3tilføjet af

afkald på tanker

hej sol,
Jeg har gjort op med mig selv at jeg nok ikke kan sove før jeg har gjort afkald på mine tanker, undskyld hvis i synes det ligger her på forummet og flyder, men til jer der kaster jer ud i det, tusinde tak, håber på nogle feedbacks fra jer
Jeg har lige haft min første kærlighed, ja.. "haft".. Det er vel 6 måneder siden det sluttede mellem hende og jeg. Jeg føler ikke at jeg er kommet videre, måske kan jeg slet ikke komme videre fordi mit sind ikke er klart. Måske bliver jeg bare nødt til at finde nogle måder at takle problemet på. Måske i har nogle idéer?.. Prøver at fortælle mig selv, at det næste forhold nok skal blive ligeså godt, man skal måske bare lade som om, at det næste også er det første, altså have samme følelse som i det første.
Mon nogen har det ligesom mig?
Er der mon nogen der har været ligeså lang tid om at komme sig over første brud?
Måske græder jeg ikke ligeså meget som ugerne lige efter bruddet, men føler mig mindst ligeså knust nu, som lige efter bruddet.
Tak for jeres tid, er ked af det blev lidt langt, men det kan måske give flere detaljer.

Tusinde, triste hilsner "ham dér"
tilføjet af

Det skal nok gå

(Sidder og læser til eksamen og stødte på dit indlæg)
Jeg tror de fleste mennersker har været igennem sådan en tur som du er på vej igennem nu, og det er ingen rar tid at skulle igennem!
Da jeg var yngre spildte jeg mere end et år(ja et år!!) på at tænke på hende der havde forladt mig. Jeg var sikker på at jeg ALDRIG ville kunne finde en pige som hende igen!
MEN det GØR man! I dag fatter jeg ikke hvorfor jeg spildte så meget tid på at bebrejde mig selv alt mulig lort! (At jeg ikke var god nok Osv..)
En dag møder du en pige som du blot føler mere for og som gengælder din kærlighed.
Lov mig at du tror på mig! Flere fortalte mig det samme, men jeg begik den fejl ikke at tro på dem, og derved spildte jeg mange timer, uger, måneder og år på at tro jeg var fortabt og på deprimerende og ulykkelige følelser.
Dog tror jeg ikke du skal prøve at opsøge en ny pige, men i stedet lade kærligheden komme til dig. Den skal nok komme når du mindst venter det!! Belive me!!
Brug tiden på noget godt for dig selv. Brug alt den ulykkelige energi inde i dig på f.eks. at blive god til noget du altid har drømt om at blive god til. Brug følelserne af misforståelser, uretfærdighed og ulykke som et drive til at blive rigtig god til det du altid har drømt om. F.eks. at blive god til at løbe hurtig, spille fodbold, træne fitness, eller blive god i skole eller til dit arbejde...?? Hvad drømmer du om at blive god til? Find ud af hvad det er!!
At være rigtig god til noget er vigtigt for at have et godt selvværd. Kvinder elsker mænd med et godt selvværd og som er rigtig gode til noget!!
Brug i hvertfald ikke tiden på at have ondt af dig selv og ligge hjemme i sengen. For det er for dumt.
Come on knægt. Jeg ville ønske jeg kunne give dig et ordentlig spark i røven, for det trænger du til😉
Jeg ønsker det bedste for dig!!!
tilføjet af

Hej du dér

😉
Den første kærlighed er ALTID supersvær at komme over - det tror jeg nok gælder for ALLE [:*(]
Jeg har aldrig troet folk, når de fortalte mig, at "tiden læger alle sår" ..... MEN DET GØR DEN - ellers ville de fleste af klodens befolkning rende rundt og være dybt ulykkelige hele deres liv ! 😉 - og det er jo heldigvis ikke tilfældet !
Du kan desværre ikke gøre så meget ved alle dine tanker og følelser - man kan ikke bare skære dem væk og lade som om, man ikke føler, det man nu engang gør. Betragt din situation som om, du har brækket et ben eller arm - det gør så hulens ondt lige nu og her, men tiden arbejder på helingen, så ligesom dit ben eller arm med tiden vil gro sammen, vil dit bristede hjerte også hele langsomt op 🙂 - nu ikke blive utålmodig - det skal nok blive laaangsomt bedre 😉
En dejlig solskinsdag er du igen parat til kærligheden - ikke haste voldsomt efter den - det får man sjældent noget ud af - den skal nok komme til dig, når du er parat og sender de "rigtige" signaler til omverden (og pigerne). Disse signaler kan man ikke styre selv - det er noget mystisk noget i din sjæl, din væremåde, din aura og øjne, der fortæller omverdenen, at du nu er klar til en ny omgang kærlighed igen 🙂
Husk nu på, at der altid er en årsag til et brud mellem kærestepar - hun har jo tydeligvis ikke været den rette, måske har I været for meget forskellige til at det kunne fungere - måske har tidspunktet for jeres forhold bare ikke været det rigtige. Det er vigtigt, at du IKKE bruger tid på at fokusere på, hvad DU gjorde, sagde, agerede forkert i jeres forhold - ALT for mange unge bruger tid på at bebrejde sig selv det forliste forhold ... "jeg var ikke spændende nok, jeg var nok for grim, for tyk, for doven ... " GLEM de dumme tanker - du kan ikke bruge dem til noget !
ALLE mennesker er gode nok - de skal bare finde en partner, der matcher 😉
Der findes altid en hue, der passer til dit hoved 😉
Hun er derude et sted (hun har bare ikke opdaget din eksistens endnu) - send nogle positive tanker og ønsk dig en ny, dejlig kæreste og bed de højere magter vise dig vejen til "hende" en dag 🙂 [l]
Du har resten af dit liv til at finde hende - og hun dukker op en skønne dag, når du mindst venter det - det GIVER JEG MIN HØJRE ARM PÅ 😉
tilføjet af

tak for jeres svar

tak for jeres tid og svar, det giver stof til eftertanke, især fordi i kan relatere til hvordan jeg har det. 🙂
Har ikke mødt "the one" endnu, men kan se når jeg læser min "trådstarter" at jeg allerede er i bedre humør nu, end da jeg skrev den.
Igen, tak for jeres svar, har virkeligt været med til at give troen tilbage, hehe 🙂
PS: Har også fundet noget at gå op i, så det hjælper da også på det 🙂
Mange hilsner ham dér
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.