79tilføjet af

66-årig britisk kvinde gravid

Den 66-årig kvinde Elisabeth har for nogle måneder siden fået en reagensglasbehandling (kunstig befrugtning) udført i Ukraine. Aldersgrænsen for den slags er lavere i både England og Danmark og jeg er både forbløffet og forarget.
Elisabeth siger, at hun ikke behøver at forsvare hvad hun har gjort. Det er en sag mellem hende og hendes baby.
Men hvis vi i dagligdagen kan bruge ord som ”barnets tarv” og tale om børns sikkerhed, velfærd og god opvækst, så må dette tangere det vanvittige!
Eksemplet viser, at lovgivningen ikke er god nok på området. I det hele taget synes jeg ikke, at kvinder bør få børn, når de er ældre end 35 år.
http://politiken.dk/udland/article714062.ece
tilføjet af

Eget valg!

Det skal du jo ikke stille dig som dommer for, vel? Kvinden har masser af penge og der bliver sørget godt for det kommende barn også den dag moderen ikke er der mere. Hun er rask og rørrig og bliver sandsynligvis over 100 år, så hvad er problemet? Vel ikke kun alderen? Forstår heller ikke at du synes mødre skal være under 35 år? Sådan var det måske for 30-40 år siden-men alt har ændret sig.Som hovedregel synes jeg slet ikke om kunstig befrugtning, men hvis kvinder over 50 stadig er fertile, bliver gravide og har et godt helbred, er de nok meget bedre mødre en de unge mødre, som stresser med kærester,fest og farver i byen,egne interesser og job mm.De er da ret uegnede som opdragere vil jeg mene. De har ikke TID. "Gamle mødre" har prioriteret deres baby og giver den al den tid der er nødvendig for at blive et "lykkeligt" barn. OG, ja--alt er relativt!
tilføjet af

nej, det var det ikke

Nej, sådan var det ikke før. Jeg kendte en dame, som fik sit første barn, da hun var 41 år. Naturens gang. Ingen så skævt til hende af den grund.
Vi er ret enige i det med unge mødre.
Min farmor var omkring den alder, godt og vel, da hun fik sit sidste barn. Der fandtes ingen beskyttelsesmidler.

Gad vide, hvad den unge kvinde, der skriver, ville have gjort, hvis hun havde levet på den tid og var blevet gravid. Gået i mosen af skam ???????
tilføjet af

Undrer mig meget

Hvorfor har unge kvinder så meget imod, at ældre kvinder får børn. Hvorfor er nogle så vrede over, at nogle er født homoseksuelle.
Jeg fatter ikke al den vrede over andres menneskers liv.
Bland jer udenom. Pas jer selv, det ville pynte.
Læger advarer, ja hvor tit har de ikke taget fejl.
tilføjet af

Ups

Ups - jeg var røget for den foreslåede aldersgrænse på 35 ;( (Jeg var 40 og jeg blev gravid på Vor Herres måde).
Meget af opdragelsen er lettere - bekymringen større - men energien for nedadgående.
Godt jeg ikke var 66, da jeg fødte.
tilføjet af

læger er tit til grin!

Jeg fik mit første barn, en søn som nu er fyldt 40 år da jeg var ALT for ung, men heldigvis hjalp mine forældre mig og mit barn, så jeg alligevel fik uddannelse, job og en god familie. Da jeg 15 år efter- som 34 årrig blev gravid anden gang, påstod lægerne at jeg var i alverdens faregrupper-p.gr alderen og blev betragtet som gammel førstegangsfødende-jeg grinede af dem og sagde nej til alle deres forholdsregler og fik selvfølgelig etn sund og rask datter. Så da jeg blev gravid igen som 40 årrig syntes lægerne at jeg var direkte uansvarlig-igen sagde jeg nej til alle deres tilbud. Jeg fødte en sund og rask datter og tog hjem et par timer efter fødslen-det er 18 år siden. Da jeg som 50 årrig stadig var fertil og sund og rask og meget forelsket, overvejede jeg da at få et barn mere, men da jeg havde 3 sunde, kloge og smukke af slagsen og et job som lærer med masser af børn fra 5 til 10 år, valgte jeg mit "sidste" barn fra ved ikke at blive gravid. Men hvis jeg ikke havde haft børn i forvejen, ville jeg slet ikke ha haft skrupler om at blive gravid som 50 årrig-jeg var sundere, raskere og bedre stillet end mine medsøstre under 35.Jeg blev sidste sommer gift med en mand der er 17 år yngre end jeg-vi har det pragtfuldt og jeg har så også 2 bonusbørn på 11 og 14, mine biologiske børn er 19,24 og 40 (samme alder som min mand er) Så hvad andre tænker om alder-- det kan jeg ikke bruge til noget 😃 Og da jeg ved at jeg bliver over 100 år kan jeg jo sagtens få et kunstigt befrugtet barn lige inden jeg går på pension-he,he
tilføjet af

Når Elizabeth

bliver firs år,vil hendens barn være 13! Desuden har hun intet tilfælles biologisk set med barnet,da det er en anden kvindes æg og en donor mand.Men når man er rig,som Elizabeth,er det jo ok!
tilføjet af

En gennemsnitlig....

