at arbejde i et jobcenter

Stigende sagsantal, uanede mængder af administration og flere og flere krav. Det er hverdagen i landets jobcentre i dag.
Der kommer hele tiden flere krav om dokumentation og kontrol på trods af, at der er blevet lovet en afbureaukratisering. Samtidig kommer der flere og flere spareplaner som gør, at man mister normeringer. Det er forståeligt nok, at kommunerne selv skal administrere deres økonomi og få det til at hænge sammen, men det giver jo ingen mening ikke at give dem midlerne til at dette kan lade sig gøre.
Eksempelvis, da tiltaget ”en ny chance til alle” kom frem, fulgte der ekstra normering med. Tiltaget betød bl.a., at de personer som tidligere havde ligget nederst i skuffen fordi de var for langt fra arbejdsmarkedet nu skulle tages frem og løbes i gang. Ideen fejler som sådan ikke noget og har da givet en masse til nogle mennesker som ellers på sin vis var lidt opgivet. På den anden side, har det i nogle tilfælde betydet, at den enkelte rådgiver, har haft mindre tid og ressourcer til de borgere som måske kunne have været kommet hurtigere i gang. Efter den 2årige periode sidste år udløb forsvandt normeringen dertil også. Samtidig kom der så et venligt brev ud til samtlige jobcentre fra ministeren om, hvor stor og god en indsats der var gjort og hvor meget succes der havde været hermed. Brevet uddybede videre, at man forventede at den gode indsats fortsatte. Det vil altså sige, at man forventede man lavede det samme stykke arbejde, men med færre medarbejdere. Dette er blot et af mange eksempler på, hvordan jobcentrene hele tiden mister medarbejdere og samtidig forventes at lave det samme stykke arbejde. Sagsantallet vokser og det samme gør stress niveauet. Det er svært at finde tiden til at gøre arbejdet ordentligt men alligevel er der en forventning om, at det hele er til UG.
I dag vil jeg skyde på at omkring 80% af tiden går med administrativt arbejde, kontrol og dokumentation. Det sociale arbejde bliver i større og større grad i forhold til papirnusseri og der bliver mindre og mindre tid til at give borgeren den service og hjælp som de har brug for, for igen at kunne komme tilbage eller ud på arbejdsmarkedet.
Samtidig er lovgivningen i dag så stram omkring fleksjob og pension, at mange reelt meget syge mennesker sendes fra sygedagpenge til kontanthjælp hvor de så kan komme i aktivering. År senere kan det så værre at sagen er tilstrækkeligt udredt til, at de kan få et fleksjob. Der er ikke tid eller lovgivning til at huske mennesket i disse sammenhænge og sagerne trækker ofte ud langt over det rimelige fordi der ganske enkelt ikke er tid nok, til at behandle dem. Samtidig sidder der en person i den anden ende, som måske ganske uforskyldt er havnet der på grund af helbredsmæssige problemer og et langt arbejdsliv og som skal trækkes gennem systemet i flere år før den endelige udredning er på plads. Sagen skal belyses i hoved og røv før der overhovedet kan tages stilling til berettigelse. Hvis resultatet så skulle blive et afslag og sagen ryger videre til klageindstansen, er der samtidig i visse tilfælde op til tæt på ½ års ventetid. Sagen kommer så i visse tilfælde retur med, at der skal indhentes yderligere og så kører trumlen igen. Man skal i dagens Danmark prise sig lykkelig, hvis man er ved godt helbred og samle alle kræfter vis man skal igennem et forløb med ansøgning om fleksjob.
Derudover er ordet fleksjob i dag lidt blevet et modefænomen. Folk henvender sig for at søge for selv de mindste skader, hvilket selvfølgelig også kræver mange kræfter for den enkelte sagsbehandler. Tonen bliver hårdere og hårdere og arbejdsmiljøet i jobcentret dårligere og dårligere. Alligevel stopper det ikke politikerne i at sætte krav til rådgiverne, medierne i at fremhæve jobcentrene for ikke at kunne passe deres arbejde (hvilket er lidt svært når man er undernormeret) og borgerne som i sidste ende er dem der taber mest, på at føre en yderst hård tone overfor mange rådgivere.
Spørgsmålet er hvornår politikerne får øjnene op for hvad der foregår. For hvornår medierne ikke fremstiller enkelt sager såvel som generelle sager så ensrettiget og for hvornår den enkelte borger kræver sin ret til hjælp fra det offentlige. For den enkelte rådgiver ser det sort ud; arbejde hurtigere hurtigere hurtigere….

- om samtlige beskæftigelsesordfører i folketinget tilbragte en uge hver i et jobcenter. Problemer på området er så massive, at jeg ikke længere ser det som en mulighed at skrive sig ud af det, for dem der er ramt.

Det er nemlig helt rigtigt. Det bedste var hvis de selv kom ud og så med deres egne øjne hverdagen og de forhold der arbejdes under. Det er jo så nemt at sidde inde i folketinget og udtale sig om noget man i virkelighed absolut ingen føling har med.

