Arbejde til alle?

ja kanske er der, men der er ikke jobs til alle.
Modsiger jeg mig selv? Nej for det arbejde der er gør at mange render rundt og har stress og bliver syge og slides hurtigt ned og brænder ud.
Det ser i mine øjne ud som om at det arbejde der er bare er fordelt ulige, fordelt til dem der allerede er i job og de skal så løbe virkelig stærkt nu om dage.
Og når de nu skal løbe så stærkt og er smadrede af deres jobs, så bliver de naturligt nok 'misundelige' på de ledige hænder. Det de fleste af dem ikke ved er at der bestemt ikke er noget som helst at blive misundelige på.
Så kanske der reelt er abrjede nok til alle, men de dem er i arbjede vil ikke af med det der reelt slider dem ned for så skal de jo nok lidt ned i løn eller de bliver fyret hvis de guiver udtryk for at de har fpr meget om ørene, for så siger arbejdsgiverens bare: "vi tager en anden hvis du ikke kan magte dit job."
Hmmm....

Hej Thomas
Den 3. oktober startede jeg på et arbejde, efter at have modtaget kontanthjælp et lille stykke tid. Vi lagde skriftligt fast at jeg skulle være i praktik (altså gratis for arbejdsgiveren) den første måned. Jeg blev meget hurtigt meget glad for jobbet, og fik anerkendende tilkendegivelser.
Kort tid før praktiktiden udløb, spurgte jeg om jeg kunne fortsætte, eller om jeg skulle se mig om efter noget andet. Det blev der KLART sagt nej til!!
Aftalen var fra starten af at efter praktiktiden, ville jeg overgå til lønnet med støtte fra kommunen. De ville give tilskud på 60kr/t.
Okay, jeg fortsatte så. Arbejdede røven ud af bukserne. Jobbet har meget svingende arbejdspres. Og oktober og november er meget arbejds intensive.
Det undrede mig at ingen tog initiativ til forhandling om løn eller lignende. Men forrige fredag blev jeg kaldt ind til samtale. Her fik jeg at vide at virksomheden aldrig havde haft tanker om at lønne mig.
Det som virkeligt skuffede mig var at de så sagde at jeg da godt kunne fortsætte, forudsat at det var udvidet praktikperiode. Ham fra AF som deltog i det møde var SÅ hamrende tosset på arbejdsgiveren at han opfordrede mig til at stoppe aldeles omgående - NU!! Hvilket jeg jo gjorde. Jeg har ikke nemt til tårer, men arrigskaben var ved at få mig til det, plus en skuffelse jeg ikke kunne skjule.
Jo, gu er der arbejde til alle. Men til hvilken pris? Der er rigtigt mange som udnytter folk som mig til at få lidt gratis arbejdskraft.
Den Skuffede

Arbejdsgiverne stresser hinanden, det er hele ideen med fri konkurrence, så for at holde skruen oppe giver de særlige incitamenter til de ansatte, som yder en ekstra indsats. Hvorefter de ansatte begynder at stresse hinanden, for 'ekstra' er en relativ størrelse - når det er blevet normalt, at alle arbejder over på hverdage, skal man til at arbejde over i weekenden for at yde ekstra.
Det er smart økonomisk for den lokale arbejdsgiver, for de særlige incitamenter behøver ikke at koste ret meget. Men det er ikke så smart for resten af samfundet, fordi det betyder udskillelsen af en ret stor gruppe mennesker, som ikke yder den forventede 'ekstra' indsats, og som derfor dømmes 'socialt handicappede', i værste fald 'dovne'. En doven krop skal som bekendt tugtes.

visse jobs kræver særlige menneskelige kvalifikationer/mangler
fx jobs i personaleafdelinger:
Først bilder man en praktikant ind, at hvis vedkommende gør et godt stykke arbejde, så kan vedkommende måske forvente en rigtig løn en dag ude i fremtiden. Når dagen oprinder, bekendtgør man, at man hele tiden kun har sagt måske, og at man ikke på noget tidspunkt har haft i sinde at ansætte praktikanten.

Den dygtige personaleadministrator er ham m/k, der får mest muligt arbejde ud af praktikanterne, uden at ansætte en eneste.
Arbejde i dag, grød i morgen.
'Men så skar han en rem af hendes ryg og dryssede salt og peber i såret.'