At danne sig en skide identitet?

Hvorfor er det SÅ vigtig at danne sig en identitet før man gifter sig?
Jeg kan da sagtens danne min identitet efter jeg er blevet gift som 18-20-22 årig!!
Der er så meget ævl om at det kan man ikke!
Først når man er blevet 30 år og opad, så har man dannet sig en identitet!
Sludder!
Tager jeg fejl?

Jeg skal ikke gøre mig klog på, hvor vidt det er nødvendigt, at danne sig en særlig identitet inden man gifter sig,men det er nok klogt at tænke sig om inden man gør det,når så det er sagt, så er der nu alligevel nok lidt om snakken, nemlig det, at man i de fleste tilfælde, ikke er "moden" til at tænke klart og endnu ikke er i stand til, at vurdere objektivt på egne erfaringer, før man når hen omkring de 30 år. Dette er ikke sagt for på nogen måde at virke belærende, men jeg har en alder, der bevirker at jeg synes mig i stand til, at se tilbage, og gud fader bevar mig hvor var jeg dog klog da jeg selv var 20 år, men hvor er jeg dog også blevet meget klogere ad åre og jeg er ikke på samme måde, i dag, klar til at tage patent på sandheden.
Jeg synes ikke du tager fejl, men derfor behøver man jo ikke ignorere livs erfaring.

identitet er i høj grad at spejle sig i omverdenen.
Nogle mennesker har tidligt dannet et solidt fundament til at gå ud i verden med; mens andre måske aldrig får dannet det.
Det tror jeg afhænger meget af opvækst og vilkår for at udforske verden.
Derfor tror jeg ikke, at man kan være så skarp på alder i det spørgsmål du rejser.
Det er jo i høj grad også identitetsskabende at være i et parforhold. Men hvis ikke fundamentet i éns personlighed er på plads, så kan det give nogle voldsomme rystelser undervejs, eller man lader sig trække rundt ved næsen, så der bliver tale om et "skævt" forhold, hvor den ene (måske ubevidst) bliver styrende. Men et parforhold kan jo netop være "drivhuset" for personlig vækst.
[l][l][s][s][l][l]

.... er allerede, eller har du allerede dannet. Det der sker med alderen er at du bliver mere og mere bevidst om den. Sådan ser jeg det, at bevidstheden udvides, du bliver klarere for dig selv, spørgsmålet "Hvem er jeg" besvares mere og mere eftersom du bliver ældre. Den skærpede bevidsthed om dig selv gør også at du tager mere konkrete valg for dit liv, sætter dit eget velbefindende i højsædet.
Jeg synes i øvrigt ikke at identiteten har noget at gøre med at gifte sig, det står ikke helt klart for mig hvad du mener med det.
Når du kombinerer giftermålet med din egen identitet, kan det så være at du måske føler dig manipuleret af din kommende, eller dine omgivelser?
Og lige et sidste nysgerrig spørgsmål, som du ikke behøver at besvare: Hvorfor kalder du dig Palmolive??? 🙂
Bedste hilsener fra
Michel :)

at man bliver mere og mere moden med tiden, tilsidst bliver man så moden at det bliver svært at tilpassesig andre og give andre mennesker plads i sit liv, så derfor synes jeg at man skal gifte sig så hurtigt man finder et andet menneske man holder af og som selvfølgeligt holder af en, så kan man kæmpe og modnes sammen og skaffe sig en fælles identitet, og blive et kød som biblen siger.
det at gifte sig og få børn er meget vigtig for et menneskes modning og udvikling,
så jo yngre man er nå man begynder jo mere får man ud af det senere.
det og så at du kan nå at opleve dine børnebørn inden du bliver senil gør da det hele meget mere spændende og hvis du er kvinde vil du efter at børnene er ude af reden kunne opleve en frihed som du ikke ville havde have haft hvis du giftede dig sent.
så bare se at komme i gang.

har efter min mening i høj grad noget at gøre med at kunne begå sig blandt mennesker.
"tilsidst bliver man så moden at det bliver svært at tilpassesig andre og give andre mennesker plads i sit liv"
Det hedder vist intolerance, det du beskriver dér.
Jeg er slet ikke enig i, at det at blive gift og få børn nærmest er alt afgørende for modning.
Man kan altså modnes på mange måder og i mange retninger.
Undskyld mig - men der går vist lidt for meget "orakel" i den her 😉😉

Hej burde denne debat ikke være i kategorien "filosofi" eller famille og samliv?
Ikke for at være pedantisk, men jeg synes ikke emnet er særligt politisk?
Det er mere filosofisk - ihvertfald hvis man ser svarene.
Nå men nu jeg alligevel er begyndt at skrive i tråden giver jeg lige mit besyv med.
Mht. Identitet: Opfattelsen af selvet. Ego både kulturelt og socialt. Desuden har vi ikke at forglemme køns-identitet. Ja det er jo en ret stor mundfuld at skulle definere, men dele af identitetsopfattelsen får man allerede som barn - specielt køns-identitet. Den sociale kommer når man har et job eller funktion osv. Men hvornår man er gammel nok? Det føler man nok når man er det? Og det leder over i det andet emne...

Mht. Giftermål:
Ellers vil jeg mene at man sgu' ALDRIG bliver moden nok til ægteskab! Så man kan sgu' ligeså godt springe ud i det, med eller uden identitet.

hvis du har en god ballast med hjemmefra og har dannet dine egne sunde holdninger.