Jeg er ved at blive lettere frustreret... eller rettere - jeg ER frustreret! Lige pt. læser jeg musikvidenskab på Århus Universitet - jeg mangler 5 eksamener tilbage for at kunne tage min bachelor. Det er 5 meget tunge og svære eksamener. To af dem har jeg dumpet 3 gange - så dvs. at det er 4. gang jeg skal op i dem. Jeg kan ikke overskue dem længere pga. en hel masse der er sket peronligt. I løbet af det sidste års tid har jeg oplevet: 2 gange Dødsfald tæt på, chikane fra en beboer hvor jeg bor (som er politianmeldt og stadig er igang), og konstant larm fra mine overboer og naboer. Jeg har kæmpet en brav kamp og jeg kan snart ikke mere.[:*(] Jeg overvejer at droppe ud af mine studier fordi jeg ikke længere kan klare presset, og jeg er egentlig heller ikke interesseret i at blive gymnasielærer. Jeg har spillet musik i mange år - og kunne godt tænke mig at blive klaverlærer. Men hvis jeg ikke er på mine studier kan jeg ikke få SU. Jeg ville også gerne søge ind til politiet som administrativ elev. For at kunne det skal jeg på et 12 ugers hgs kursus som begynder i august. Det er jeg parat til - men. For at komme på kurset skal man have bestået dansk, engelsk, samfundsfag og et fremmed sprog. Dansk og engelsk kan jeg klare - men ikke de to andre. Så nu venter jeg på hvad de siger til det? 😕
Ligenu føler jeg bare, at HVORFOR skal jeg igennem alle disse forhindringer? Jeg er 26 (kvinde) år gammel og vil altså gerne snart have en ordentlig uddannelse. Mit gennemsnit på HF bremser mig lidt - pga. jeg aldrig har været stærk til selve eksamener.
ARRRRGGGGGH!!! Hvad skal jeg gøre??? Hvad angår boliger er jeg også bremset pga. hund, men ham vil jeg for ingen verdens nytte af med.
Hjælp? [:|]
tilføjet af Mirja
Kan du læse hos dine forældre?
Og evt sætte dig sammen med andre der evt måtte have de eksaminer?
Jeg ahvde tre eksaminer jeg skulle bestå for nogle år siden. Jeg er heller ikke så stærk i det med at gå til selve eksamen. Jeg besluttede mig for at lave et spil ud af det. Dvs jeg skrev ned det jeg ikke kunne huske på små kartonstykker. Jeg skrev det som spørgsmål på den ene side og så skrev jeg svaret på den anden side. Derefter puttede jeg det ind i et Trivialspil og spillede enten med mig selv eller med en makker der også skulle til eksamen. Det er noget af et arbejde, men jeg kunne huske næsten ALT da jeg kom til eksamen.
Jeg bruger stadig taktikken, den er satme effektiv og flere har taget den i brug :-)
Det med politiet må du vente og se med. Jeg synes først du skal prøve at gøre den BA færdig, selvom det et skide hårdt med det du har været igennem. Lav en nedtællingsliste på stor plache eller noget og kryds eksaminerne af som du ahr overstået dem. Faktisk bare det at have gjort en af dem færdig, giver lidt mere overskud til at klare de næste også :-)
Og naturligvis skal du ikke af med din hund. Man elsker jo det dyr og det ville heller ikke gavne din personlige situation
tilføjet af steagle
Kære aaargh ;-)
Det lyder noget voldsomt...
Livet har lært mig, at når tingene hober sig op på denne måde, så er det fordi jeg skal noget andet. Jeg har IKKE været ret god til at lytte til signalerne, hvilket har medført stress og andet godt 😉😉
Kære ven 🙂
Ingen kan tage musikken fra dig, fordi du ikke får en eksamen. Hvis du alligevel ikke kan forestille dig selv som gymnasielærer, så er der vel ingen grund til at pine dig selv igennem. Undervisning i klaver kan du vel til enhver tid gøre, hvis du har grundlaget til det; dertil kræves jo ikke en særlig eksamen.. Højskolelærer etc...
Brug dine ressourcer på at se på realistiske alternativer til et "brød-på-bordet-job"; så kan musikken måske hvile lidt og finde nye rammer og muligheder...
Life is what happens to you while you're buisy making plans - John Lennon
Good luck og en stor buket [f][f][f][f][f][f][f]
tilføjet af dulkis
Giver dig evig ret
- men lige med hensyn til brød på bordet.... administrativ hos politiet?? Brød bliver der sikkert nok af, men regn ikke med smør på. Det er dog de mest lortelønninger....😖
tilføjet af dyreven
lejlighed med mulighed for dyr.
Det lyder lidt usikkert, om du har valgt det rigtige fag. Måske må du tilbringe flere år end forventet i Århus.
Dit uddannelsesforløb skal jeg ikke bedømme, men jeg ved at,
DANBOLIG har en dejlig lejlighed til salg i SCHLEPPEGRELLSGADE, som er dyrevenlig.
Håber du får løst dine problemer.
tilføjet af bare mig...
tænkepause
Det lyder som om, du har brug for en tænkepause. Der er ikke så mange muligheder, men spørg din læge, om du kan få en sygemelding p.g.a. stress. Forklar, at du er ved at gå ned med flaget. 2 dødsfald og eksaminer kan da give de fleste stress. Ellers kan du tage en pause fra studierne, enten orlov eller bare melde s.u.'en fra, og så arbejde imens. Du er vant til at klare dig på s.u. så der skal ikke så meget arbejde til, før du når op på den samme indtægt. Du kan nok klare det med et deltidsjob. Men jeg kan altså varmt anbefale dig at vende tilbage med fornyet styrke og så gøre den bachelor færdig, for så har du papir på din uddannelse, og kan dermed bedre finde arbejde, og du vil også kunne få dagpenge. Det lyder ret rodet, at springe fra studiet nu og istedet søge ind i politiet. Gør ikke noget forhastet, tag en tænkepause først.
tilføjet af dinky
hvad med hhx fagpakke på gsk
da 1-årig hhx for studenter blev afskaffet, kan man nu tage de halvt års hhx fagpakker istedet. Det kan også ligesom hgs bruges til at blive elev i kontor etc.