...højere levealder, og en bedre kropsbevidsthed, øger levestandarden for mange kvinder i dag. Og når man tænker på at det primært er de veluddannede kvinder der foretrækker at vente indtil de er 40-45 med at få børn, så må man vel gå ud fra at de har bygget stabile og trygge rammer op for de længe ventede poder.
At en kvinde på 66 år gerne vil have et barn, ser jeg dog som et forsøg på at skabe opmærksomhed, og tankerne glider utvivlsomt over i det groteske. NEJ....jeg synes IKKE at det er i orden at kvinder på 66 kan blive insemineret, og jeg finder det dybt uansvarligt af kvinden selv, for at ikke tale om lægen der har "hjulpet" til.
Hvor grænsen skal gå, er svært at afgøre, men et sted ved 45 synes jeg er fint nok. Har man ikke gjort sig tanker om at være klar til et barn, på det tidspunkt i livet, synes jeg ærlig talt at en hundehvalp nok er et bedre alternativ.

Kajsa
tilføjet af

Du er bare

herlig. Dig kan jeg lide. 🙂
Jeg fik selv et barn, da jeg var meget ung, for ung.
Lægerne sagde, man skulle ikke have børn efter de 25 år. Det gjorde masser af kvinder. 😮
Jeg ved ikke hvad lægerne havde tænkt sig. Seksuel afholdenhed, måske.
Der var ikke fri abort.
Nej, og nu griner jeg. I min mors lægebog stod der : Man må aldrig tro på en kvinde, der siger hun er blevet voldtaget, thi det kan i sagens natur ikke lade sig gøre. 😃
Skrevet af en overlæge.
tilføjet af

Enig ..

Ja, det er jo en anden sag. Jeg gad heller ikke mere. 😉
Men det må man selv om. Andre kan bare blande sig udenom, så længe det ikke går ud over dem, naturligvis letter det jo, når man har penge.
Nogle fordele giver penge jo.
tilføjet af

Nej....

Nej, den tror jeg alligevel ikke på, skabe opmærksomhed, der må være andre grunde.
Det må kvinden, lægen og dem, der har lagt æg og sæd til helt selv om. Det rager ikke os andre. Barnet skal nok få det godt. Unge kvinder behøver ikke at være de bedste mødre.
tilføjet af

helt enig

Andres velovervejede beslutninger, skal vi ikke få moralske opstød over. Der er en mening med alt-også selvom man ikke umiddelbart kan se den [s]
tilføjet af

Og barnets tarv......

...indgår det i den ultimative mening med alt? Er vi kommet dertil hvor det ikke længere er det essentielle at medvirke i barnets liv, men kun føde det og sørge for at det bliver taget hånde om når vi dør.....? For hvor meget kan en 80-årig være med i en teenagers liv....?!
tilføjet af

Nu skrev jeg jo heller ikke....

...at unge kvinder er de bedste mødre vel....? Kan man da ikke finde et sted midt i mellem? Synes du virkelig at det er ansvarligt at inseminere en 66-årig kvinde, med tanke på barnets tarv?
tilføjet af

Meget.

Se en frisk og rørig bedstemor spille spil,snakke med, lege, pjatte og sysle alvorligt med sine børnebørn i alle aldre--det han hun vel også med sine egne børn hvis de er teenagere når hun er 80--hvad er forskellen? Ikke alle er senile rygere med diverse sygdomme på plejehjem.Barnet har jo mange andre tætte voksne/kammerater end lige den der har født ham/hende. Næææææ, man kan aldrig generalisere. Etik og moral forbliver etik og moral--intet andet.Godt for nogen og ubrugeligt for andre.
tilføjet af

øhhhh!

Når den nu 66 årrige kvinde er 80, så er hendes barn jo en ret gammel teenager på 24, som måske selv har stiftet familie-så det eksempel var da ikke særlig godt🙂
tilføjet af

Og du synes ikke....

....at situationen ser lidt anderledes ud, hendes enlige status taget i betragtning? Alder er ganske vist relativ, men risikoen for at aldersrelaterede sygdomme skal ramme moderen inden barnet er 10, og faktisk ganske høj. Er det ansvarligt?
tilføjet af

sorry!

Der var jeg for hurtig-14 år, ja der er en forskel der
tilføjet af

Forskellen er ret stor.....

Som bedstemor kan du sende barnebarnet hjem til forældrene igen.....
tilføjet af

Det er uetisk [:(]

Jeg behøver ikke en gang at læse hele indlægget....🙁
En på 66 skal ikke have lov til at føde et barn, hvor egoistisk har man lov til at være, selv om hun har et helbred som en hest og tror hun kan blive 90-100 år, så er det ikke mindst synd for barnet...... og så er DET sagt🙁
tilføjet af

Kunne ikke være

mere ligeglad. Det er jo helt og aldeles hendes eget valg.
tilføjet af

Du har da ret

-et stykke af vejen. Hvis tingene sker naturligt, skal andre ikke blande sig, men hvis teknlogien og staten skal blandes ind i det, er det en helt anden sag. Hvis tingene sker ad naturlig vej, er der jo den afgørende forskel, at manden kan være så gammel, det skal være, men kvinden er jo så formentlig ikke over 50. Barnet er jo så fra naturens side sikret, at ikke begge forældre ligefrem er oldinge.
tilføjet af

