Begivenheder den 13. og 14. Nisan år 33
På den første af de usyrede brøds dage kom disciplene hen til Jesus og sagde: „Hvor ønsker du at vi skal træffe forberedelser til at du kan spise påske[måltidet]?“ Han sagde: „Gå ind i byen til den og den mand og sig til ham: Læreren siger: ’Min fastsatte tid er nær; jeg vil holde påsken med mine disciple i dit hjem.’“ Og disciplene gjorde som Jesus havde pålagt dem, og de traf forberedelser til påsken.
Da det nu var blevet aften, lå han til bords med de tolv disciple. Mens de spiste sagde han: „Jeg skal sige jer en sandhed: En af jer vil forråde mig.“ Og de blev meget bedrøvede og begyndte hver og én at sige til ham: „Herre, det er ikke mig, vel?“ Som svar sagde han: „Det er den der sammen med mig dypper sin hånd i skålen, der vil forråde mig. Menneskesønnen går ganske rigtig bort, sådan som der står skrevet om ham, men ve det menneske ved hvem Menneskesønnen bliver forrådt! Det ville have været bedre for det menneske om det ikke var blevet født.“ Judas, som stod i begreb med at forråde ham, sagde som svar: „Det er ikke mig, vel, Rab′bi?“ Han sagde til ham: „Du har selv sagt [det].“
Som de nu fortsatte med at spise tog Jesus et brød, og efter at have udtalt en velsignelse brækkede han det i stykker, og idet han gav det til disciplene sagde han: „Tag, spis. Dette betyder mit legeme.“ Så tog han et bæger, og efter at have sagt tak gav han det til dem, idet han sagde: „Drik alle af det, for dette betyder mit blod, ’pagtens blod’, der skal udgydes for mange til synders tilgivelse. Men jeg siger jer: Jeg skal afgjort ikke mere drikke af denne frugt af vintræet før den dag da jeg drikker den med jer ny i min Faders rige.“ Til sidst, efter at have sunget lovsange, gik de ud til Oliebjerget.
Så sagde Jesus til dem: „I denne nat vil I alle blive bragt til snublen og fald i anledning af mig, for der står skrevet: ’Jeg vil slå hyrden, og hjordens får skal spredes.’ Men efter at jeg er blevet oprejst vil jeg gå forud for jer til Galilæ′a.“ Men Peter sagde som svar til ham: „Selv om alle de andre bringes til snublen og fald i anledning af dig, vil jeg aldrig blive bragt til snublen og fald!“ Jesus sagde til ham: „Jeg skal sige dig sandheden: I denne nat, før hanen galer, vil du tre gange nægte at kendes ved mig.“ Peter sagde til ham: „Om jeg så skulle blive nødt til at dø sammen med dig, vil jeg bestemt ikke nægte at kendes ved dig.“ Sådan sagde også alle de andre disciple.
Da kom Jesus med dem til det sted der kaldes Getse′mane, og han sagde til disciplene: „Sæt jer her mens jeg går derhen og beder.“ Han tog Peter og de to sønner af Zebedæ′us med, og han begyndte at blive bedrøvet og at ængstes. Så sagde han til dem: „Min sjæl er dybt bedrøvet, ja til døden. Bliv her og hold jer vågne sammen med mig.“ Og han gik lidt videre, faldt på sit ansigt, bad og sagde: „Min Fader, hvis det er muligt, så lad dette bæger gå mig forbi. Dog, ikke som jeg vil, men som du vil.“
Og han kom hen til disciplene og fandt dem sovende, og han sagde til Peter: „Magtede I ikke så meget som at holde jer vågne én time sammen med mig? Hold jer til stadighed vågne og bed fortsat, så I ikke kommer ind i fristelse. Ånden er naturligvis ivrig, men kødet er svagt.“ Igen, for anden gang, gik han væk og bad, idet han sagde: „Min Fader, hvis det ikke er muligt at dette kan gå forbi uden at jeg drikker det, så lad din vilje ske.“ Og han kom igen og fandt dem sovende, for deres øjne var tunge. Han forlod dem så og gik igen hen og bad, for tredje gang, idet han endnu en gang sagde de samme ord. Så kom han hen til disciplene og sagde til dem: „På en tid som denne sover I og hviler jer! Se! Timen er kommet nær da Menneskesønnen skal forrådes i synderes hænder. Stå op, lad os gå. Se! Den der forråder mig er kommet nær.“ Og endnu mens han talte, se! da kom Judas, en af de tolv, og sammen med ham en stor skare med sværd og køller, fra de øverste præster og folkets ældste.
