Hej,
har forgæves forsøgt at lege Sherlock Holmes, men uden held, så please hjæp mig!
Hvor finder jeg noget, jeg kan vise til min arbejdsgiver om "barns første sygedag". Altså retningslinier, regler og lignende.
Jeg bor sammen med en pige, hvis barn er blevet syg. Hun bliver hjemme på første sygedag og jeg bliver så hjemme på anden sygedag. Kan jeg / må jeg det. Vil gerne have noget konkret, jeg kan vise min arbejdsgiver, da han for så vidt er på lige så bar bund som jeg.
På forhånd tak.
tilføjet af rubbles
Måske...
..kan dette være en lille hjælp. På HKs hjemmeside står der..
"...men herudover giver en overenskomst aftale om:
* Arbejdstid
* Løn under barsel
* Børns 1. sygedag
* Distancearbejde
* Ekstra feriefridage
* Lønforhandling / evt. regler om mindsteløn
* Pensionsordning
* Efter- og videreuddannelse
* Tillidsrepræsentant
..."
Så "barns første sygedag" er altså betinget af den overenskomst du og din arbejdsgiver har.
Jeg vil umiddelbart mene at det kun er den første dag du eller din kæreste kan tage en "barns 1. sygedag". På andendagen skal du eller din kæreste bruge de såkaldte "omsorgsdage"...
Men med mindre i begge arbejder det samme sted er der vel ikke noget problem i at hun tager den første dag, og du tager dag 2 - begge med begrundelsen "barns 1. sygedag" ;-)
tilføjet af ullala1
Hvis barnet er dit...
...Og i ikke har samme arbejdsplads, er der ingen problemer i, at hun tager den første "barns 1. sygedag", og du den næste.... Det er din ret som forælder.
Hvis det ikke er dit barn, har du ikke ret til at benytte dig af den mulighed.
tilføjet af Sosu
Nej det må du ikke
Navnet "barnets første sygedag" taler vel næsten for sig selv. Du må IKKE holde "barnets anden sygedag". Barnets første sygedag er skabt til at man har mulighed for at finde en anden pasningsmulighed. Det er ikke en ret man har. Arbejdsgiver har lov til at bede en om at møde denne dag - altså f.eks. en aftenvagt eller f.eks. møde ind til middag, hvis der er behov for dette. Det er dog nok de færreste arbejdsgivere der vil benytte sig af den mulighed - håber jeg.
I Aalborg kommune kører man endda en registersammenkøring, så hvis begge forældre er ansat i kommunen, har kommunen mulighed for at tjekke om den ene forælder har hold "barnets første sygedag" dagen før. Så lav en anden ordning med din chef, det lyder til at han er hjælpsom, hvis det brænder på.
tilføjet af rubbles
Jeg kan desværre ikke finde et konkret link, men...
..har fundet dette fra www.da.dk, som igen viser det afhænger af din overneskomst:
..."
Af ansættelsesretschef Flemming Dreesen, Dansk Arbejdsgiverforening.
Der eksisterer ikke noget EU-direktiv om, at forældre i EU har retskrav på at holde fri på barnets første sygedag.
Det er således ikke korrekt, når man i Jyllands-Posten den 7. april på forsiden af EØ, i artiklen Danmark i strid med EU-regler kan læse, at en forælder har ret til at holde fri på barnets første sygedag ifølge EU's direktiv om forældreorlov.
Det omtalte direktiv fra 1996 omhandler - ud over forældreorlov - alene såkaldte force majeure situationer ved sygdom og ulykke, hvor det er meget nødvendigt at lønmodtageren er tilstede. Det vil eksempelvis sige ret til fri ved begravelser, alvorlig sygdom og lignende hos pårørende.
Retten til fri ved barns første sygedag er ikke en sådan ekstraordinær begivenhed, men muligheden er givet i næsten alle kollektive overenskomster på det private og offentlige område.
..."
Offentliggjort i Jyllands-Posten 10. april 2003
tilføjet af rubbles
Det er da noget fis....
.. selvfølgelig har man de samme rettigheder i denne henseende, selvom man er "pap-far"...
tilføjet af ullala1
Nej...
...Det har man desværre ikke....
tilføjet af gittedorte
Fagforeningen
Prøv at henvende jer på de fagforeninger i er tilknyttet. De plejer også at hjælpe selv om i ikke er medlemmer.
De må da ha´ noget på skrift om reglerne.
Hilsen fra faglæreren
tilføjet af abo
Det er ikke tilladt
Det er ikke tilladt, at omgås reglen om barns 1. sygedag på den måde.
tilføjet af ullala1
Et barn har vel 2 forældre?
Og er barnet ikke rask, må man vel skiftes til at tage vare på den stakkels pus?
Jeg kan ikke se, at det er at omgåes loven, når der er tale om 2 forskellige arbejdspladser..
Det syge barn må ikke komme i institution, så længe det er sygt. Basta!
tilføjet af abo
Det er det altså
Det er barns 1. sygedag og det er ikke tilladt at tage 2. sygedag. Og det er en omgåelse af reglen.
1. sygedag kan ikke forudsiges og det er så forældrenes ansvar at sørge for pasning de følgende. Hvordan de gør det er deres sag.
tilføjet af Timon
Den går ikke!
Nej det kan du ikke!
Det er barnets 1. sygedag og ikke din anden pjække dag!
Der er enkelte overenskomster der tillader det, men det er kun hvis det er total umuligt at finde anden pasning.
Men din egen overenskomst siger hvor du står