Aldersforskel på 26 år..

Jeg er en pige på 17 år, jeg bor ved min far, min kæreste er 42,vi har det utroligt godt sammen, vi har været sammen i 4 år (vi havde ik sex før jeg var 15, så han er ik pædofil), jeg kunne ikke forstille mig et liv uden ham og han vil virkelig gøre ALT for mig, vi sammen så tit som muligt, men det ikke altid nemt for mine forældre har aldrig mødt ham, de ved jeg har en kæreste og kender hans navn, men de ved det ikke når jeg er ved ham, de tror altid jeg er ved en veninde..[s]
Det er jeg i teorien også for han har en datter der er et år yngre end mig, så jeg siger bare jeg er ved hende, hun har været hjemme ved mig og været med mig og min far på ferie flere gange, så vi har det fint sammen, men nu snakker mig og min kæreste så om at flytte sammen når jeg bliver 18, for til den tid kan mine forældre ik sige noget..
men hvad tror i at mine forældre ville sige til det, og hvordan tror i mine venner mm. vil tage det?
Det skal lige siges, jeg har en veninde der ved der er en stor forskel, det tog hun fint, men hun ved ikke noget om hans datter og hun har heller ik mødt ham..

Uden at kende dine forældre, så tror jeg næppe de kommer jublende.
I min verden vil din kæreste stadig være pædofil, da han stadig har været sammen med dig som 13 årig, selvom i ikke har haft sex.
Jeg tror det er bedst du selv vælger dit nærmeste skridt.
Det jeg vil råde dig til er næppe det samme som du ønsker.

Så har du jo både fået en "ny far`", en "ny lillesøster" og en ny veninde

Kærlighed har ingen alder.
[l]

Jeg er selv mor til en datter på din alder, og selvom jeg synes jeg er meget tolerant og gerne vil kunne sige, at "kærlighed har ingen alder" må jeg tilstå, at jeg ville blive utrolig ked af det, hvis det var min datter der havde fundet en kæreste på 42.
Jeg ville blive ked af det fordi jeg ville tænke på alle de problemer, hun muligvis ville komme ud for - pga aldersforskellen. Når man er 17 og 42 er man vidt forskellige steder i livet, og det er sjældent at et forhold med den aldersforskel holder ret længe. Derudover bliver det meget nemt et "du og jeg" forhold hvor man dyrker tosomheden og ikke har fælles venner - fordi de to hold venner intet har til fælles. Jeg ville også frygte at min datter flyttede sammen med kæresten for hurtigt - istedet for at prøve at bo alene eller sammen med jævnaldrende venner. I bund og grund ville jeg være bange for at min datter ville springe sin ungdom over, og stå 10 år efter med små børn og et forlist forhold, ingen uddannelse og en begrænset og forsømt venneskare.
Dommedagsprofetier, som i bund og grund handler om, at vi forældre bare ønsker at vores børn er lykkelige, og at vi prøver at beskytte dem mod alle livets farer.
Men sortseer-spådomme kan du ikke bruge til noget som helst. Du er forelsket og har lyst til at være sammen med din kæreste. Og sålænge I begge har det godt i forholdet, er der jo heller ingen grund til at droppe ham. Men jeg synes, at du skal huske at mærke efter, hvad der er rigtigt for dig. Du skal nok nå det hele, men tag den med ro. Der er ingen grund til at skynde sig at flytte sammen - uanset hvor stor aldersforskellen er. Du er 17 år og skal opleve mange ting før du er på samme sted i livet som din kæreste. Lad din menneskelige udvikling ske i naturligt tempo og husk at være ung som en 17 årig. Det er ikek kærestens tempo, du skal følge.

det ser ud til de ved hvad de vil med den anden. og at de har det fin sammen. og det er ikke så tit man læser det her inde på sol. bare se de der er i forhold. bare efter to år så er forholdet ved at gå helt galt og folk er ved at gå hvad til sit . tro det vil være en gode id at gå tilbage til gammel dag der kunne de finde ud af det sammen og det ser ud til at de to har kan.så har vi ander ikke noget at lære af det, prøv at tenke over det .vi har jo fået det sådan i dag at hvis en kæreste ser til højer så dropper man forholdet og finder en ny.så tro vi har lidt at tenke over med om det vi selv gør er det vi skal visse osse børn ,noget siger mig vi skal dømme os selv før vi dømmer ander forhold selv om der er 26 år i mellen dem

