Aflysning igen igen

UPDATE
og så skete det sørme igen, næsten morsomt, hvis det ikke var så sørgeligt.
Vi havde aftalt i går at ses hos mig, og mine børn, der skal på ferie, som vi ikke har set længe og ikke kommer til at se længe, skulle vi bare lige sige god ferie til ved at mødes på pizzeria og få en pizza. Et møde af en times varighed. Jeg giver ham muligheden fra at springe fra og tilbyder også at hente ham efter arbejde.
Han vælger at blive hentet, men en halv time efter skriver han at for at jeg kan spare turen (ekstra tur fra arbejde på to min. - og han har selv ti min. kørsel til mig), så kan han komme efter jeg har været sammen med børnene.
Så fredag, børn og aflysning igen. Nu har jeg sagt at han kan spare turen til mig, så derfor aflyser jeg ..
Hvis han for pokker bare kunne sige at han havde behov for at sidde hjemme nogle timer.
Er jeg bare for meget at jeg ikke synes det er okay, en aftale er en aftale, og der er et par timer til vi ses, og så ændrer han det, fordi jeg har et par minutters ekstra kørsel for at hente ham, eller at han selv skal bruge ti min til at køre til mig, hvilket han alligevel skulle ..
Input tak

Dit indlæg, der er ligesom nogle huller, jeg lige prøvet at læse et par gange....

Så må du lige fylde lidt på. Update af hvad? Hvor gamle er dine børn? Hvor længe har du kendt ham?

Åh, læs historien Aflysning, ligger på næste side i debat, og så skrev jeg bare update til den, for den tråd bliver på anden side, selv om jeg skriver nyt til tråden ..
Men handler om at min kæreste gennem syv måneder indimellem aflyser, måske ikke meget, men nu fjerde gang, hver gang en fredag, hvor det kan være: jeg kan ikke ses i dag, da jeg skal vaske sokker og lagen (selv om han var hjemme i fem timer og kunne nå det, inden jeg fik fri), og det er okay med mig at han er hjemme og alene, men bryder mig ikke om aflysning. Igen i dag skal vi være sammen og har planlagt at jeg henter ham fra arbejde og vi ønsker mine børn på 10, 12 og 14 god ferie, og han siger ja til at blive hentet, så han sparer en tur, men aflyser så alligevel en halv time efter med grunden at jeg kan spare turen, en "omvej på to min. fra mit arbejde. Og istedet vil han komme bagefter. Men hvorfor ikke bare sige allerede i går eller den halve time før, at han ikke kommer alligevel, det ender så som aflysning.
Øv .. er så skuffet over hans måde at gøre det på. Er jeg bare sart.
I går skulle vi være sammen, hvilket vi havde aftalt om morgenen, og så inviterer han lige en ven og hans kæreste med - før han spørger mig. Det har jeg også sagt, at han bør ændre, så jeg spørges inden han spørger dem.

han gider ikke dine børn ...
Det er ikke DET han vil (det er ikke hans børn eller hans kald) ... nu før forstå det nu før vil I forstå hinanden. Det er jo altså ikke lige sådan at sige til en mor ... wake up !!!

træt af ham og skuffet over ham...hvorfor dropper du så ikke forholdet og kommer videre?
Det kan da ikke være en kæreste, du er særlig glad for, når du har behov for at sidde herinde på sol og brokke dig over ham. Det kan meget vel være, at du har ret...men hvis du er så elendig over ham...hvorfor bliver du så i forholdet? Hvis han bliver ved med aflyse jeres aftaler gang på gang og du ikke kan forstå ham og ikke kan leve med det...hvad er der så at bygge på i forholdet?
Du kan åbenbart ikke ændre på ham og hans måde at være på, så du må jo handle ud fra, hvad du selv vil og kan finde dig i....og hvis du ikke kan acceptere tingene som de er, så har du jo selv et valg...kom ud af forholdet og kom videre, så bliver du også fri for at lave aftaler med ham, som der er risiko for, at han aflyser.
Hvis du fortsætter forholdet, så må det jo betyde, at du vælger at leve med forholdet som det nu engang er med de op-og nedture det giver dig og så er den ikke længere. Så må du være glad for det, der er....og så er der vel ingen grund til at sidde herinde og brokke dig over din egen kæreste, tal dog med ham i stedet....hvis I har et nogenlunde fornuftigt og voksent forhold....så kan I vel tale sammen om sådanne ting og komme frem til noget, som I begge kan leve med...ellers kan I åbenbart ikke finde ud af det sammen.

verdens kedeligste sted.