Nedlæg dog for helvede jobcentrene, overlad det til arbejdsmarkedets parter, Det er hverken statslig eller kommunalt.
Vi betaler i dyre domme først til en socialdemokratiske pampere, der for længe siden har glemt hvad det vil sige at arbejde, derudover betaler vi en hulens masse penge i arbejdsløshedsforsikring. og så er der diverse bidrag AMU etc.

Nu skal vi også, gennem skatten, betale en masse administrative kommunalt ansattes løn, mennesker der aldrig har været på en virksomhed eller på en privat arbejdsplads.

Hold dog op med at brokke dig og gør noget ved sagen selv, det hjælper ingen steder at tude sammen med dine kollegaer, jeres løn er sgu da noget højere end jeg får i understøttelse.

- men hvad skal de så underholde folket med? Så får de jo tid til at tænke og være kreative og ikke mindst til sort arbejde...😮

ja, alle er med til at betale de offentlige ansattes løn, men jeg kan love dig for, at det bestemt ikke er nogen speciel god løn der høstes der og langt under det stykke arbejde som egentlig bliver udført. Og om det er privat eller offentligt er vel egentlig fuldstændig irelevant i forhold til hvor man har eller ikke har arbejdet.

hvorfor gider Du så? Hvis lønnen er so-so, og arbejdsbetingelserne elendige hvorfor så?
Det er et "genialt" system det her, ingen får noget ud af det uanset på hvilken side af
skrivebordet de sidder kan vi ikke gøre det lidt bedre?

Lønnen i sig selv er ikke det vigtigste, overhovedet. Det vigtigste er at kunne udføre det stykke sociale arbejde man egentlig er ansat til. Men den mulighed ligger der bare ikke. Der er de få, hvor man efter lang kamp kan yde en eller anden form for hjælp så de kan komme videre i deres liv og det er derfor man gider sådan et job på trods af dårlige arbejdsvilkår. Man ville sagtens kunne gøre det meget bedre end det der er mulighed for nu. Men det kræver at politikerne slækker på kravene til det administrative arbejde og giver ressourcerne til det. Hvis ressourcerne var der, kunne det jo også være der var flere der fik den hjælp de havde brug for og dermed kom ud af systemet.

Først snakker du om hest - jeg har sgu aldrig set andre heste på jobcentrene end arbejdshest .. men hvis jeg er gået glip af noget, må du da meget gerne sende et billede 😉
Dernæst siger du noget om IKKE at tude over løn og arbejdsforhold men skal LIIIIGEE understrege at du er på understøttelse?! 😃
Come on menneske du er fandeme svær at tage bare den mindste smule seriøs 😃

Du kontakter din centerleder, så han
kan lave en fælles invitation fra alle
centerlederne til politikerne.
Det kræverkun et møde og lidt fælles
koordination. 😉

- i hvert fald dem i offentligt regi, startede fordi de gerne ville gøre en forskel, men de er blevet løbet over ende af skiftende regeringer og nidkære embedsmænd. Længere er den såmænd ikke.
- Det skulle da lige være, at hverken din, min eller deres fantasi har rakt til, hvordan forholdene er blevet.
- Vi er lysår fra bistandslovens intentioner. Den er godt nok begravet eftertrykkeligt.

Arbejdsløshedsindustrien har kronede dage. Hermed menes de firmaer som tjener penge på arbejdsløse efter VKOs skammelige udliciteringer til mennesker, der ikke har forstand på håndtering af arbejdsløses problemer som tvangsauktioner, fallit og brudte familier.
VKO lader somom problemet ikke findes. Skammelig regering. Der kun har i hovedet, hvornår de kan give nye skattelettelser til de rige.

Sæt skatten ned til nul giv os et gevær så vi kan forsvare os mod de fattige snyltende horder!
Husk at stemme VKO hvis du er rig!

Der findes stadige reelle og gode sagsbehandlere, og hatten af for dem (desværre er de ofte langtidssygemeldte, da de ikke kan leve med at gøre det de skal gøre).
MEN......
Hverken loven, økonomien eller ens chef kan retfærdiggøre, når sagsbehandlere overtræder loven. Det er og bliver sagsbehandlerens ansvar at sige fra, uanset hvor svært det må være. Medløbere har lige så mange skæbner på samvittigheden som de ansvarlige!
Der er ingen der siger det er nemt.
Omvendt........ En bogholder kan heller ikke ustraffet lave kreativ bogføring, selvom chefen beder om det.
Hvorfor er det så svært for sagsbehandlere - hvis intentionen er der - at sige fra, rejse sig i flok og sige stop! I har jo en fagforening, som råber op om vilkårene. Det vil da undre mig meget, om samme fagforening ikke ville bakke op, hvis man sagde NEJ.
Omtalte fagforening har jo udgivet en pjece om at sige stop til ulovlig sagsbehandling.
De sagsbehandlere der ignorere dette, skriver direkte løgne i sagerne, ikke inddrager borgerne, osv osv. kan på ingen måde retfærdiggøre deres handlinger!