Der er alt mulig grund til at droppe ham. Han er pædofil. Det varer ikke længe, før hun er for gammel og hvem skal sådan en klam stodder så have fat i.
Pigen er umyndig og hun kan være glad for, hun ikke er min datter. En pige på 17 år kan ikke "mærke" efter , hvad der er godt eller ikke godt. Det er de ikke modne nok til og derfor bør forældrene passe lidt på dem.
Men ellers vil jeg give dig ret i det du skriver.

men her kan manden i forhold i princippet være far til kvinden - og der er vi ude hvor man ikke kan bunde på længere sigt jævnfør hvad der tidligere er skrevet her i triden.
Men jeg læser også lidt mellem linjerne at vi kan skrive hvad pokker vi vil - trådstarter bryder næppe forholdet fordi nogle læsere fordømmer det!

fornuftigste svar end til vidre !!

for det første.. jeg er i gang med min uddannelse!
for det andet.. vi har været sammen i 4 år, jeg kender ham ind og ud, han lader mig leve mig liv som det er..
for det tredje.. nogle af hans venner på hans alder er også mine venner, og han har da os venner på min alder..
for det fjerde.. han kan være mindst lige så barnlig som ham..
for der femte.. uden ham var havde jeg aldrig startet på min uddannelse som jeg er nu da jeg før jeg mødte ham ik kunne klare det fordi jeg brugte det meste a min tid med at kæmpe for at flytte væk fra min mor..
Jeg kunne blive ved men jeg ved at hvis du er modstander a det kan det være ligemeget hvad jeg siger, det ville ikke hjælpe, håber bare for din datter at du ville acceptere det hvis det var hende, for du ville alligevel ikke kunne forhindre det !!
+ er lykkelig med ham og ik uden ham

en pige på 17 er snart 18 og så kan forældre sq alligevel ik stille noget op, kan de sq heller ik mens hun er 17 !!

det har du nemlig helt ret i jeg ikke gør,
elsker min far over alt på jorden, og når ikke engang han kan få mig til det sq kan nogele uvidende, dømmende, snæversynede, fremmede mennesker sq heller ikke !
jeg ved hvad jeg gør, og jeg kender min kæreste godt nok til at vide han ik er pedofil !!

Nu har du jo ikke spugt herinde, om du skal droppe manden eller ej. Du spørger om, hvordan vi tror dine forældre og venner vil reagere, når de bliver præsenteret for din kæreste på 42 år.
Du må åbenbart have nogle bekymringer omkring det, siden det ikke er alle dine venner + familie der kender til jeres forhold. Det er sjældent en 17 ikke præsenterer forældre + venner for en kæreste, man har kendt i 4 år.
At du kalder debattørerne herinde for uvidende, dømmende og snævertsynede er temmelig respektløst. Det er muligt du ikke kan lide vores svar, men det skulle du nok have tænkt på inden du stilledes spørgsmålet.
Hvis man ikke kan tåle at blive sagt imod skal, man ikke stille spørgsmål!
Jeg kan godt forstå, hvis dine forældre bekymrer sig - når man er 17-18 år føler man at man kan klare hele verden, har styr på livet og ved, hvad man man taler om. Du har netop den alder, hvor man er allerklogest på både sig selv og andre. Så klog at man ikke føler det nødvendigt at lytte til andre eller at modtage råd fra andre. Nyd det!!! Du bliver aldrig klogere.

Syns ikke jeg skriver så meget om at jeg er modstander - hvilket i princippet vel også er ligegyldigt, da jeg ikke er din mor 🙂
Jeg skriver om forældres bekymringer, og håber min egen datter i en tilsvarende situation ville udvise større åbenhed overfor mine (eller andres) "gode råd" end blot at gå i forsvarsposition. Det kommer der sjældent noget godt ud af.
Du er selvfølgelig sammen med kæresten fordi du er glad for ham. Det glæder altid forældre!! Det der bekymrer en mor er, når man kan se at du udelukkende kigger på de positive sider og fuldstændig negligerer og direkte tilbageviser, at der kunne være nogle mindre gode ting ved et forhold med 26 års alders forskel.

Måske du skulle se på hva de har kaldt mig..
jeg har ikke præsenteret ham for dem, men ikke pga. bekymringer, men nærmere for at tage hensyn til hans datter !!
+ ka godt tåle at bli sagt imod