Abaddon (Dødsenglen)

Min krop er mit fængsel,
og mine tanker min tortur,
og jeg kan ikke skrige,
kan ikke komme ud,
er alt for låst,
og alt for paralyseret,
så åndeløst standardiseret,
i denne så selvmodsigende farvefulde verden,
at jeg er en skygge af mine handlinger,
der kryber ud af mine vener,
og fryser mig i mit spejlbillede.

Opgiver at finde svar,
at søge mening,
i noget der ligger mig så fjernt,
så jeg brænder min sjæl,
brænder mine vinger,
og vejen syntes sort,
verdenen grå,
og jeg ser,
og jeg kikker,
men sanser ingenting,
alt er blot hvidt,
alt forkalker,
og pulsen banker langsommere,
til den stopper,
og brat river mig,
væk fra livet,
væk fra mig selv,
den del jeg aldrig,
kunne forenes med.

Falder ned,
i solnedgangens hylende stilhed,
tæt omsluttet af flammehavet,
er jeg asken af mine drømme,
modvægten af andres,
og i mit faldne minde,
opstiger balancen,
i mit sind er der fred,
og en naturlig distance,
til den kærlighed,
jeg aldrig,
kunne magte.
http://anglicismo.smartlog.dk/abaddon--d-dsenglen--post257791