Min mening

Personligt mener jeg at hvis det er sket naturligt, så hverken kan eller må samfundet blande sig.
Men når vi taler om hjælpemidler(kunstig befrugtning, fertilitetshormoner), så bør der være en øvre grænse.
Hvor den skal være ved jeg ikke, men et sted inden 50... derefter er det ganske enkelt hårdt både fysisk og psykisk at få børn, og børnene vil få nogle utroligt gamle forældre. De vil jo ligeså godt kunne være barnets bedsteforældre i den alder.
66 er i hvert fald fuldstændig sindsygt. Hun kan jo nemt dø inden barnet overhovedet er teenager.
tilføjet af

Eget valg MEN

barnet mister jo sin mor i en tidlig alder og dét er smadder synd
tilføjet af

Enig

Jeg mistede selv min far sidst i teenage årene, og han var ikke engang vildt gammel.
Kender flere som har oplevet det samme, og det er hårdt at miste en forældre, mens man er ung.
Endnu en god grund til at der for bør være en øvre grænse for hjælp til graviditet.
tilføjet af

Man er ikke ældre, end man føler sig ...

... er der et mundheld, der siger. Og jeg tror bestemt at de kvinder der vælger at få børn i en meget sen alder har tænkt det grundigt igennem og har god fysik og en mængde både psykisk og fysisk overskud. Men jeg er alligevel også lidt skeptisk overfor kvinder der får børn, når de uden tvivl har overskredet den fysiologiske grænse for selv at danne æg med mange år. Kvindens overgangsalder er for mig en glimrende grænse, sat af naturen, for hvornår det er for sent at blive mor. Og for dem der tænker det er meget forskelligt, hvornår en kvinde ikke er fertil længere. Så mener jeg at man som ved al anden statistik kunne sætte en gennemsnitlig grænse. Og hvis det så ender på 50 år, jamen så skulle det være muligt både i det det offentlige og det private sundhedsvæsen at få hjælp til at blive gravid. Også hvis man så skulle have donoræg, fordi man selv gik i overgangsalder som 45 årig.
Et lille pip fra en mor der fik sit første barn som 36 årig 🙂
tilføjet af

Selvfølgelig skal hun fertilitetsbehandles!

Der er stram sortering af par, der vil adoptere.
Udvælgelsen er mindre diskriminerende for adgang til fertilitetsbehandling.
De fleste får børn uden indblanding fra det offentlige – udvælgelsen er så kun biologisk – hvis de kan få og vil have børn, så får de det – til tider får de endda børn ved et uheld mod deres vilje.
For hovedparten af børnenes vedkommende sker der ingen vurdering af situationen.
Børnenes opvækstvilkår tages først i betragtning, hvis der senere opstår problemer.
HIV-positive, psykopatisk voldelige personer kan formere sig af al magt.
Spørgsmålet er derfor i virkeligheden, om samfundet bør medvirke og hjælpe til ved frembringelsen af et barn/forældreforhold.
Vi er kun ansvarlige, hvis vi medvirker aktivt – når vi ser passivt til, er vi ikke?
Men vi fravælger at modvirke aktivt – svarer dette valg ikke helt til fravælge aktiv medvirken?
Hvorfor skulle der være forskel i det dermed forbundne ansvar?
Hvis vi skal vise lidt konsekvens og retfærdighed, må det derfor tillades som mindre etisk belastende af medvirke ved den 66-åriges graviditet, når vi lader en kriminel og psykisk syg person formere sig efter naturmetoden.
tilføjet af

Dine argumenter

må så betyde, at når nogen, der aldrig skulle have haft børn, får børn alligevel, så må offentligheden have pligt til at hjælpe alle til at få børn. Eller omvendt, at offentligheden så må ind og vurdere enhver graviditet? Hvor er logikken - og ike mindst den sunde fornuft?
tilføjet af

: ) tak

Tak for et glimrende indlæg, som højnet standarden i denne debat!
🙂
tilføjet af

Ja, det er da klart

Og myndighederne skal ind og sortere, så vi sikrer os, at familien er egnet til at få børn. Myndighederne skal vurdere om folk skal have børn, og det er bedre at mor er 66 år end at far måske er voldelig. Hvis far er voldelig skal vi have forbud, men hvis bare mor er sød, gør det ikke noget, at hun er 66 år. Så skal staten hjælpe hende med at få nogle børn. Ganske vist andres børn, men pyt med det, når klaveret spiller.....Hurra for fremskridtet.
tilføjet af

Nårh

der er nogen, der er sart her, hva?
tilføjet af

Skal det ses i forhold til.....

...før eller efter du slettede alle dine indlæg?
tilføjet af

Lyder forbasket enkelt....

.....men lidt ligesom et andet indlæg der debatterede for at sænke den seksuelle lavalder, fordi børn jo havde sex alligevel.....
Det ene udelukker jo ikke det andet her, og vi skal vel ikke tillade det ene bare fordi at vi er nok så dårlige til at kontrollere det andet. Og skal der være kontrol...?
Den kriminelle psykisk syge person kan blive rask, mens kvinden på 66 år ikke ligefrem bliver yngre....
tilføjet af

jamen dog

Man skulle næsten tro, du er misundelig over, at vi holder os så godt.😃
tilføjet af

ja, det er

Mener du da ikke, der kan ske noget med unge forældre ??????
tilføjet af

hmm

Ældre mænds sæd er ikke så god, efter hvad jeg har læst. De risikerer sygdomme hos børnene. Men de må altså godt blive fædre. ???????????????
tilføjet af

Tænk,...

jeg mener det er mere synd for barnet med de unge uansvarlige forældre, der også findes en del af. 😮
tilføjet af

Staten

I dette tilfælde betaler hun jo selv lægen. Så hvad er problemet.
Mon ikke hun er så klog, så hun tænker på det hele. Der skal nok være nogen, der tager sig af barnet. Det er måske en ganske ung far. Hvad kender vi til det. Det er og bliver hendes sag.
tilføjet af

Hvem er vi.....