Måske er han kommet til at love for meget - han havde lyst til et par timer for sig selv, og derfor ændrede han aftalen. Det kan også være at det var dig han ville se, og derfra sprang middagen med dine børn over. Der kan være mange årsager. Har du prøvet at spørge ham?
Selvfølgelig er det irriterende når andre aflyser/ændrer aftaler, men du skriver at han har gjort det 4 gange på 7 mdr. Det er jo ikke hver uge det sker.
Måske er du sart, måske er din kæreste død irriterende. Det er sådan set underordnet. Spørgsmålet er om I kan give hinanden plads og være jer selv i hinandens selvskab.
Som en anden skriver - du må gøre op med dig selv, om du kan leve med ham som han er. Hvis ikke du kan, er han nok ikke den rette kæreste for dig.

Det handler ikke om at give plads, for jeg vil gerne give plads, spørger ham indimellem om han vil være alene en dag, men nu er det blevet sådan at hver anden fredag, den dag jeg har børnene, aflyser han, i alt måske fem gange, hvor han så en af gangene alligevel er kommet.
Men nu er jeg blevet bange for aftaler og det ligger i baghovedet at aftaler er til for at brydes, så her i fredags sagde jeg: du har stadig chancen for at springe fra - og så sagde han at jeg kunne spare turen, så han kunne komme senere. Jeg blev simpelthen så skuffet over at han igen igen brændte mig af med sådan en dum undskyldning.
Vi har nu snakket, og han siger at det er utroligt at et par forkerte ord og så er vi helt ude, hvor vi knapt kan bunde. Men jeg spurgte ham om han mener at han fik forklaret sig godt, og nej det kan han godt se, at han ikke gjorde. For han ville give os luft til at sige farvel uden ham.
Fair nok hvis han havde forklaret det. Men da han så forklarede det blev jeg barnlig og sagde at så skulle han da også vises omsorg, så dagen efter, da han skulle til sin søns efterskole for at hende ham, og jeg og hans eks skulle med, så trak jeg mig. Jeg blev dog megaskuffet over at han ikke prøvede at overtale mig .. og jeg var bare så ulykkelig, til vi fik snakket ud.
Han vil nu prøve at holde sine aftaler! Og jeg vil så nok desværre prøve at lade være med at aftale noget med ham om fredagen.
Jeg ønsker bare ikke at det skal være sådan et forhold, hvor han har hver fredag "fri" fast. Om fem år opdager man så at han har en fast fredagselskerinde .. fedt.

ønsker dette med dit forhold....så drop det da. Hvor sundt er et forhold, hvor der for det første er en af parterne, der skal PRØVE

ønsker dette i et forhold, så drop det da....hvor sundt er et forhold, hvor den ene af parterne skal PRØVE på at overholde sine aftaler? Det kan vel ikke være så svært, hvis man holder af hinanden og respekterer hinanden....så vil man vel gøre alt for at gøre den anden glad. Og hvor meget tillid har du egentlig til ham, når du vil undgå at lave aftaler om fredagen, fordi du på forhånd VED, at han aflyser dem? Løse aftaler er ikke noget man laver med en KÆRESTE og den du måske vil dele resten af dit liv med.
Og hvor godt er jeres forhold egentlig, når du har behov for at sidde og dele alle din kærestes dårlige sider med fremmede herinde på sol og disuktere, hvad du skal stille op med ham. Det er da sådan noget man bruger sine nærmeste veninder og familie til. Og i det hele taget burde det ikke være nødvendigt at sidde og diskutere hans væremåde på internettet. Det er da noget du skal snakke med ham selv om....og hvis du allerede går og frygter en fredagselskerinde om nogle år....jamen hvad er der så at bygge på? Jeg synes jeres forhold lyder meget ustabilt, useriøst og at der i høj grad mangler enhver form for tillid til hinanden, og måske gniste også til at bruge tid sammen og til at overholde de aftaler I nu engang har.

Din beskrivelse af deres forhold er identisk med den opfattelse, jeg har fået af deres forhold, efter at have læst trådstarters indlæg.
Ustabilt, useriøst, manglende tillid - og enormt umodent.
Personligt ville jeg løbe skrigende bort fra et forhold, der byggede på de elementer.
Kære trådstarter: Dit forhold lyder som et forhold, der for alt i verden SKAL bestå. Jeg synes du skal tro lidt mere på dit eget værd, og ikke nøjes. Med den rigtige partner vil du ikke opleve alle de bekymringer - du vil føle dig tryg og sikker på både dine egne og kærestens følelser. Du vil ikke føle dig fravalgt, og du vil ikke frygte elskerinder 5 år ude i fremtiden.
Jeg kender kun en lille del af din historie, men det er de tanker jeg får når jeg læser dine indlæg.