn har en god effekt. Hvorfor respektere én, og det én siger - hvis et barn aldrig selv er blevet respekteret? Respekt kan man miste, og respekt skal man gøre sig fortjent til.

I andet afsnit skriver jeg at "nogle forældre yder en indsats.....". Der skulle stå, at "nogle forældre yder en ringe indsats".
Sorry
Farmand

Hvorfor kalder du det så lussinger? Nu må du bestemme dig.