...og hvorfor skulle jeg være misundelig....? Jeg taber tråden lidt her.....
tilføjet af

hvor er problemet så

Du mistede din far i en ung alder.
Jeg kender også to børn, der mistede deres far i en meget ung alder. Men bedstemor blev meget gammel.
Det drejer sig ikke om andet end unge mennesker der ikke tåler, at ældre kvinder får børn.
Forstå det, hvem der kan.
tilføjet af

Hvor stor er chancen for.....

....at unge forældre dør af alderrelaterede sygdomme....?
De unge mødre kan blive kørt over af en bil i morgen, men det er ikke den slags "sygdomme" jeg snakker om.
tilføjet af

det ved jeg

De kan dø af kræft. De kan få alle mulige sygdomme, de kan også blive demente.
tilføjet af

Jeg spurgte dig ikke....

...om de KUNNE dø i en ung alder. Jeg spurgte dig hvor stor chancen var for at de skulle dø i en aldersrelateret sygdom....?
Hvor mange unge mennesker dør af blodprop, eller for den sags skyld hjertestop eller hjerneblødning? Hvor mange unge mødre dør af æggelederkræft eller brystkræft? Jeg siger ikke at det ikke forekommer, men at risikoen er større jo ældre du bliver. Der er en grund til at naturen har indrettet os som den har......
tilføjet af

jeg har min mening

Livet er en stor risiko. Derfor skal man vel ikke undlade at få børn.

Der er vel en far også. Han kan jo være ung. Og hvorfor skulle han ikke kunne tage sig af barnet. Det er som om, man helt glemmer der også er en far.
Kan en ældre mand blive far og have en ung kvinde som mor til barnet, kan det vel også være omvendt.
Det er folks egen sag, som det ikke tilkommer nogen at blande sig i.
Jeg kan simpelthen ikke udstå, at andre mener det er deres ret, at sætte de normer, andre skal leve efter. Så længe det ikke er forbrydelser kommer det ikke andre ved, hvordan de indretter deres tilværelse.
tilføjet af

Måske skulle du læser indlægget igen....

Det drejer sig om en sæddonor, og den 66, snart 67-årige kvinde har tænkt sig at være alenemor......
tilføjet af

I guder

Hun kan da sagtens kende donoren.
Jeg svarer ikke mere. Jeg bliver bare rasende. Jeg har min mening.
Jeg hader, når andre mener de er i deres gode ret til at diktere andre.
Hun må da gerne være alenemor for min skyld. Heldigvis er det ikke noget, du kan bestemme .
tilføjet af

:o))

Bliv du bare rasende. Det ændrer dog ikke MIN mening om at jeg synes at hun opfører sig uansvarligt. Jeg synes samtidig at reglerne skal strammes på de punkter, der gør det muligt for læger at omkring gå loven i pengenes navn. Moralen går tabt når budskabet bliver; show me the money....og vi gør hvad som helst.
Der er grunde for de regler vi i dag har i Danmark vedrørende inseminering.
tilføjet af

helt enig

Det er uansvarligt over for barnet at få det når man er over 50, og tænk på de konsekvenser det vil får for barnet på længere sigt, så som mobning og den ringer chance for, at barnet har sin mor under hele opvæksten. Og jo ælder man bliver jo mindre tålmodighed har man og ens reaktionsevne er heller ikke den samme, som da man var yngre.
Der er en årsag til at naturen sætter en stopper for, at en kvinde kan blive gravid efter 50/55 års alderen og den burde lægerne respektere. Der er også lige det at jo ældre man bliver og det gælder både kvinder og mænd, øges risikoen for at få et handicappet barn.
Hvordan ville i selv ha det med at stå som konfirmand, og en mor på 80 år eller derover? Vil sige godt det ikke var mig, der stod i den situation, da jeg var 14-15 år.
Hilsen fra en mor, der er ovre den fødedygtige alder.
tilføjet af

Er helt enig...

har selv fået nr 3 barn i 30èrne, sådan ville jeg ikke gøre en anden gang.
Man bliver hurtig gammel og man har brug for sin søvn, når man har en alder på over de 35 år.
Hvis man er 50 med en datter på 15 år... hvor meget mormor kan man så være og aflaste sin datter, når man måske er næsten 70 år, når man bliver mormor ?..
Hvis man tænker fremad, så synes jeg hurtig, at man bliver for gammel... som nybagtmor..
tilføjet af

Nu er du for pessimistisk

Jeg ville heller aldrig gøre det. Men hvis andre gerne vil er det deres sag.
Du milde, tror du ikke man kan noget som 70 årig. Der tager du virkelig meget fejl.
Jeg har da passet tre børnebørn i min "HØJE" alder. Og i morgen skal jeg tage mig af mit syge barnebarn. Jeg har passeret de 70 år.
Hvem siger forresten egentlig, at man SKAL aflaste sin datter. ??
tilføjet af

efterskrift

Min veninde har fire børnebørn ad gangen og hun er endnu ældre. Men nu siger hun også, hun godt kan begynde at mærke trætheden. Ville gerne nøjes med et par stykker ad gangen.
tilføjet af

....sålænge det er muligt

Sålænge det er muligt på naturligt måde-,dvs. til ca 45 år er der vel ikke noget i vejen med at være eller blive gravid. Det er jo en mening i naturen,at det sættes en stopper for fortplantningsevnen i en tid. Denne mening er vise-og bør respekteres-både mht. modern og barnet.
tilføjet af

DU er den der er for langt ude!

