Argumenter imod kapitalisme

Hvad er dine modargumenter til dette, der omhandler argumenter imod kapitalismen?

1) Kapitalismen er uretfærdig

2) Kapitalismen er irrationel

3) Kapitalismen giver lav økonomisk vækst

4) Kapitalismen er ustabil

5) Kapitalismen har skabt en opsvulmet finansiel sektor

6) Kapitalismen fremmer grådighed og asocial adfærd

7) Kapitalismen knægter udviklingen af viden

8) Kapitalismen har givet en uhørt koncentration af den økonomiske magt

9) Kapitalismen undergraver markedsøkonomien

10) Kapitalismen undergraver demokratiet

kan jeg ikke være enig i

Socialisme!

Argumenter kræver præmisser, hypoteser og konklusioner, men jeg bider alligevel.
"1) Kapitalismen er uretfærdig "
Kapitalismen er bygget meget simpelt op omkring det frie marked. Det vil sige, frivillig indgåelse af kontrakter mellem mennesker. To parter der bliver enig om overgangen af et emne for et andet, kan pr. definition ikke være uretfærdigt, da man vel ikke frivilligt indgår en aftale om noget man ikke har lyst til.
Spørgsmålet går vel mere på at kapitalismen(herunder tror jeg der menes et samfund foruden en velfærdsstat)ikke varetager de svages behov. Socialt retfærdigt er kapitalismen ikke, men retfærdigt er den idet ingen bliver tvunget til at gøre ting de ikke har lyst til.
"2) Kapitalismen er irrationel"
Kapitalismen er rationel. Det er et økonomisk faktum.
"3) Kapitalismen giver lav økonomisk vækst"
Interessant påstand. Hvis man benytter sig af ADAS-modellen i et makroøkonomisk perspektiv, giver et marked uden statslig indblanding en langsommere tilbagevending til det optimale produktionsniveau, og når man ser på gennemsnitsbetragtning giver det faktisk en lavere vækst. Hvorfor så kapitalismen? Personligt mener jeg ikke at man kan sætte makroøkonomiske forhold over det enkelte individs frihed.
"4) Kapitalismen er ustabil "
Ikke lige så ustabil som de fleste keynes-økonomier.
"5) Kapitalismen har skabt en opsvulmet finansiel sektor "
Det er et falsum. Kapitalismen vil have nøjagtigt så stor en finansiel sektor, som der er plads til og det kan pr. definition ikke være af opsvulmet karakter. Husk på at der, under frie markedsforhold, ikke er nogle redningspakker og at man derfor ikke holder dårlige forretninger i live, som man med rette kan kalde den opsvulmede del af den finansielle sektor idag.
"6) Kapitalismen fremmer grådighed og asocial adfærd"
Endnu et falsum. Kapitalismen giver blot plads til mennesker som de er, hvis de er grådige - er det sådan de opfører sig. Der er dog ingen grund til at tro at grådighed og asocial adfærd, vil herske, hvis man opløste den tvang som der er via. velfærdsstaten - for hvis man kigger på diverse meningsmålinger er der jo ingen der stemmer på asociale-partier.
"7) Kapitalismen knægter udviklingen af viden"
Endnu et falsum. Vidensudviklingen har aldrig været så stor, som under den kapitalistiske guldalder fra 1850'erne til 1920'erne.
"8) Kapitalismen har givet en uhørt koncentration af den økonomiske magt"
Det er heller ikke sandt. Det frie marked fordrer ikke uhørt store koncentrationer af økonomisk magt. Det er nærmere politisk indflydelse og udnyttelse af statsopretholdte monopoler, der har skabt det største formuer.
"9) Kapitalismen undergraver markedsøkonomien"
Kapitalisme er markedsøkonomi
"10) Kapitalismen undergraver demokratiet"
Det passer ikke, hvordan skulle den gøre det? Desuden har vi ikke et velfungerende demokrati, så hvorfor skulle det være værd at holde fast i? Vi har nærmere et genokrati, hvor generationer stemmer, udelukkende for deres egen vindings skyld.
Et par svar læsere kan tygge på.
Mvh.
Barney

