SuperDebat.dk > Familie & Samliv > Fri debat: Familie & Samliv
14tilføjet af Løvemor
Ballade i stalden.....
Nu er fritidslivet ellers helt perfekt.
Løveungen og jeg har part på hver vores dejlige pony og rider sammen min 2 gange om ugen.
Så vidt så godt. Der er tre hesteejere i talden, heraf 2 mænd, den ene er af Don Juan typen den anden er lettere alkoholiseret. (Men hans hest er dejlig) :-) Den kvindelige hesteejer er supersød.
Der er så et utal af parter som jeg selv og vi har det rigtigt godt sammen rider og morer os fantastisk på "vores" heste.
Men lige før jul kom den sidst omtalte hesteejer ud for et uheld, som bragte ham ude af stand til at klare sin hest de næste mange måneder. Derfor spurgte han mig om jeg ville tage mig af hesten.
Jeg sagde ja i det omfang jeg var i stand til det. - Intet er jo så dårligt at det ikke er godt for noget.
Det vil nu sige, at jeg har part/pasningsordning med alle tre hesteejere, der nu naturligvis er kommet op at toppes og den jeg passer hest for, er (lad mig udtrykke det mildt) problembarnet og hans hest som jeg jo passer og rider🙂opsagt til februar.
Ja sig det bare.....Løvemor forstår at rende ind i dem. Jeg er nu udelukkende interesseret i hesten. Og heri er problemet, da jeg står midt i orkanens øje. Vellidt og respekteret af alle, hesteejere og parter, børn som unge!
Hvordan forholder man sig neutral?
Det begynder at stresse mig, mærker jeg. Ydermere ringer denne hesteejer til mig i tide og utide også når jeg er på arbejdet og jeg mærker velkendte små tegn på at dette er mere end jeg kan bære!
Indtil videre går det, men skal jeg stoppe samarbejdet med ham, og hvad så med hesten?
Hjælp mig med nogle råd derude.
Løvemor
tilføjet af Løvemor
For pokker da også.....
Der skulle stå stalden og jeg kom til at trykke på den forkerte knap!
Til Dulkis, nej tastaturet er ikke røget ned under skrivebordet :)
Løvemor
tilføjet af Hesteejerinden
Hvis du har redet og haft med
heste at gøre i mange år, ville du vide at denne sportsgren er den mest sladder-befængte af dem alle.
Nu skriver du ikke hvad de tilbageværende hesteejere skændes om, men du kan ikke forholde dig neutral, hvis der ikke er flere hesteejere end de 3.
Kort og kynisk - den ejer, der er blevet opsagt er den, du må skære fra. Du skal tænke på at der er en tid efter februar og at du er nødt til at være gode venner med de hesteejere der fortsætter og hvis heste I rider, ellers risikerer du at de opsiger din/Jeres part.
Du skriver heller ikke noget om hvad pågældende hesteejer ringer til dig om - hvis det drejer sig om krikken, kan jeg se mindst 100 gode grunde til at han ringer. Drejer det sig om noget andet, noget privat, er du vel så voksen at du fortæller vedkommende at den form for opringninger er du slet ikke interesseret i.
Hvad så med hesten? Det er et godt spørgsmål - der er mange løsningsmuligheder m.h.t. dyret, men det afhænger meget af hvor den skal stå og hvilke faciliteter der er på stedet.
Kort og godt - hvis han er så irriterende som du opfatter det, stop ethvert samarbejde med ham og hold dig til de andre to, hvis heste I har part på. Han må selv kunne løse sit problem omkring sin hest - og det gør han også, hvis han bliver nødt til det.
tilføjet af Ole P. Knudsen
Det lyder som et større ansvar
du har fået pålagt dig her.
Men du skriver at han er opsagt til februar. Så er der vel et naturligt brud der, som gør at han er tvunget til at finde et andet opstaldningssted til hans hest?
Her behøver du jo ikke påtage et yderligt ansvar med at hjælpe ham efterfølgende, selvom det sikkert ville være dejligt og let for ham, at lade dig klare alle skærene. Gør det klart for ham, at du kun KAN passe hesten til den kommer et andet sted hend. Så er det op til ham at løse problemet selv, og evt. betale sig fra pasning af hesten det nye sted eller måske sælge den. Det er ihvertfald ikke dit problem.
Forhold dig derfor så neutral som muligt ved at lade dem om skænderrierne, og lade ham om løsningen af fremtiden for ham og hesten, selvom det kan være svært når man står 'midt i orkansens øje'.
