Hej
Jeg har en familiemedlem, som har svært sprogligt, socialt og hun er snart 11...hun kan ikke hele alfabetet, tælle langt eller læse. forældrene har været til kontrol med hende på hospitalet med i lang tid, hun skal snart undersøges hos øjenlægen...
Hun går i specialklasse...det hele går så langsomt, og vi har været til flere konsultationer om hende.
Jeg synes det er virkelig synd for pigen!, hvad vil i anbefale man kan gøre? noget ekstraundervisning et eller andet i vil anbefale? Hun er stor som barn, og det hele er kaotisk lort...😕
tilføjet af Annonym
Hun følger da fint normen på folkeskoleelever i dag
inden for det offentlige har de 18 sygedage om året, samt de aftalte fri og shoppingdage, og på det private marked har de kun 4 sygedage om året.
altså bliver de offentlige ansatte meget syge af at sidde på en kontor stol, men dem der står op i mærkelige stillinger dagen lang, som fks. skraldemænd, slagteriarbejdere, malere, tømere, alle håndværkere, de må døje med meget få sygedage, how come.
tilføjet af momsy
Plat!
Hvor er du PLAT! Den arme unge trænger jo til Hjælp!!
tilføjet af kurtjoensen
Udredning
Jeg kan kun anbefale at få lavet en udredning på et hospital i dagsbehandling. Alle - alle kan lære at læse. En udredning tager min. 8 uger og det indbefatter at alle papire trækkes fra vuggestue, børnehave og skole, samt et krydsforhør af forældrene om alt hvad der er sket siden at de tænkte på ungen dvs. også under graviditeten.
De har en skole på sådanne afsnit med 1,5 elev pr. lærer. Mange børn er kommet der og har lært at læse på de 8 uger, de er der. Børnene bliver testet i indlæring stående, siddende, liggende eller hængende på hovedet. Nogle børn kan ikke lære medmindre at de er alene. Danmark er bagud på dette område. I USA har de skoler hvor at børnene sidder alene og laver opgaver, hvorefter at et computer program tester eleven i det indlærte. Herhjemme er det nærmeste vi kommer video-undervisning på youtube, men her mangler opgaverne og ikke alle fag er dækket.
Se f.eks. http://www.youtube.com/user/iundervisningdk
Barnet kan have grader af Asberger eller Autisme, men ellers være normalt begavet. I en tid hvor at Folkeskolen skal kunne rumme alle elever, vil jeg spå at vi inden for 10 år vil se Folkeskoler, hvor 10-25 procent af eleverne sidder deres faste bås i timerne og kører et individuelt undervisningsforløb hjulpet af computere og video-lærere der gentager pensum indtil at det sidder fast.
Men start med at få lavet en udredning. Pres sagsbehandleren på kommunen og få hjælp fra en advokat. Danmarks børn kan nok hjælpe med henvisning til en god advokat eller i det mindste pege på en paragraf, som giver dig adgang til en billig juridisk hjælp. http://www.danmarksborn.dk/index.php
Held og lykke. Det offentlige system kan være som at slå i en dyne og hospitalerne sender regninger for udredningerne til kommunen, så de vil pive.
tilføjet af momsy
Muligheder
Selvfølgelig skal hun have hjælp! Men når man ikke kender hende, er det svært at anbefale noget. Men at lege med hende, synge, læse op osv, vil nok udvide hendes ordforråd og begrebsverden. Og det er en af forudsætningerne for at kunne læse.... Du skriver, at det er kaotisk? Så er det heller ikke let at lære bogstaver! Tryghed giver bedre muligheder for at lære....Har hun selv LYST til at lære bogstaver og læse? Motivation er en god læremester! Ellers tror jeg ikke, det hjælper meget. Held og lykke!
tilføjet af Anonym
Det,
jeg hæfter mig mest ved, i det du skriver, er, at hun går i specialklasse. Det er meget svært at få elever optaget i specialklasser, så når hun er i en specialklasse, skyldes det, at hun absolut er en af de aller svageste, og hendes IQ er meget lav.
I kan selvfølgelig vælge at gå enormt meget op i, at hun ikke kan læse og bruge en masse energi på det. Måske giver det også pote hen ad vejen, men spørgsmålet er, om det er så vigtigt. Personligt synes jeg, at det er meget synd, at I går så meget op i, at hun ikke kan læse for dermed fratager I hende muligheden for at glæde sig over det, hun kan.
Måske skulle i hellere fokusere på noget andet, f.eks.