og har fundet ud af i mit lange liv på 73 år.
intet er absolut og kan bures inde i teorier,
menneskeheden er meget kreativ og fuld af psykopater
som af ingen logisk grund kæmper for at få mere og mere
selv om de har nok til de næste ti generationer
bliver de ved med at manipulere politikere, medier og markedsøkonomien
i stedet for som det ville være mere naturligt
at nyde det de har når de har fået nok
bliver de ved med at opkøbe mindre og derfor svagere firmaer
for at skabe monopol og dermed højere vindinger
Mange er også pressede af deres aktionister
som hvis gevinsterne ikke går hurtigt nok
vil sende deres kapital til andre og grådigere jagtmarker
som ved at skære ned på kvaliteten og presse de ansatte til det yderste
kan garantere deres aktionister en større dividendes i hvertfald foreløbig.
Kapital kan skifte hænder på få sekunder med højteknologien
og efter et firmas ressourcer er udbrændt af den ene eller anden grund
kan man trække al sin kapital ud og overføre den til nye ofre som så bliver
udsat for en ny økonomisk erosion
I kapitalismen er der ingen kærlighed
til hverken produktet, menneskerne eller professionen
bare en umættelig grådighed efter mere, stadig mere
målet i sig selv er bare mere og mere der er ingen grænser
og det er unaturligt for alt i naturen har sine meget specielle former og
saturerings grænser og derfor vokser træerne ikke ind i himlen.
Penge er en meget vigtig opfindelse for at gøre handel mere dynamisk
men penge skal kun være et symbol på de varer man kan købe for dem
penge må ikke have deres eget liv så de kan yngle.
alt kan man leje ud for penge, men penge skulle være forbudt at tage renter for
fordi de er kun et symbol, de eksisterer ikke rigtigt og værdien kan forringes
eller forøges på de magtfuldes bud.
de penge du har i lommen om aftenen kan være det halve værd næste morgen
hvis det skulle være de magtfuldes ønske.
så jo Kapitalismen uden grænser er absolut meget farlig
og jeg håber at i den nærmeste tid vil der ske store forandringer
på de internationale markeder for at begrænse manipulation af verdensøkonomien
men jeg tror desværre ikke at det kommer til at gå fredeligt til.
De rige og magtfulde psykopater og deres håndlangere
eller Frankensteins agtige Holdings vil ikke afgive deres kontrol over
verdensøkonomien uden en krampagtig kamp som kan udslette hele kloden
hvis det går rigtig galt.
Hvis jeg skulle vælge imellem tusind små bondemænd med ti køer
som de kender, har givet navne og behandler med den kærlighed
som de har for deres dyr og dont, og med fod på egen jord,
og så en industrigård med tusinder af køer som går som en maskine
og menneskerne der arbejder der, uden følelser for dyrene
eller kærlighed til jobbet, de kommer når de skal og går lige til tiden
og ikke et minut mere, de har ikke tid til at tænke nærmere over tingene
og vil med tiden blive erstattet af robotter.
ja så må jeg erkende at jeg langt vil foretrække
de små rare bondemænd og deres familier.
Rørstrømsk og Morten Korch, javel da til hver en tid,
det samfund som vi er på vej til
er som at ride på en rasende tiger, hvis man falder af bliver man ædt.
Der skal være plads til menneskelighed, vi er jo ikke robotter, endnu