Du kan ikke både tjene hans behov og dine egne. Glem ikke at tænke lidt på dig selv.
tilføjet af myynameis
Sæt hælene i jorden..
hej Løvemor.. det er længe siden..
Jeg er jo af den mening at du skal sige fra.. Det er overhovedet ikke rimeligt han ringer til dig når du er på arbejdet. Hvad fanden gør han det for.., hmm - hvis nu stalden brænder og han skal bruge alle hænder - så kan han overveje om det er dig han skal ringe til.., men ellers synes jeg det er en total misforståelse fra hans side..
Du må jo få fortalt ham det - hvis ikke han forstår det på den pæne måde, må du skrue bissen på - det ved jeg Du kan, hvis det bliver nødvendigt..
Med hensyn til det ballade der er i øvrigt med alle de mænd - der omgiver dig i standen osv., må du jo tage stilling til om det er noget du og din datter kan se bort fra - så I igen kan nyde det i er kommet for - nemlig at ride sammen..
smil og rigtig god lørdag My
tilføjet af Ole P. Knudsen
Ooops sorry
Har lige læst dit indlæg igen. Du rider jo på den hest som er opsagt til februar?
Kan godt se det vanskeliggør det noget og kan være svært at forholde sig neutralt så. Er der mulighed for at få part i en anden god hest? Har du mulighed for at tilbyde at købe hans hest og evt. få en ordentlig medpart til den? Opsigelsen til februar kan der vel ikke gøres noget ved.
tilføjet af Løvemor
Det er min lille gevinst....
Jeg rider hans hest så ofte jeg har mulighed for det, men har allerede part i en af de andre ponyer i stalden.
Har også netop idag fået bekræftet at den hesteejer, der har ponyen min datter har part på, gerne vil låne mig en hest i weekenden!
Den anden veninde vil jeg kalde hende, hvis pony jeg har part på, vil meget gerne lade mig ride hendes hest, når muligheden byder sig!
Så jeg står ikke udenfor 4 benede eller tobenede venner i stalden, bestemt ikke.
Jeg føler jeg må holde mig neutral til februar, hvor jeg håber at han har fået sig en løsning til sin hest.
Løvemor
tilføjet af Løvemor
Vi nyder det skam.....
Men manden forstå ikke en relementeret henstilling og ringer altid når jeg er på arbejde eller ude at ride, hvilket jo ikke er mærkeligt, da det er min beskæftigelse🙂
Jeg har skrevet en mail til ham, hvor jeg gør det klart at jeg ikke er i stand til at skrive sms ringe og maile på hans bud, da jeg ligesom har mit at tænke på.
Jeg forstå at han vil vide hvordan det går hans hest, men han kommer jo dog i stalden af og til med foder og så kan han jo se at hesten i hvert fald ikke lider overlast, og passes/rides i det omfang jeg er i stand til det.
Det må ikke gå ud over min kvalitetsridetid med min dejlige pige! - Det er de skønneste stunder, når vi rider efter mørkets frembrud og har mulighed for at drøfte dagens begivenheder.
Jeg er lykkelig for at give hende muligheden for denne form for samvær med mor!
Løvemor
tilføjet af Løvemor
Jeg er venner med dem alle.....
Tro mig, de betror mig uden videre deres heste til låns, har intet imod at jeg rider dem, således har jeg mulighed for at ride så meget jeg orker.
Jeg har altid haft heste for fornøjelse, aldrig redet stævner, og derfor var jeg ikke klar over hvor stort sladderproblemet egentlig er i denne verden!
Jeg er født naiv! Men det står klart at jeg er nødt til at skære denne problematiske hesteven fra, for at passe på mig selv og derved min datter.
Han er vel egentlig ikke irriterende, men en større og større belastning, da jeg ikke mener at han behøver adviserer mig hver gang han foretager sig noget der har enten med hans hest eller hans selvforskyldte konflikt at gøre!
Løvemor
tilføjet af Hesteejerinden
Hej Løvemor
jeg, som hestejer må altså lige lette mit hjerte. Hvis jeg havde en hest jeg ikke kunne ride pga. sygdom eller andet og var nødt til at betro min øjesten til en anden person, tror jeg, at jeg også ville ringe til vedkommende i tide og utide - altså hvad hesten angik.