Det er da helt i orden hvis kvinder ønsker børn i en sen alder. Hvad er dit problem?Nogle bliver gamle når de er 30 år (bare se dig omkring) mens andre holder sig unge langt oppe i årene. Alder er noget der er ret individuelt og derfor kan man ikke stille den aldersgrænse op du her opstiller. Du lyder som en fundamentalistisk hellig, der mener at vide bedre end andre. At sætte grænse ved de 30 år er totalt sindsygt i et moderne samfund.
Søg hjælp for dine frustrationer!
tilføjet af

Misundelse?

Jeg synes nu ikke, der er noget at misunde. Jeg bliver først og fremmest trist, når folk ikke kan forlige sig med deres alder og livssituation, men insisterer på at gå imod naturen, i dette tilfælde med konsekvenser for et lille væsen, der skal vokse op med en enlig mor, som aldersmæssigt kunne/burde være hendes bedstemor.
Jeg beundrer halv- og helgamle mennesker, der stortrives i den livsfase, de er i, og som kan fungere som forbilleder for yngre mennesker med alders-panik. At få barn som 66-årig er grundlæggende at lyve for sig selv og at insistere på noget, der skulle have været for længe, længe siden.
tilføjet af

Sociologisk rummelighed til barndom

Hvad så med svage fattige danske ugifte sårbare kvinder; burde de ikke snarere have et livsvarigt skattefradrag som belønning for at få foretaget en rettidig abort og ikke at opleve at deres børn bliver tvangsfjernet og sat i plejefamilie og måske ender som diskrimineret kastebold med en endeløs række af pengesække i sporet.
penge til ppr
Penge til danske plejefamilier
penge til dansk narkobehandling
penge til dansk sindsygdom
penge til dansk fængsel
penge til dansk kontanthjælp
penge til dansk pension
og måske melder de sig ind i df❓

😖
Samfundet skal nok hvis hensyn til barnets tarv skal imødeses være langt bedre end det er nu, børn har uanset pårørendes formue og indtægt samt sociale status brug for naturen og forældrene har brug for en god natur som ungerne kan dalre ud i og være sig selv og opøve den humanistiske natur og frie og fulde udvikling.
😉
tilføjet af

Jeg forstår dig ikke

Bliver du trist over folk ikke kan forlige sig med deres alder. Hvad mener du egentlig med det. Er det dine normer man skal rette sig efter eller drejer det sig om hvad mennesker selv føler. Ærlig talt, det er noget vrøvl, du skal ikke forlige dig med hvad andre føler.
En anden sag er , jeg fatter ikke nogen i den alder gider få et barn. Det er hårdt arbejde. Men hun har vel råd til at få hjælp til pasningen. Jeg kan ikke se, at barnet ikke skulle kunne få det mindst lige så godt, eller bedre, end hos et stresset ung mor, som også gerne vil ud og more sig. Det har jeg da læst om her på [sol]
Også om alle skilsmisserne med tilhørende papforældre. Jeg tror, det er hårdt at være barn i disse tilfælde. Så hellere en ældre kvinde, der har tiden og lysten til at tage sig af barnet.
Jeg tror ikke et lille barn tænker over at mor er ældre. Mine forældre var også "gamle". Det har jeg aldrig spekuleret over, det var mor og far.
Der er de børn, som vokser op hos bedsteforældre fordi den unge mor ikke orker at tage sig af barnet. Det kan også være grundet sygdom
Jeg tror et barn har det bedre hos bedsteforældre end på et hjem eller plejehjem.
Bedsteforældrene giver dem, den rigtige kærlighed. Den kan de aldrig få hos fremmede lige meget hvor godt et plejehjem det er.
Nu bliver jeg ikke trist over, hvad du føler, det gider jeg ikke. Men skulle jeg blive trist var det over, at unge mennesker altid vil gøre ældre mennesker ældre end de er. Vi ser og læser om det alle vegne. Folk kan ikke bruges, når de har passeret de 50.
Til deres store overraskelse, når de selv den alder en dag og mener ikke de er gamle.
Men det siger ungdommen, det skal man være. Og det skal man være på den måde de mener man skal være ellers bliver de triste.
tilføjet af

Fysiologi

Så længe en kvindes fysiologi fungere og en befrugtning kan finde sted på naturlig vis, kan det være en prekær sag for samfundet at bryde ind. Derimod kan jeg stille mig selv det spørgsmål om kvinder der tillader den slags handlinger, overhovedet mentalt er i stand til at opfostre et barn, da jeg mener at det er en sygelig form for egoisme at ønske en så frygtelig start på livet for en barn for egen tilfredsstillelses skyld.
tilføjet af

Ps....