"bliver de ved med at manipulere politikere, medier og markedsøkonomien "
Manipulation af politikere sker kun, hvis de har midler som man kan tilrane sig. Kapitalismen er som sagt et handelssystem, og har i bund og grund intet med at udnytte staten. Der er selv sagt, os der styrer staten og vi bør derfor vælge den fornuftige løsning og fratage den al magt over vores midler. Man kan ikke manipulere markedsøkonomi, da den er summen af alle frivillige handler.
"I kapitalismen er der ingen kærlighed
til hverken produktet, menneskerne eller professionen"
I sig selv kan jeg ikke bestride det, men folk køber jo det der sælges og dermed er der ligenøjagtigt nok kærlighed i produktet. Kapitalismen skal ikke fordre kærlighed, men det skal sikre os allesammen et ordentligt liv. Kærligheden skal udspringe mellem menneskene i samfundet, mener du at staten fordrer kærlighed? Nej, vel. Kun had, smålighed, grådighed og ulykke.
"Penge er en meget vigtig opfindelse for at gøre handel mere dynamisk
men penge skal kun være et symbol på de varer man kan købe for dem
penge må ikke have deres eget liv så de kan yngle.
alt kan man leje ud for penge, men penge skulle være forbudt at tage renter for
fordi de er kun et symbol, de eksisterer ikke rigtigt og værdien kan forringes
eller forøges på de magtfuldes bud.
de penge du har i lommen om aftenen kan være det halve værd næste morgen
hvis det skulle være de magtfuldes ønske."
Uanset om du vil det eller ej, er kapitalmarkederne utroligt vigtigt for at samfundet opretholdes og udvikles. Kan ikke forstå at man alvorligt talt, har noget imod at folk tjener penge på at låne til andre mennesker - når det vel og mærket foregår uden nogen som helst form for tvang? Kan heller ikke forstå hvorfor "rige" ønsker mere inflation, alt andet lige er det jo dem det går mest ud over
"så jo Kapitalismen uden grænser er absolut meget farlig
og jeg håber at i den nærmeste tid vil der ske store forandringer
på de internationale markeder for at begrænse manipulation af verdensøkonomien
men jeg tror desværre ikke at det kommer til at gå fredeligt til.
De rige og magtfulde psykopater og deres håndlangere
eller Frankensteins agtige Holdings vil ikke afgive deres kontrol over
verdensøkonomien uden en krampagtig kamp som kan udslette hele kloden
hvis det går rigtig galt."
Kapitalismen er ikke farligt, staten er farlig. Det er som sagt, staten der kan manipuleres, ikke de frie markeder. Staten manipulerer med de frie markeder, som ikke længere er frie og folk kommer hermed til at træffe beslutninger, som ikke er rationelle.
Hvad skulle alternativet til den "frihed", vi har i dag, være? Det må du hjertens gerne berøre.
"Der skal være plads til menneskelighed, vi er jo ikke robotter, endnu"
Helt enig, men man skal nu selv sørge for at blive lykkelig. Jeg mener absolut at kapitalismen er det eneste system, der gør at vi mennesker, på et fuldstændigt grundlag, kan træffe de rigtige beslutninger for os selv og vores. Det kan staten ikke og staten fremelsker ingenlunde det samfund du taler om.
Den politiske debat kan i princippet reduceres til om borgerne vil have frihed og ansvar, eller fangenskab og tryghed.