- at hun får nogle udfordringer, der passer til hendes niveau
- at hun får en dagligdag, hvor hun trives
- at hun får et netværk med ligesindede
- at hun får hjælp, så hun kan blive mere og mere selvhjulpen og gebærde sig i den store verden
- osv
Jeg ved godt, det er svært at erkende, at man har et barn, der er så svag, men de bliver I nød til. Det er ikke for sjov, hun er i en specialklasse.
På et tidspunkt var jeg selv vikar i en specialklasse, hvor eleverne var ca 12 år. Tro mig, når man igen og igen prøver at lære en 12-årig dreng at stave til ko, uden at der sker noget, så begynder man virkelig, at synes, det er synd for drengen, at der er så meget fokus på læsningen.
tilføjet af dulkis
Hvor tæt er "et familiemedlem"?
- er det dit eget barn? Et bonusbarn - eller en længere ude? Jeg spørger fordi du skriver "vi" har været til flere konsultationer, så du må jo være direkte involveret og så er det vel lidt underligt med formen "et familiemedlem".
- Hvad har du af respons på de forslag, der allerede er kommet?
tilføjet af kurtjoensen
Er hun undersøgt
Jeg skrev hvad jeg gjorde fordi at jeg nu har set et par sager på kontoret fra det offentlige system. Det går rigtig stærk med at pege fingre af forældrene og for systemet til at få foden indenfor med de tvangsmidler der ligger i "Barnets lov".
Men denne lov er ikke på børnenes side fordi at de kommunale fodfolk hader læger der under en udredning måske kunne afdække noget som barnet er født med.
Det handler om at sætte folk i arbejde - ikke om at hjælpe børn.
Når børn ikke kan indlære kan det undertiden betale sig at zoome lidt ud og spørge sig selv om der er andre symptomer. Er det kun læsningen som halter? Hvad med den tidlige tale, fin-motorikken, hørelsen, synet, evnen til at fokusere på en opgave? Er undervisningsformen for social betinget til at hun kan være med? Nogle gange er det tilbage til basis som forældre og luk for alt - TV, mobil etc. - for at sætte sig ned med barnet med rigelig drikke og mad omkring - og så starte uden forstyrrelse og uden at blive irriteret efter at der ikke er sket noget de første 45 minutter.
Se på barnet i den situation. Flakker opmærksomheden, rystes hænderne eller er benene urolige? Er barnet i den situation klar til indlæring?
Hvis ikke, søg læge og få en henvisning til en udredning.
tilføjet af Løvemor
Mon ikke hun er.......
svært ordblind? 😮
Løvemor
tilføjet af Anonym
Det undrer mig
rigtigt meget, hvis pigen går i specialklasse uden på nogen måder at være udredt. Jeg tror ikke, der findes kommuner i Danmark, hvor man sender børn i specialklasser uden, at de først er blevet udredt.
Er du sikker på, at der ikke ligger en diagnose på hende?
tilføjet af Anonym
Ja, indlysende...
- lærere sidder nemlig rigtigt meget på en kontorstol, ligesom sygeplejersker, pædagoger, læger osv. Og man bliver ikke syg af andet end "mærkelige stillinger" - fx udsættes pædagoger og lærere jo bestemt ikke for hverken stressende situationer eller sygdomssmitte, når de omgås børn. De aftalte fri- og shoppingdage er derimod helt normal praksis - selvfølgelig udtrykker ledelsen på en skole og en børnehave stor forståelse for at skulle sprænge vikarbudgettet, når en ansat gerne vil have fri til at købe ind.
Og, klart: Når den pågældende pige går i specialklasse, er det selvfølgelig ikke fordi, hun har indlæringsvanskeligheder, men fordi lærerne ikke gider undervise hende.
Den har du regnet rigtigt godt ud.
tilføjet af Anonym
Forstår dig ikke
Pigen har massive problemer, når hun har det svært både sprogligt og socialt, og eftersom hun har fået plads i en specialklasse, må der være tale om "tunge" problemer. Hvorfor er det så hendes manglende læseevne, du fokuserer på? Og tror du reelt, hun vil have noget som helst udbytte af ekstraundervisning, når hun har så store problemer generelt?
Jeg ved ikke, hvad du mener med, at hun er "stor som barn". Under alle omstændigheder lyder det som om, der er tale om en pige med svære indlæringsvanskeligheder - muligvis også med en lav intelligens og/eller en diagnose. Derfor ville jeg i dit sted erkende, at det med læsningen ikke er noget, der "lige kan fikses", og i øvrigt fokusere mere på hendes almene trivsel og selvværd. Hun bliver IKKE bedre til at læse af at føle, hun bliver åndet i nakken af familiemedlemmer, der opfatter læsningen som det største problem.