Hvad hans konflikt angår - det kommer hverken dig eller din datter ved. Det må han selv klare og disse opringninger kan du klart sige fra overfor.
Indrømmet, mine tanker omkring denne situation er kun teori - jeg har ikke part til min hest - vil aldrig have det - men det er fordi jeg er som jeg er. Både min datter og jeg har haft part inden jeg købte vores egen; derfor har jeg den holdning jeg har.
tilføjet af Løvemor
Mange tak for dit råd.....
Problemet er, at hans opringninger ikke udelukkende er vedrørende hans hest, men alle de andre han er i konflikt med!
Han er mere interesseret i at jeg kopierer indlæg fra en hjemmeside, der angår en af de øvrige hesteejere i stalden, fordi problembarnet er blokket fra siden. Denne side er nys lavet som en hjælp og et samlingspunkt for parter og ejere i stalden.
Et kanon initiativ, og som fungerer upåklageligt, når man ser bort fra at problembarnet har sagt sin uforbeholdne mening om direktionen af stalden.
Således er nu alle parter blandet ind i konflikten.
Han har netop i aften ringet 2 gange og har lagt en besked at jeg er umulig at få fat på!
Det er ikke i orden og jeg sidder nu og tager mig voldsomt sammen til at skrive en mail, der i pæne udtryk fortæller hvordan jeg har det!
Tro mig, hesten har det vist bedre under min omsorg, end hans!
Jeg var også hesteejer engang og havde indtil flere af slagsen, den lokale dyrlæge kaldte det Danmarks bedste hestehjem, så jeg forstår dig til fulde.
Venligst og tak
Løvemor
tilføjet af Mesha unlogged
Hey du-Løvemor!!
Hej Løvemor!
Jeg tænkte det f.... nok...-"Problembarnet" prøver jo af al sin magt at inddrage dig i
problematikken og intrigerne,og det skal du IKKE finde dig i uden at sige fra!
For det første er det DIN telefon,ergo bestemmer du også selv hvornår du gider tage den
og/eller aflytte din svarer. Det kan du godt meddele herren på en sober måde;og ved
samme lejlighed også: at du ikke har tænkt dig at deltage i div. intriger de 3 ejere imellem.Han skulle være dig dybt taknemmelig for at tage dig af hans hest-ikke omvendt.
Og du skal da SLET ikke sovses ind i én eller anden dum "krig" pga. dette.
Fortæl ham venligt og roligt at du simpelthen ikke har tid/overskud/energi til at agere "private spy" for ham-hvis han er opsagt er det vel også kommet til hans kendskab,ergo øver du ikke brud på en eller anden u-udtalt Omerta ved at sige dette til ham på en venlig måde.
Hvad der efterflg. sker med hesten er ikke dit problem-måske din hovedpine,men du kan jo evt. give ham et billigt tilbud på den når du hører hans reaktion. Vent dog et par dage med dette,så du lige har tid til at fordøje jeres (evt.) samtale og hans reaktion på dine ord til ham.
Udover dette slutter jeg mig til koret som anbefaler dig at "cutte" med ham.
Lad dig ikke kører om hjørner med af ham.
Pøj-Pøj herfra og rigtigt godt nytår!
V.H. Mesha
P.S. : er Dulkis virkelig såå slem ved dig 😉?
tilføjet af dulkis
Hov hov
- jeg har kun mobbet lidt...o)))
tilføjet af Løvemor
Dulkis kan næppe.....
Lastes for at sige kloge ord der rammer.
DVS. ind imellem kan sandheden jo være ilde hørt.
Hvorfor hun nu skal blandes ind i balladen om hesten ved jeg ikke helt, andet end hun da skal være så hjertelig velkommen.
Løvemor
tilføjet af Løvemor
Mange tak.....
Jeg har både mailet ham at jeg stopper pr. 1 februar. Hvilket han ikke var meget for at acceptere. Men det bliver han jo ligesom nødt til.
Han ringede så på mit arbejde, hvor han igen forsøgte at iddrage mig i diskussionen om opsigelsen, hvortil jeg så høfligt meddelte ham at jeg ikke ville blandes ind i det og blot forholdte mig til min viden om at hans boks er opsagt pr. 1/2 2008.
Denne gang tror jeg har fattede beskeden.
Jeg har megasupport fra alle øvrige i stalden og vil aldrig komme til at mangle en hest at ride ud i naturen på.
Jeg har det bare godt med min beslutning.
Tusind tak for støtten fra SOLEN
Løvemor