Omkring 1980 kom Thatcher til magten i England og Reagan i USA, og dermed startede den højrebølge, der gav kapitalen frit spil over hele kloden og i alle brancher. Deregulering og liberalisering sønderrev kapitalens lænker, og vi fik den uhæmmede kapitalisme, også kaldet nyliberalismen. Der blev privatiseret i stor stil, og den offentlige sektor blev kommercialiseret – den skulle helst ligne den private. Et godt eksempel på kapitalismens helt grundlæggende problemer. Lad mig kort skitsere de 10 argumenter for, at kapitalismen lider – eller bør lide – skibbrud.
1) Kapitalismen er uretfærdig
Overalt i verden er uligheden steget siden 1980. I USA er realindkomsten for langt de fleste almindelige mennesker næsten ikke steget, selv om nationalindkomst og produktivitet er vokset betydeligt; det skyldes, at de rigeste 20 % har beslaglagt 74 % af fremgangen. Tilsvarende har de rigeste 10 % i Danmark oplevet en langt større indkomstfremgang end resten.
2) Kapitalismen er irrationel
De fleste danskere vil blot sikres gode boligforhold og trygge økonomiske vilkår i alderdommen. Derfor er det vanvid, at bolig og pension er blevet brikker i pensionsselskabers og bankers kasino, hvor mange almindelige mennesker har mistet – eller vil miste – formuer. Disse centrale områder bør frigøres fra kapitalismen og reguleres af det offentlige ligesom sundhed og uddannelse.
3) Kapitalismen giver lav økonomisk vækst
Det er en myte, at ’globaliseringen’ – den uhæmmede kapitalisme – har givet øget vækst. Væksten var langt højere i den ’gyldne epoke’ 1945 – 80 end herefter. Det kan være ligegyldigt (eller udmærket) for den rige verden, men for de fattige 5 milliarder har det været en katastrofe, især i Afrika og Latinamerika. Kina er undtagelsen, men her har kapitalen også hele tiden været stramt reguleret (derfor rammes landet mindre af den aktuelle krise).
4) Kapitalismen er ustabil
Siden 1980 er der kommet flere og dybere kriser, især den Østasiatiske krise 1997/98, der kastede millioner ud i fattigdom, dot.com-krisen i 2001 og den aktuelle krise. Det blev hævdet, at de finansielle markeder ’kunne selv’ uden behov for demokratisk regulering, men det var altså ikke tilfældet.
5) Kapitalismen har skabt en opsvulmet finansiel sektor
Finansiel deregulering har givet større udsving, og større udsving medfører, at færre tør satse på langsigtede, produktive investeringer: De, der har penge, går efter den hurtige profit ved køb og salg af finansielle papirer. Finanskapitalens himmelfart har betydet, at den i USA nu er af næsten samme størrelse som den produktive kapital (der faktisk fremstiller noget). Det måtte ende i en økonomisk katastrofe.
6) Kapitalismen fremmer grådighed og asocial adfærd
’Greed is good’, hed det, men det er selvmodsigende, for ’det gode’ må nødvendigvis handle om at tage hensyn til andre mennesker. Vore dages klimaproblemer kræver en anden moral, hvor moderation er i højsædet.
Kapitalismen ødelægger menneskelige relationer, fordi den drukner samtale og samarbejde i den kolde beregnings iskolde vand.
7) Kapitalismen knægter udviklingen af viden
De store (aktie)selskaber i de rige lande privatiserer viden i form af patenter og copyrights. Det hindrer dens udbredelse, til skade især for de fattige lande. Samfundsøkonomisk koster det ikke noget at stille den viden, der først er udviklet, gratis til rådighed for alle, for det koster næsten ikke noget at kopiere en pille eller en diskette. Den eneste grund til at begrænse udbredelsen ved at kræve penge for viden, er, at kapitalistiske selskaber ellers ikke kan tjene penge på den. Derfor bør langt mere vidensproduktion ske i offentligt regi, gerne med god aflønning af musikere, forskere etc. For forskere skal det igen dreje sig om at udbrede viden mest muligt. I dag skal universiteterne score kassen ved at finde den ’korteste vej fra forskning til faktura’, og det kræver, at viden patenteres og dermed hemmeligholdes.