Jeg kiggede på din profil og ser du er skolelærer.
Hvad mener du så om en flok unge forældre , der mobbede en lærer, fordi hun i deres øjne var alt for gammel til at undervise og ikke rigtig forstod noget.
Jeg kan ikke forstå, at andre skal afgøre hvornår man er for gammel og hvornår ikke.
tilføjet af

Alder

Undren, jeg ved ikke hvor gammel du er, men jeg føler mig overbevist om, at naturen bare er reliatisk og fornuftig i sin naturlige begrænsning af evnen til at få børn, når man når en vis alder. Jeg kender mange rigtig friske mennesker over 60 år. Det er ikke det samme, som at have kræfterne til småbørn hver dag. Selvom jeg oppe i hovedet er meget yngre, og er frisk og rask, kan jeg mærke her midt i 50'erne, at jeg langtfra har den fysik og det overskud, der skal til for at have små børn, og som jeg havde for bare 15 år siden, hvor jeg fik min mindste. De jævnaldrende jeg kender, siger det samme. Det handler ikke om unge menneskers fordomme, som du mener, men om at være realistisk. Det er de fleste da heldigves også. Og jeg giver forøvrigt "studt." helt ret.
tilføjet af

Hun er for gammel!

Hun er klart for gammel til at få børn - og hamrende egoistisk oveni!
Jeg mener, at man ikke bør kunne kunstigt befrugtes når man er over den alder hvor meno-pausen normalt indtræder, altså den alder hvor naturen selv sætter en stopper for graviditet.
For det er første er det biologisk uforsvarligt; risikoen for fosterskader og andre komplikationer er skyhøj og jeg synes det er helt hen i vejret bevidst at sætte liv og helbred på spil for at sætte et barn i verden, for det er ikke barnets tarv. (Det gælder nu i alle aldre, hvor der er en stor risiko forbundet med graviditeten).
Det er heller ikke barnets tarv at blive født af et menneske som måske højest er levende i yderligere 15 år og som vil være et virkelig gammelt menneske, med ansvar for et barn der skal opdrages til og leve i en moderne verden.
Gamle mennesker har en fin livserfaring de kan dele af, men jeg synes man har set mange eksempler på hvor skadeligt det kan være for børn at vokse op med forældre som er så gamle, at de faktisk ikke har rigtig føling med det samfund de lever i.
Derudover er så risikoen for alvorlige helbredsproblemer hos forældrene og en barndom som går op i altoverskyggende hensyn til og pleje af meget gamle og syge forældre. Det mener jeg at man så vidt muligt bør undgå, selvom den slags selvfølgelig også kan forekomme hos yngre forældre. Der er jo ingen garantier, men risikoen for alvorlig sygdom og tidlig død er altså langt større hos en person over pensionsalderen end hos en der stadig er naturligt fertil.
tilføjet af

Du har på en måde ret

Jeg er først i halvfjerdserne. Til dels giver jeg dig helt ret. Absolut. Jeg ville slet ikke have et barn, det gad jeg ikke.
Jeg forstår heller ikke den kvinde, der som 66 årig ønsker et barn. Jeg mener da også hun er lidt gammel. Men spørgsmålet er føler hun sig selv gammel. Føler hun, at hun kan klare et barn. Ja, så mener jeg ikke andre har nogen ret til at blande sig i det.
Måske hun nok vil opdage, det går lidt hurtigere nu med at føle alderens kommen.
Men jeg mener det er hendes valg. Jeg tror ikke barnet på nogen måde vil lide under det.
Hvis der skete min søn og svigerdatter noget ville jeg så forfærdelig gerne overtage deres søn. Det ville jeg have kræfter til, min kærlighed er stor. Jeg fik sikkert ikke lov af dem, der bestemmer. Det ville bare blive så forfærdeligt for netop den dreng, af forskellige årsager, at komme hos en plejefamilie. Han ville bukke under.
Jeg kan sagtens tage mig af ham. Jeg passer ham tit, forholdene her er så gode for børn.
Derfor kæmper jeg for, at de der føler, de har kræfter, lyst og vilje, det er deres egen sag. Hvorfor skal unge mennesker afgøre, hvad alder og erfaring kan klare.
Jeg var i sin tid med til at kæmpe for den frie abort. Jeg ville aldrig selv have en abort, det kunne jeg slet ikke. Men jeg vil heller ikke fordømme dem, der får. Jeg vil ikke bestemme over andre.
Jeg har svært ved at forstå mennesker, der vil bestemme, hvad andre skal tænke, føle og mene. Og handle.
tilføjet af

Tjaeh

Jeg mener nu ikke, det handler om at ville bestemme over andre. Jeg synes, der er visse hensyn at tage, og jeg synes barnets tarv vejer tungere end en aldrende kvindes lyst til at få et barn. Ja, i det aktuelle tilfælde, vil jeg faktisk gå så vidt, som til at mene, hun må have en psykisk brist, der skulle overvejes.
Som du kan høre, er jeg ikke enig i, at det ikke har nogle negative konsekvenser, hvis ældre mennesker får børn. I mange andre tilfælde lader vi jo som samfund heller ikke stå til og lader folk sejle rundt, fordi de ikke kan overskue konsekvenserne af deres handlinger. Og fordi den 66-årige føler, at hun har kræfterne, er det jo ikke sikkert, hun også har dem, når virkeligheden melder sin ankomst.
Om bedsteforældre skal have børnebørn i permanent varetægt, synes jeg er noget andet, og disse sager må overvejes individuelt.
Jeg har nok svært ved at forstå, at du mener, det handler om, som du siger: at ville bestemme, hvad andre skal tænke, føle og mene. Jeg kan faktisk slet ikke følge dig her. Et sådant frit valg har konsekvenser for andre, og som et ansvarligt samfund må vi da prøve at tage højde for det også.
tilføjet af

