De tavse byboer !

Jeg fandt lige denne debat, det må være passende at delagtiggøre sin frustration her - om ikke andet så for at høre, om jeg er palle-alene-i-verden med min oplevelse.
Jeg er en 25årig gut, som ifb. med nyt arbejde netop - for efterhånden 1 måned siden - er flyttet til Århus C. Jeg kommer fra et lille landsbysamfund, langt fra alfarvej eller lång' u'e wæst 'å, som man siger der :-) Nu er jeg så flyttet downtown Århus, hvor det "sner" så at sige. Og der er flere ting der forbløffer mig/undrer mig. Jeg har hørt at Århus er SMILETS BY, men det er ved gud ikke det jeg oplever! :-/
Min første oplevelse var f.eks. min nabo, en fuldstændig tavs pige i starten af 20erne, som slet ikke hilste igen, andet end et superkort "hej". Samme med genboen i min opgang og i det hele taget dem jeg har mødt i min opgang - kun 3 ældre ægtepar kender hinanden, resten kender SLET ikke hinanden. - jeg går jo bare og snakker, som man nu gør, der hvor jeg kommer fra, men med undtagelse af de ældste i opgangen, så bliver jeg mødt med...ja larmende tavshed og kun sure miner! Når jeg siger jeg lige har snakket med 'X' om dit og dat i boligblokken, så kender "Y" slet ikke eksistensen af "X", på trods af, at begge har boet i opgangen i over 5 år!
På samme måde, når jeg går rundt i byen - så møder jeg flere mennesker med blikket enten pegende ned i gaden eller pegende stift ligeud. Nogle gange tenderer det ligefrem det morsomme: f.eks. cykler jeg rundt i byen, ved diverse lyskryds står fodgængere f.eks. og venter på grønt og ser KUN ligeud, ser sig ikke engang til siderne - igen med et meget stramt ansigtsudtryk - når det så bliver grønt går nok 3/4 af flokken ud - UDEN at se sig om - kun med skyklapperne slået til og fokus rettet i én retning: Enten helt ligeud eller også ned i jorden. Her senest idag var der en fodgænger der var ved at blive kørt ned - fordi vedkommende ikke så sig for, men havde tankerne et helt andet sted...
Generelt er der utrolig mange, som ikke vil hilse, men deres i forvejen stramme ansigt bliver endnu mere tilsnøret når jeg sender et venligt smil - og så bliver enten mobilen eller mp3afspilleren taget frem, så man kan skjule sig "i den". Jeg har lagt mærke til det - det er VIRKELIG mange, som går i deres egen verden, istedet for at smile og hilse på folk og lige tage sig lidt god tid og snakke lidt - helt noget andet, end hvad jeg er vant til "hjemmefra".
Og så pigerne her i byen - jeez! Måske har jeg ikke sidst nye mode på (indrømmet), men jeg kan da lige mærke at det betyder A-L-T for the girls in town her i 11 ud af 10 tilfælde - jeg får bare elevatorblikket den ene gang efter den anden med en svær rynken på næsen, den ene gang efter den anden. Men sådan er det vel, hvis det er tøjet og ikke tungen, der skal tale? Men ikke om jeg gider at købe nyt tøj, bare for at "mit tøj så kan snakke sammen med deres tøj". Så hellere lade munden komme på gled da - men nej: tavshed, tavshed og tavshed.
Bare alene det, at man kan bo dør om dør i flere år uden at kende hinanden, fordi begge parter klapper i som en østers - det synes jeg er dybt nedslående! Hvorfor kan man dog ikke bare åbne op? JEG gør ihvertfald mit til, at folk åbner op..men det er som om, der er mange, der stadig går rundt i deres egen verden med sur mine på.
Jeg undrer mig virkelig - mange siger, at det er så stressende at bo i en storby - jeg har nu aldrig haft så meget fritid her i Århus, modsat da jeg boede på landet hvor der hele tiden har været nok at lave af arbejde - hele tiden. Men jeg begynder da at forstå hvorfor folk er så stressede her - de stresser simpelthen hinanden! Bla. ved at være tavse, vrisne og være mere for sig selv end for andre. Eller er det simpelthen fordi det i en storby er "cool" at være stresset og have stor distance? OM jeg fatter det!!
Hvis man da for pokker bare kunne åbne lidt mere op og leve op til byens motto og sende flere smil til hinanden - så ville jeg nok også føle mig lidt mere velkommen her i byen...
Sry, skulle bare af med lidt galde...

Ja, jeg bor selv i Kbh og har da tit tænkt over, at det egentligt er mærkeligt, at man bor så tæt på andre (sine naboer), som man jo gør i en by, uden at man kender dem. Men faktisk tror jeg paradoksalt nok, at vi byboere netop ikke snakker så meget med hinanden, FORDI vi er så mange mennesker samlet på forholdsvis lidt plads. Det, jeg mener, er, at det bliver ekstra vigtigt for den enkelte at passe på sin privatsvære, fordi man vader rundt blandt en helt masse mennesker hele tiden. Giver det mening?
Når det er sagt, så skulle der da helst være plads til et smil fra tid til anden, så jeg håber da ikke, at du vil holde op med at smile til dem, du møder, for det er da kun med til at bidrage til en god atmosfære.

jeg har det så lige modsat en dig, da jeg kom til århus, syntes jeg netop at man fik et knus den første gang man gik ned igennem byen.
du har ret i at mange bruger mp3 afspillere, men det hindre dem ikke i at smile til mig når jeg går ned igennem byen.
mh Jacob