8) Kapitalismen har givet en uhørt koncentration af den økonomiske magt
I Danmark havde de 10 største selskaber i 1980 en omsætning svarende til 20 % af nationalproduktet; i dag har de 50 %. Ser vi på det globale mønster, viser det sig, at de multinationale selskaber i dag står for 67 % af verdenshandelen; i 1990 var det 59 %.
9) Kapitalismen undergraver markedsøkonomien
Dette vil overraske mange, der mener, at markedsøkonomi og kapitalisme er det samme, men det er snarere modsætninger. Markedsøkonomi spreder den økonomiske magt på en lang række aktører, der frit kan konkurrere på livet løs. Denne konkurrence undergraver imidlertid sig selv, fordi de store fisk æder de små. Vi har fået den moderne kapitalisme, der er domineret af et begrænset antal (aktie)selskaber og store finansielle fonde (fx kapitalfonde og andre spekulationsfonde), der ikke er undergivet markedet, men i stedet manipulerer dette. De fleste betydende brancher domineres af 4-5 selskaber, der har magt til at fastsætte priserne og andre markedsvilkår; i Danmark gælder dette især detailhandelen og den finansielle sektor, hvor Danske Bank alene (før krisen) har op mod 50 % af omsætningen. De indgår strategiske aftaler, der yderligere sætter konkurrencen ud af kraft. På globalt plan er halvdelen af de ovennævnte 67 % af verdenshandelen, som de multinationale selskaber kontrollerer, intern selskabshandel, dvs. handel mellem moderselskabet (i fx USA) og datterselskaber (i fx Mexico eller Kina); denne handel – altså 33 % af verdenshandelen – sker til administrativt fastlagte priser og har derfor intet med konkurrence og markedsøkonomi at gøre. Det er ren kapitalistisk planøkonomi. Det dominerende princip i den moderne kapitalisme er ikke markedsøkonomiens konkurrence, men kapitalismens profitmaksimering.
10) Kapitalismen undergraver demokratiet
(Ny)liberalismen siger, at vi skal foretrække markedet frem for staten, fordi markedet giver frihed til at gøre, som man vil, mens staten betyder tvang og ufrihed. Men som sagt er markedet i hastigt tempo ved at blive afløst af en kapitalisme, hvor de store selskaber og fonde dominerer, og hvor almindelige mennesker ikke har meget at skulle have sagt om de økonomiske beslutninger. Samtidig er staten i de fleste lande blevet demokratisk. Det reelle valg er derfor ikke mellem marked og stat, men mellem kapitalisme og demokrati.
Her er kapitalismens princip, at vi har indflydelse i forhold til, hvor mange penge vi har til at forbruge eller investere, og at dem med købekraft kan gøre, hvad de vil, uden hensyn til andre. Demokratiets princip er derimod lige indflydelse uanset rigdom: én person, én stemme; og at mindretallet solidarisk indordner sig efter flertallet. Jeg synes, at det er smukt, at høj og lav på denne måde er lige værdige, og at solidaritet er indskrevet i styreformen. Den offentlige sektor er ultimativt styret af Folketinget og er derfor den demokratiske sektor. Modsat den private sektor, hvor kapitalen regerer. Den moderne kapitalisme har systematisk svækket demokratiet, dels ved at gøre den offentlige sektor mindre i forhold til den private, dels ved gennem deregulering og liberalisering at fratage den magt over kapitalen. Det svier nu, hvor politikerne synes uden magt til at gøre noget effektivt ved krisen. Vi må genvinde demokratiet ved at trænge kapitalistisk styring tilbage til fordel for demokratisk styring. For 50 eller 100 år siden var socialisme arbejderklassens magtovertagelse, i dag er socialisme identisk med det fuldendte demokrati, dvs. et samfund, hvor kapitalen er sat fra styret.