Igen kan jeg næsten give dig ret

Jeg har bare set så mange tilfælde, hvor nogle mente de var bedre til at bedømme, hvad andre skulle mene.
Jeg forstår godt, hvad du mener og er tildels enig. Men hvem skal afgøre, hvem der er ansvarlige. Det er det, jeg er bekymret over.
Jeg kan ikke tro andet end, der er planlagt, hvad der skulle ske, hvis moderen dør tidligt.
Der er mange, der slet ikke burde få børn, hvis vi skulle afgøre om det var ansvarligt eller ej.
Unge mennesker har jo deres frie valg selv om de måske ikke altid burde have det.
tilføjet af

ved ikke helt

hvad jeg skal synes.
men må indrømme at jeg sætter alderen noget længere op, iforhold til det med at få børn.
kvinder i fyrrende er/kan være ligeså gode mødre og give lideså meget som en på 25.
bare min mening
tilføjet af

Helt enig

Man skal være ung sammen med sine børn. Og det ses meget, at børn af gamle forældre er snot forkælede. 😮
tilføjet af

Hold da op.....

..så må jeg da have været jordens største undtagelse for regelen.....
Min mor var 36 og min far 39, da de fik mig. Min søster er 12 år ældre end jeg. Jeg følte altid at jeg må have været adopteret, fordi jeg ikke havde noget aldersrelevance i familien En gammel far....og to mødre. Jeg følte nemlig altid at min søster skulle spille mor når vi var sammen. Det var en ret isoleret barndom.
Jeg var overbeskyttet......men tag endelig ikke fejl....det er IKKE ensbetydende med at være forkælet.
tilføjet af

Misforståelse

Du skriver: "Men skulle jeg blive trist var det over, at unge mennesker altid vil gøre ældre mennesker ældre end de er."
Det er i hvert fald ikke mig, du vil opleve den tendens hos. De "ældre" - som i "ældre end mig" - mennesker, som jeg beundrer, er 50-årige, der trives med at være 50, 70-årige, der har det fremragende med at være 70 - og så videre. Jeg har meget vidde normer for, hvad en 50-årig og en 70-årig "kan" og "må" og "bør" - ikke mindst "kan": Kan en 70-årig fungere på arbejdsmarkedet, være glad for at gå på arbejde, opleve det som en berigelse - og selvfølgelig yde noget, sådan som det gælder for alle, uanset alder - så skal han/hun naturligvis fortsætte med at arbejde. Kan og vil den 70-årige ikke, så skal han/hun selvfølgelig lade være.
Men den 66-årige kan ikke blive gravid på naturlig vis, og det skyldes ikke en anormal tilstand, men hendes alder - INGEN 66-årige kan blive gravide. Det hører ikke den alder til, og det er ikke en menneskeskabt norm, men naturens lov. I dette tilfælde er det ikke en "ubarmhjertig" grænse fra naturens side - det giver rigtig god mening, at dét at få børn lader sig gøre i en alder, hvor man med stor sandsynlighed vil kunne se sine børn vokse op, og hvor man har fysisk og psykisk overskud og energi til at varetage forældrerollen. En ting er at orke natteroderiet med en baby, når man er 66 - noget helt andet og uvist er, hvordan man håndterer at opdrage en teenager, når man er 80! Jeg synes, det er hårdt arbejde at have en datter på 15 - og jeg er 38 år. Min mor er rask og rørig - og 63 år gammel - og selv om jeg gerne overlod min datter til hende, hvis der skulle ske mig noget, så er det IKKE den optimale løsning for nogen af dem.
Jeg synes, det er sejt, når modne kvinder er stolte af deres rynker og de andre tegn, livet har sat - og jeg synes, det er trist, når de får foretaget ansigtsløftninger. For mig at se er det et signal om, at "Jeg ser forkert ud, fordi jeg har rynker" - og først og fremmest er det en måde at bestyrke yngre mennesker i misforståelsen om, at en høj alder er noget skidt, der skal skjules! På den måde bliver man sin egen alders fjende - og er med til at lefle for vrangforestillingen om, at det kun er ungdom, der "duer".
Det samme gælder for graviditet i en høj alder - nej, vis os dog, at dét at være forbi overgangsalderen og at være en glad bedstemor er værdifuldt og godt. Ikke, at en livsalder, der for længst er passeret, var bedre.
tilføjet af

re: PS

Jeg synes, det er skammeligt, at dåbsattesten i sig selv diskvalificerer nogen til at løfte jobbet som lærer, hvadenten læreren er 25, 45 eller 65. Hvis den pågældende i øvrigt var dygtig, omstillingsparat og engageret, burde forældrene skamme sig. Hvis hun var en dårlig lærer, burde de bruge andre argumenter end hendes alder. Længere er den ikke for mig.
tilføjet af