Tak for svar thereza - jeg kan godt se dit synspunkt og jeg skal da lige love for at jeg kan bekræfte at privatsfæren er alfa og omega her, men jeg synes det er en tand for meget, bare man dog kunne åbne bare lidt mere op...JEG kunne ikke forestille mig at jeg ville værne mere om min privatsvære...heller ikke om 10-15 eller 20 år..hvis jeg skulle blive boende her i byen så længe...
Men smilet - det kan du være rolig for ikke forsvinder, jeg synes allerede det har hjulpet lidt i min opgang - i det mindste kunne jeg da mærke at min nabo tog TILLØB til at sige noget til mig, da hun var på vej ud af døren idag - det er da trods alt en start :-)

Bare forsæt med at smile og hilse, håber det kan smitte på nogen. Jeg gør det selv, bare for at være venlig og udadvendt, synes det hjælper efterhånden som folk i mit boligområde kender mig og får venlige smil tilbage og en gang i mellem en lille small talk, det er hygge.
Kan godt være nogen engang i mellem synes man er latterlig, men det kan jeg jo ikke engang være sikker på det er det de tænker og så er jeg også ligeglad hvad de tænker, synes jo som dig at der mangler meget mere kontakt.
Og nej du skal da ikke købe det sidste nye i tøj bare for tøsernes skyld. Bare man lige vender og drejer sig lidt foran spejlet og synes det ser pænt ud det tøj man har på, evt finder ideer i mandeblade hvis du ikke lige er så god til at sætte det tøj du nu har i skabet sammen, så kan man alligevel næsten altid finde noget der ligner.
(nogen piger sku godt nok også li kigge sig en ekstra gang i spejlet inden de skruer sig ned i lavtaljede bukser og stram bluse med en mindre slank mave)

ok, jeg er da glad for at vi ikke har haft den samme kedelige oplevelse! Men nu kan jeg se i din profil, at du bor i Brabrand...jeg har selv en gammel bedstemor der bor i Brabrand, i de boligblokke hun bor i kommer folk næsten hinanden lige så meget ved, som på min hjemstavn.
Men jeg oplever nu stadig et helt andet billede her "på stenbroen" et halvt stenkast fra Åen - Det minder mig om, at jeg efter en fredagsbajer med en af mine nye kolleger fik at vide, at han har kendskab til flere i Latinerkvarteret, som næsten ikke kommer ud for den gamle byports grænser i hele deres liv - ikke for at virke nedgørende, men det tror jeg godt man kan blive lidt socialt handikappet af (uden at skulle gøre mig selv til Pave, for det er jeg ikke).
Nå, måske er det bare det uheldige sommervejr - kan være jeg når at få bedre oplevelser når solen engang for alvor begynder at bryde frem - vel i starten af august og forhåbentlig til Århus Festuge - jeg skal ihvertfald sørge for at holde imødekommenheden og smilet oppe så længe!

hehe jeg har skam ikke altid boet i brabrand.
ja der er ikke andet for end at blive ved med at smile, før eller kan de ikke ignorere dig længere ;)
mh Jacob

om pigerne så propper sig ned i lavtaljede bukser selvom deres vægt egentlig skulle forbyde dem det - det er jeg kold overfor - bare pigerne (eller folk i det hele taget) er imødekommende og får tungen noget mere på gled når man hilser, ja så vil jeg sige at man temmelig hurtigt glemmer påklædningen. Eller jeg gør ihvertfald.
Tøj får dermed uendelig meget magt, hvis alle klapper I som en østers. For så skal tøjet lige pludselig "kunne tale". Jeg synes det er en sørgerlig tendens, derfor kunne jeg heller ikke drømme om at vende og dreje mig i et spejl som en eller anden metroseksuel fyr og have en garderobe der er dikteret af et magasin produceret af modediktatorer, der jo netop satser på at ligevægtsskålen mellem tøj og ord er tippet helt over til tøjmodens fordel.
Min pointe: når vi taler sammen og får hinandens meninger, så er vi alligevel alle nøgne.

Jeg provokerer tid med et smil, og siger pænt tak til de stive blikker.
Hvor har du ret.
Halvdelen af mit liv er jeg ude i verden, og her kan man mærke forskel, i de fattige lander, uden modetøj, og fyldt med smil, herligt.
Boning

på et tidspunkt skal omgivelserne nok overgive sig! (ja, altså ikke alle i "landsbyen Århus, men dem i dit nærområde! ;O)) Fortsæt med at sige "Godmorgen", "Hej" & "godaften" - kan anbefale det, har selv gjort det med mine naboer, den sidste overgav sig efter 2 år...
Vær social med dine nye kollegaer, og din flade bliver større, og dem du måske ser i by-miljøet på gaden, cafeer m.m. vil forhåbentligt på et tidspunkt blive mere sikre, og gengælder derefter.
I bund og grund er der jo kun ét at sige, det er desværre et storby fænomen - og i den sidste ende, har man mindst en ting som ikke er forskellig fra Sjællandske & jydske storbyer!
Held & lykke herfra

der er jo så mange mennesker i byen og hvis man skulle standse på og tale med alle, kunne man jo ikke lave andet. Det er næppe af ond vilje de ikke taler så meget

Der smiles kun til egen fordel. Det er langt mere civiliseret i Vestjylland.