jeg ville meget gerne se din profil
du ser ud til at have en vid horisont.
jeg mangler flere som dig her på Solen,
der ikke alene forstår at udtrykke sig
men også forstår hvad der sker i verden.

Lad mig starte med at definere min definition af kapitalismen, som i øvrigt er den gængse. Mange ynder nemlig at blande det sammen med uforbeholden støtte til store multinationale selskaber og andre rige størrelser.
Kapitalismen er for mig en måde at fordele verdens resourcer på. Det foregår ved at de er privat eget og kan overdrages til andre via aftaler. Disse aftaler er man fri til at indgå som man vil, hvilket kan kaldes det frie marked.
Sakser lige den definition jeg er mest enig i fra wikipedia: "Capitalism is an economic system in which the means of production are privately owned; supply, demand, price, distribution, and investments are determined mainly by private decisions and market forces rather than through a planned economy"
Herefter må mine svar til dine "argumenter", som generelt bare er farvede og udokumenterede påstande, der ikke bygger på nogen form for økonomisk forståelse.
"1) Kapitalismen er uretfærdig
Overalt i verden er uligheden steget siden 1980. I USA er realindkomsten for langt de fleste almindelige mennesker næsten ikke steget, selv om nationalindkomst og produktivitet er vokset betydeligt; det skyldes, at de rigeste 20 % har beslaglagt 74 % af fremgangen. Tilsvarende har de rigeste 10 % i Danmark oplevet en langt større indkomstfremgang end resten."
For det første køber jeg ikke lighed som et argument eller mål overhovedet, men det er klart afgørende for at støtten til kapitalismen skal vende tilbage, at den viser at den skaber en fordeling af goderne, som svarer nogenlunde overens med folks evner. Det kræver dog, for det første at kapitalismen får chancen. Du nævner både Reagan og Thatcher, som begge bliver anset som liberalister af den brede offentlighed, selvom de i liberalist-kredse bliver anset for liberalist-retorikkere, men førte stats-præget og interventionistisk politik(illustreret af det offentlige forbrug i de to lande og den faktiske regulering, der fandt sted)
I forhold til lighed, har kapitalismen aldrig haft muligheden for at vise dens evne til at fordele goderne ensartet, men jf. markedsøkonomisk teori, er det en ganske naturlig konsekvens. Bemærk at der IKKE HAR VÆRET RENDYRKET KAPITALISME ELLER UREGULEREDE MARKEDER i verden siden indførsel af den amerikanske og de europæiske centralbanker og gennemført keynsiansk-finanspolitik, som har hersket godt og vel siden 1910'erne.
"2) Kapitalismen er irrationel
De fleste danskere vil blot sikres gode boligforhold og trygge økonomiske vilkår i alderdommen. Derfor er det vanvid, at bolig og pension er blevet brikker i pensionsselskabers og bankers kasino, hvor mange almindelige mennesker har mistet – eller vil miste – formuer. Disse centrale områder bør frigøres fra kapitalismen og reguleres af det offentlige ligesom sundhed og uddannelse."
Hvad de fleste danskere vil, er irrelevant iforhold til diskussionen af kapitalismens evner og fejl.
Vanvid at folk for forrentet deres pension? Jeg finder det lettere morsomt at du går ind for staten, som fordrer massiv inflation, og på samme tid er imod kapitalmarkeder?
Jeg gider ikke at diskutere sundhed og uddannelse, men lad mig blot erklære mig uenig i at staten skal varetage sundhed og uddannelse. I øvrigt skal du være opmærksom på at det IKKE ER ET ARGUMENT, det er et normativt udsagn og jeg kan ikke andet end at erklære mig uenig eller enig. Jeg kunne godt tænke mig at vide hvorfor du mener at de skal frigøres fra markedsøkonomi?
"3) Kapitalismen giver lav økonomisk vækst