Enig

Jeg har haft mange elever med "gamle" forældre, og det var ikke forkælelse, der gik igen. Derimod var der hos en del af dem - ikke alle! - en tendens til, at de var de sidste i klassen, der måtte gå til fest, drikke alkohol, bruge makeup m.v. Jeg sværger på, at disse unge mennesker ikke følte sig forkælede, når de sammenlignede sig med klassekammeraterne.
Og for en god ordens skyld gentager jeg lige: Det gælder IKKE alle.
tilføjet af

hun skulle

skamme sig sådan en gammel ko, at udsætte sit barn for ikke at opleve en normal mor, men have en bedstemor, fordi man har penge kan man vel godt tænke normalt, men Elisabeth må være psykopat og møj egoistisk føj, håber ikke hun når at få det barn
tilføjet af

jeg tænker

selv tænker jeg på barnet.... når man er 66 så er man 84 år når barnet skal flytte hjemmefra, hvis man bliver så gammel 😮
jeg synes der er en grænse for alder i forhold til børn, ellers er det ren egoisme og man tænker ikke havd der er bedst for barnet.
tænk hvis man skal sende sin mor på plejehjem samtidig med man skal konfirmeres 😮
når man er 66 og jo ikke bliver yngre kan der jo ske meget, selvfølgelig kan der også det med unge mødre, men risikoen er langt større pga alderdom.
tilføjet af

helt enig

jeg kunne ikke ha sagt det bedre selv😃
tilføjet af

Jeg ved ikke rigtig

Min nabo er 91 år. Hun kan løbe, !!!!!!slå sin græsplæne, står med hovedet nedad og piller ukrudt op. Sylter, laver mad, er frisk og forstandig.
En mand, jeg kender er 66 år. Han løber 30 km hver morgen. Hvorfor skal de gøres til gamle vrag, der ikke kan noget mere. 😉
tilføjet af

nu er der

jo forskel på folk, og ikke alle er så friske, og der er jo stor risiko for demens, blodpropper osv osv, og er da surt man ikke kan huske noget ved sin egen søn/datters konfirmation 😮
men er også stor forskel på at være aktiv og have et lille barn 😉
tilføjet af

Fint at være gravid som 66 årig

hvis det sker naturligt, men det er fandeme ulækkert når det sker med kunstig befrugtning.
tilføjet af

Så skal

du da bare være glad for det ikke er dig. 😉
tilføjet af

Smukt

Jeg er naturligvis helt enig med Elisabeth. Jeg er selv 24 og gift på andet år med en dejlig (engelsk) kvinde på 63 der også er gravid på 7 måned, som selvfølgelig også er sket ved kunstig befrugtning (første forsøg). Vi forventer at hun føder normalt som ved sine to tidligere fødsler, blot med en forskudt 35 og 37 år.
tilføjet af

Gisp

Aj, er det rigtigt? Hvem er mor'en?
tilføjet af

Hykleri omkring børn og alder

Forargelsen over gamle mødre kan de forargede stikke skråt op. Det er absolut ikke mere "ulækkert" at en aldrende kvinde får et barn end at en aldrende mand får et barn. Alt stritter på mig, når jeg hører folks fordomme over for kvinder. Kvinde, kend din plads. En kvinde "må ikke" være ældre end 35 år. Men manden? Der er vist ingen øvre grænse.... Neejjj, se bare Clint Eastword, han blev sørme far i en alder af 73 eller noget i den retning, og Anthony Quinn var 81 osv osv. Vores egen Klaus Pagh er også i 70'erne. Der er ikke mange, der himler op af den grund. Det hele bliver meget mere skingert når der er tale om kvinder. Uhada. Men vi må se i øjnene, at folk bliver ældre og ældre (især kvinder!!) og teknologien kan mere og mere. Vi kan ikke sikre os i hoved og røv. Måske bliver kvinden på 66 105 år gammel. Måske bliver den unge mor på 31 kun 42. Vi ved ikke. Og sådan er livet. Jeg tror vi skal tænke mere i kvalitet end kvantitet (jeg tænker på antal år man har sammen). Ønskebørn er altid at foretrække frem for "pligtbørn" eller "statussymbolbørn".
tilføjet af

Helt ærligt

Hvor mange "pligtbørn" tror du egentlig, der findes i dag? Og hvor mange af dem, der evt. oprindeligt var "pligtbørn", opfattes i praksis af forældrene som en klods om benet?
Det er noget sludder, at der ikke er mange, der himler op over gamle mænd, der bliver fædre. Mogens Camre fik da i den grad nogle hug, da han for ikke så længe siden blev far igen. Forskellen er bare, at det KAN lade sig gøre for mænd i den alder at forplante sig, og dermed kan det ikke kaldes decideret unaturligt. Det kan det, når en gammel dame på 66 bliver kunstigt befrugtet.
Desuden gør det ikke kvinder på 66 til bedre mødre, at mænd på samme alder indimellem får den realitetsfornægtende og uansvarlige ide at sætte børn i verden - ligestilling betyder ikke, at kvinder behøver kopiere mænds dårlige adfærd eller omvendt.
At du ikke kan se forskel på at være 35 og 66 år i denne sammenhæng, virker lidt fjollet eller fornægtende.
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.