Bedst at blive sammen eller hver til sit?

Kender i det at man er sammen med en fyr man virkelig holder af - men samtidig har man sine helt egne drømme og mål i livet, som muligvis ikke altid inkludere ham?
Jeg har en dejlig kæreste som jeg elsker og bor sammen med. Men ofte ( hver anden måned) tænker jeg tit på at flytte hjem til min far igen og bare være mig selv, gøre hvad jeg har lyst til og leve min ungdom så længe den vare. Jeg er 19 å, og han er 22.
Jeg har svært ved at finde ud af om jeg skal blive i det her forhold eller om jeg skal bakke ud og så leve i nuet og ungdommen.
Forleden dag begyndte han at græde foran mig, og fortalte mig at han tænkte nogenlunde det samme som mig. At være uden hinanden pga. han ikke helt vidste hvad han ville.
Det skal så siges vi har været sammen 1½ år. Og han sagde bl.a at han vidste at det mig som han ville være sammen med, og ingen andre. Men at han havde svært ved at finde ud af hvad han ville med sig selv og sine drømme.
måske burde vi bare stoppe og så sige at det 1½ år var fantastisk. Men muligvis også lige i lidt en for ung alder at slå sig ned og tænke på familie osv.
Men jeg har blandede følelser.
Vil helst være sammen med ham, men føler også at det kunne være fedt at gøre nogle ting for mig selv, og bare te mig som en på 19.
Håber i kan give nogle råd jeg kan tage til mig.
om der er nogle som har haft det på samme måde og hvad deres udfald så har været

Hejsa
her I overvejet at flytte fra hinanden og så bare være kærester? Det er ikke sikkert det holder, men i din alder skal du nyde livet, vennerne og friheden, alt det med de daglige pligter i en familie skal du nok nå at få.
Men i stedet for at flytte hjem til far, skulle du da få din egen lille lejlighed for ellers flytter du jo bare fra den ene og ind til den anden.
Selvom det er et par dage siden jeg var 19 kan jeg godt huske hvor dejlig det frie liv dengang var. En ting skal du huske og det er, at selvom du bor sammen med en så kan man godt lave nogen ting som kæresten/manden ikke er med i.
Så af sted med dig, ud og nyd livet, foråret er lige om hjørnet og der er en stor dejlig verden derude som venter. 🙂

Rocksy - som er bundet på hænder og fødder 😃

Selvf er der det , det er bare svært syntes jeg .
Jeg føler ikke selv at jeg kan finde ud af det der med at lave nogle ting sammen. Jeg kan sagtens lave ting og sager uden ham, men det er begrænset for hvad jeg kan lave - da der er mange ting han ikke bryder sig om.
Jeg vil super gerne have min egen lejlighed , men det er jo ikke bare noget man får. Jeg er skrevet op, men der kan for dælen da gå 15 år endnu.. Så alternativet er at flytte hjem igen.

I er begge for unge til at leve i parforholdets også lidt kedsommelige trummerum, som kræver man har udlevet sine længsler og nydt sin ungdom INDEN - så kan man meget nemmere være i et forhold UDEN at føle man mister noget. I føler begge det samme, og det er en stor fordel.
Du ville have vores erfaringer: Min er at jeg som helt ung mødte min nuværende mand, og heldigvis havde han (og senere jeg) brug for ja netop at leve sin ungdom ud og møde andre - og dette til trods for vi ikke kunne give helt slip på hinanden. Der gik aldrig et år, uden vi havde været sammen et par gange, vi havde fantastisk sex sammen og stor lidenskab, men alligevel skiltes vi - noget holdt mig tilbage, jeg var forelskt i andre og han hang også ved sin ekskone han havde børn med.
Så i mange år levede vi adskilt, og jeg havde stærke forhold/kærlighed til andre i denne periode, alligevel var det HAM (min nuv. mand)der lå under det hele (ubevidst) som min egentlige kærlighed. Så vi fik hermed afprøvet vores kærlighed, om det skulle være OS.
OG: Vi er soulmates det har livet så vist, men det skulle først afprøves åbenbart 😮
Nu har vi været gift i over 19 år - og jeg var for nylig utro i en kort periode, men det gik over og min mand og jeg ved at intet kan skille os ad, selv utroskab (bare den er kortvarig) kan ikke ødelægge det vi har sammen, for det er unikt og et indre RUM, som kun vi kender vejen ind til.
Min mand er min soulmate for ever og har altid været det.[l]🙂[f]
Så flyt fra hinanden, og lad livet afprøve om det skal være jer to engang. Men det bliver også smertefuldt, så det må I begge indstille jer på, for den pris man må betale, hvis man vil LEVE sit liv på et sandt grundlag.
Men vær ikke bange for at miste hinanden, for hvis det skal være jer to, så kan intet i verden forhindre det - udover døden selvfølgelig. Ja det var så min erfaring.😉
Lykke til for jer begge - med eller uden parforholdets alt for snævre rammer så unge som I er!
Knus
Pus [l]

når det er så lang ventetid på lejlighed betyder det vel du bor i Kbh eller Århus, så kan jeg godt se det er svært, men på den anden side kan du jo heller ikke bo hjemme hos farmand til du bliver 34 om 15 år 🙂
Men en ting i dit svar siger mig at det er klogere at flytte hjem til far end at blive og det er denne sætning "men det er begrænset for hvad jeg kan lave - da der er mange ting han ikke bryder sig om." det ville i hvert tilfælde være nok for mig, hvis en kæreste/samlever ville bestemme hvad jeg skal lave og ikke lave. Vil jeg til Amsterdam og nyde det vilde natteliv og selv har penge til det, ja så er der ingen der skal eller kan stoppe mig. Dit liv - dit valg.🙂
Rocksy - jups knuderne gik op

som dit svar på alt er din historie om utroskab, kan du mon andet end hylde dig selv?

og forhold dig til teksten her.
Citat:" Håber i kan give nogle råd jeg kan tage til mig.
om der er nogle som har haft det på samme måde og hvad deres udfald så har været "
Jeg (og min mand) har haft det på samme måde, så jeg er sikker på trådstarter kan bruge min historie positivt. Om ikke andet så ved at forholde sig til den risiko for at miste hinanden for ever, som man også løber ind i, hvis man går hver til sit. Ingen baranti for at kærligheden er stærk nok til at holde til det jeg har været ude for. det kan tiden kun vise.
Men som sagt synes jeg hun skal flytte for sig selv, og så tage den derfra.
Utroskab hylder jeg skam gerne, sålænge den er med måde. Ved jo hvor inspirerende det kan være at elske med andre end sin partner 😉[l]
Men jeg ved også hvor farligt det kan være hvis man ikke standser i tide. Så som alt andet i livet er det EN BALANCEGANG.
Det frigjorte menneske beundrer jeg og omvendt afskyr jeg kramper og andet godtfolk med jeres middelmådige fordømmelse af dem der TØR leve livet. uhadada 😮
Pusser