Det er en myte, at ’globaliseringen’ – den uhæmmede kapitalisme – har givet øget vækst. Væksten var langt højere i den ’gyldne epoke’ 1945 – 80 end herefter. Det kan være ligegyldigt (eller udmærket) for den rige verden, men for de fattige 5 milliarder har det været en katastrofe, især i Afrika og Latinamerika. Kina er undtagelsen, men her har kapitalen også hele tiden været stramt reguleret (derfor rammes landet mindre af den aktuelle krise). "
Kapitalismen pryder sig nu mere af den industrielle revolution. DEt ville være rart hvis du kom med noget dokumentation for dine udtalelser. Hvordan hænger noget af det der sammen med kapitalismen?
"4) Kapitalismen er ustabil
Siden 1980 er der kommet flere og dybere kriser, især den Østasiatiske krise 1997/98, der kastede millioner ud i fattigdom, dot.com-krisen i 2001 og den aktuelle krise. Det blev hævdet, at de finansielle markeder ’kunne selv’ uden behov for demokratisk regulering, men det var altså ikke tilfældet."
De fleste kriser eller "bobler" er et resultat af at centralbanker holder renterne kunstigt lave og derfor gør gearede investeringer mere attraktive. Det betyder naturligvis flere gearede investeringer, som jo gør at hvis investeringen fejler, så spreder tabet sig udover det hele og dermed kommer der stram økonomi i banker og investeringsselskaber, hvilket betyder lavere udlånsfrekvens og lavere vækst. Bemærk at det ikke er kapitalismens skyld, hvis renten blev fastsat på et frit marked uden centralbanker, ville det betyde højere renter og lavere attraktivitet på de gearede investeringer.
"6) Kapitalismen fremmer grådighed og asocial adfærd
’Greed is good’, hed det, men det er selvmodsigende, for ’det gode’ må nødvendigvis handle om at tage hensyn til andre mennesker. Vore dages klimaproblemer kræver en anden moral, hvor moderation er i højsædet."
Du tager citatet ude af kontekst, "greed is good" stammer fra filmen Wall Street i 1987, hvor en hvis Gordon Gekko forsøgte at argumentere for at grådigheden eller fremadstræbende adfærd havde ført USA frem fra ingen ting til det den er blevet, og det er ikke usandt.
Som jeg tidligere har sagt, er kapitalismen en måde at fordele goderne på. Herefter er der to måder at redistribuere dem. Statsligt tyveri eller fri vilje.
Jeg ser ikke rigtigt nogen grund til at fortsætte med at prikke i dine meninger, som i øvrigt er præget af fejlslutninger, meninger og andet godt fra havet- Det er ikke argumenter og din mening er klart bygget på misforståelser, både på et økonomisk plan og på et moralsk plan. Jeg springer direkte til #10, som i høj grad er interessant at drøfte, da det ser ud til at være et meningspræget spørgsmål.
"(Ny)liberalismen siger, at vi skal foretrække markedet frem for staten, fordi markedet giver frihed til at gøre, som man vil, mens staten betyder tvang og ufrihed. Men som sagt er markedet i hastigt tempo ved at blive afløst af en kapitalisme, hvor de store selskaber og fonde dominerer, og hvor almindelige mennesker ikke har meget at skulle have sagt om de økonomiske beslutninger. Samtidig er staten i de fleste lande blevet demokratisk. Det reelle valg er derfor ikke mellem marked og stat, men mellem kapitalisme og demokrati."
Dette er simpelthen end omgangs sludder. Hvordan kan almindelige mennesker ikke have noget skulle have sagt? Lad os forestille os at 1 mand havde alle penge og alle produktionsmidler i hele verden? Hvad skulle han bruge det til, hvis ikke det var for at handle med resten af verden? Markedsøkonomien fungerer netop ved samhandel og den holder ikke op, ligegyldigt hvordan koncentrationen af kapitalen ser ud.
Den sidste sætning er simpelthen noget af det groveste dæmagogiske jeg har støt på fra en, tilsyneladende seriøs debattør. Vil du forklare mig hvordan du overhovedet kan nå frem til en sådan konklusion?
"Her er kapitalismens princip, at vi har indflydelse i forhold til, hvor mange penge vi har til at forbruge eller investere, og at dem med købekraft kan gøre, hvad de vil, uden hensyn til andre."
