At savne

At drives af vandvides heste
over stok og sten
Selv søvnen giver ingen ro
Det ene øjeblik højt til vejrs
på euforiens flakkende vinger
Det næste øjeblik faldende mod jorden
som en vingeskud fugl
spindende i en rasende fart mod jorden
Tiden siden jeg talte med dig synes uendelig
Livet snegler sig afsted uden dig
Hvert åndedrag kommer
med håb om at høre din stemme
læse dine ord
mærke dig nær
ligge stille lyttende til dit rolige åndedrag
se dig sove smuk som en engel
Hvorfor kan noget så vidunderlig
som kærlighed gøre så ondt?
Savnet gnaver i min sjæl
som havet på kysten
Langsomt fortærre det min fornuft
Oh min kærest, min sol
Jeg er en drabant om dig
min lysende stjerne
Jeg savner dig her i mørket.

Mon ikke du skal gøre hvad du kan for at fortælle hende at 10-øren er faldet hos dig? Og håbe at hun tilgiver dig, at du glemte hende ???
Smil til dig fra
Hende der smiler

Man kan kun krydse den samme flod engang.
Alt til sin tid, min tid har været.
Det var en "one's in a lifetime opportunity".
Som Shuemaker-levy, brændt op.
Solen står kun op engang om dagen.
Det er desværre forsent, men ellers tak for dine ord.

Engang havde jeg troen, håbet
om kærligheden at finde.
Nu er troen blot et minde,
håbet blevet til salte tårer,
da jeg indså, at jeg gennem livet alene må gå
Nu kan jeg bare vente
på Gud mig til sig hente
Kærlighede jeg der vente
Da jeg den ikke på jorden kendt.

Engang havde jeg troen, håbet,
om kærligheden at finde,
nu er det blot et minde.
Håbet er blevet til salte tårer
da jeg indså,
at jeg igennem livet alene må gå.
Nu kan jeg bare vente,
på Gud mig op til sig hente,
Kærligheden jeg der vente,
da jeg den ikke på Jorden kendte