Kapitalismen princip er fri handel. Det gælder i dag både med varer og tjenesteydelser, derfor har alle mulighed for at præge handlen med deres evner, det værer sig evner til at handle, skabe eller andet- alle har en plads på det frie marked.
"Demokratiets princip er derimod lige indflydelse uanset rigdom: én person, én stemme; og at mindretallet solidarisk indordner sig efter flertallet. Jeg synes, at det er smukt, at høj og lav på denne måde er lige værdige, og at solidaritet er indskrevet i styreformen."
Lad os endeligt diskutere solidaritet og demokrati. Du har ret i din præmis, én person, én stemme. Du har ret i at mindretallet skal indordne sig flertallet, men hvordan solidaritet er en del af det, kan jeg ikke se. Solidaritet er jo netop at stå sammen, men det er sgu da for helvede kun, hvis det sker friviligt? Hvad betyder det at være god, hvis muligheden for at være ond er udelukket? Lad befolkningen bestemme om de støtter det ene eller det andet, men lad der være begrænsninger for befolkningens luner. En stemme forpligter og en stemme forpligter ligeligt. Det nytter ikke at have et system, hvor flertal kan tryne mindretal med flygtige argumenter om storkapital, når langt den største del af det trynede mindretal er almindelige mennesker, der blot har haft et andet udfald af deres bestræbelser, end de fleste.
Dit solidaritetsbegreb er forskruet.
"Den offentlige sektor er ultimativt styret af Folketinget og er derfor den demokratiske sektor. Modsat den private sektor, hvor kapitalen regerer. Den moderne kapitalisme har systematisk svækket demokratiet, dels ved at gøre den offentlige sektor mindre i forhold til den private, dels ved gennem deregulering og liberalisering at fratage den magt over kapitalen."
Nu bliver du fjollet. Den private sektor er ligeledes styret af befolkningen og hvis den opfører sig uhensigtsmæssigt i befolkningens øjne, mister den fodslag. Husk på at det offentlige og det private har en kæmpe og afgørende lighed, de har den magt vi giver dem. Hvis vi giver det offentlige magt til burkaforbud, vil det offentlige udføre det. Hvis vi giver Mærsk lov til at forurene, vil Mærsk gøre det. Det handler om at afgrænse de to fornuftigt, det gælder om at give befolkningen et sæt ufravigelige negative frihedsrettigheder, således at den enkelte er sikret mod overgreb fra befolkningens luner.
"Det svier nu, hvor politikerne synes uden magt til at gøre noget effektivt ved krisen."
En krise de vel og mærket selv har skabt.
"Vi må genvinde demokratiet ved at trænge kapitalistisk styring tilbage til fordel for demokratisk styring. For 50 eller 100 år siden var socialisme arbejderklassens magtovertagelse, i dag er socialisme identisk med det fuldendte demokrati, dvs. et samfund, hvor kapitalen er sat fra styret. "
Jeg er enig i at socialismen har ændret sig. Man har givet fortabt i forhold til planøkonomi og nu forsøger man sig med en blandingsøkonomi. Men socialismen er fortsat, og med uformindsket styrke, stadigvæk et glubsk rovdyr, der uden at tøve prædiker klassekamp og taler til den laveste fællesnævner i befolkningen, grådigheden. Den taler til folks iboende mistro til deres medborgere, hvor hvorfor har vi brug for staten for at være solidariske? Det skal vi fordi socialister ikke tror at folk er gode nok i sig selv, til at gøre en aktiv indsats for deres medborgere. Dér har jeg et anderledes og mere medmenneskeligt, menneskesyn. Jeg tror på at mennesket er i stand til at se uretfærdigheder, men mennesket er også pragmatisk og derfor kan man ikke systematisere medmenneskelighed, for det fordrer tabere og snyltere.
Der er ingen tvivl om at vi er meget uenige og at jeg på ingen måde har argumenteret fyldestgørende for den liberalistiske sag, men mit eneste formål med at deltage i debatten er at oplyse om frihed, kapitalisme og socialisme. Vi kunne formentligt begge to hæve niveauet, men hva fa'en det er jo sol-debatten og alt over 3-stavelsesord er et skridt op.
Mvh