Den der forrådte ham havde givet dem et tegn og sagt: „Den jeg kysser, ham er det; anhold ham.“ Og han gik lige hen til Jesus og sagde: „Vær hilset, Rab′bi!“ og kyssede ham ømt. Men Jesus sagde til ham: „Ven, i hvilken hensigt er du her?“ Så trådte de frem og lagde hånd på Jesus og anholdt ham. Men se! en af dem der var med Jesus rakte hånden ud og trak sit sværd, og idet han slog efter ypperstepræstens træl huggede han øret af ham. Da sagde Jesus til ham: „Anbring igen dit sværd på dets plads, for alle der griber til sværd vil omkomme ved sværd. Eller mener du at jeg ikke kan bede min Fader om hjælp, så han i dette øjeblik sender mig mere end tolv legioner engle? Men hvordan ville Skrifterne så blive opfyldt, [som siger] at det nødvendigvis må ske på denne måde?“ I den time sagde Jesus til de mange mennesker: „Er I kommet ud med sværd og køller som mod en røver for at arrestere mig? Dag efter dag plejede jeg at sidde i templet og undervise, og dog anholdt I mig ikke. Men alt dette er sket for at profeternes skrifter kan blive opfyldt.“ Da forlod alle disciplene ham og flygtede. (Mattæus 26:17-56)
Så kom de usyrede brøds dag, da påske[offeret] skulle slagtes; og han sendte Peter og Johannes af sted idet han sagde: „Gå hen og tilbered påske[måltidet] til os så vi kan spise [det].“ De sagde til ham: „Hvor ønsker du at vi skal tilberede [det]?“ Han sagde til dem: „Se, når I går ind i byen, vil en mand som bærer en lerkrukke med vand møde jer. Følg ham ind i det hus han går ind i. Og I skal sige til værten i huset: ’Læreren siger til dig: „Hvor er gæsteværelset, hvor jeg kan spise påske[måltidet] sammen med mine disciple?“’ Og denne [mand] vil vise jer et stort rum ovenpå som er udstyret. Tilbered [det] dér.“ Så tog de af sted og fandt at det var ganske som han havde sagt til dem, og de tilberedte påske[måltidet]. (Lukas 22:7-13)
Da det nu var blevet aften, lå han til bords med de tolv disciple. Mens de spiste sagde han: „Jeg skal sige jer en sandhed: En af jer vil forråde mig.“ Og de blev meget bedrøvede og begyndte hver og én at sige til ham: „Herre, det er ikke mig, vel?“ Som svar sagde han: „Det er den der sammen med mig dypper sin hånd i skålen, der vil forråde mig. Menneskesønnen går ganske rigtig bort, sådan som der står skrevet om ham, men ve det menneske ved hvem Menneskesønnen bliver forrådt! Det ville have været bedre for det menneske om det ikke var blevet født.“ Judas, som stod i begreb med at forråde ham, sagde som svar: „Det er ikke mig, vel, Rab′bi?“ Han sagde til ham: „Du har selv sagt [det].“
Som de nu fortsatte med at spise tog Jesus et brød, og efter at have udtalt en velsignelse brækkede han det i stykker, og idet han gav det til disciplene sagde han: „Tag, spis. Dette betyder mit legeme.“ Så tog han et bæger, og efter at have sagt tak gav han det til dem, idet han sagde: „Drik alle af det, for dette betyder mit blod, ’pagtens blod’, der skal udgydes for mange til synders tilgivelse. Men jeg siger jer: Jeg skal afgjort ikke mere drikke af denne frugt af vintræet før den dag da jeg drikker den med jer ny i min Faders rige.“ Til sidst, efter at have sunget lovsange, gik de ud til Oliebjerget.
Så sagde Jesus til dem: „I denne nat vil I alle blive bragt til snublen og fald i anledning af mig, for der står skrevet: ’Jeg vil slå hyrden, og hjordens får skal spredes.’ Men efter at jeg er blevet oprejst vil jeg gå forud for jer til Galilæ′a.“ Men Peter sagde som svar til ham: „Selv om alle de andre bringes til snublen og fald i anledning af dig, vil jeg aldrig blive bragt til snublen og fald!“ Jesus sagde til ham: „Jeg skal sige dig sandheden: I denne nat, før hanen galer, vil du tre gange nægte at kendes ved mig.“ Peter sagde til ham: „Om jeg så skulle blive nødt til at dø sammen med dig, vil jeg bestemt ikke nægte at kendes ved dig.“ Sådan sagde også alle de andre disciple.
Da kom Jesus med dem til det sted der kaldes Getse′mane, og han sagde til disciplene: „Sæt jer her mens jeg går derhen og beder.“ Han tog Peter og de to sønner af Zebedæ′us med, og han begyndte at blive bedrøvet og at ængstes. Så sagde han til dem: „Min sjæl er dybt bedrøvet, ja til døden. Bliv her og hold jer vågne sammen med mig.“ Og han gik lidt videre, faldt på sit ansigt, bad og sagde: „Min Fader, hvis det er muligt, så lad dette bæger gå mig forbi. Dog, ikke som jeg vil, men som du vil.“
Og han kom hen til disciplene og fandt dem sovende, og han sagde til Peter: „Magtede I ikke så meget som at holde jer vågne én time sammen med mig? Hold jer til stadighed vågne og bed fortsat, så I ikke kommer ind i fristelse. Ånden er naturligvis ivrig, men kødet er svagt.“ Igen, for anden gang, gik han væk og bad, idet han sagde: „Min Fader, hvis det ikke er muligt at dette kan gå forbi uden at jeg drikker det, så lad din vilje ske.“ Og han kom igen og fandt dem sovende, for deres øjne var tunge. Han forlod dem så og gik igen hen og bad, for tredje gang, idet han endnu en gang sagde de samme ord. Så kom han hen til disciplene og sagde til dem: „På en tid som denne sover I og hviler jer! Se! Timen er kommet nær da Menneskesønnen skal forrådes i synderes hænder. Stå op, lad os gå. Se! Den der forråder mig er kommet nær.“ Og endnu mens han talte, se! da kom Judas, en af de tolv, og sammen med ham en stor skare med sværd og køller, fra de øverste præster og folkets ældste.
Den der forrådte ham havde givet dem et tegn og sagt: „Den jeg kysser, ham er det; anhold ham.“ Og han gik lige hen til Jesus og sagde: „Vær hilset, Rab′bi!“ og kyssede ham ømt. Men Jesus sagde til ham: „Ven, i hvilken hensigt er du her?“ Så trådte de frem og lagde hånd på Jesus og anholdt ham. Men se! en af dem der var med Jesus rakte hånden ud og trak sit sværd, og idet han slog efter ypperstepræstens træl huggede han øret af ham. Da sagde Jesus til ham: „Anbring igen dit sværd på dets plads, for alle der griber til sværd vil omkomme ved sværd. Eller mener du at jeg ikke kan bede min Fader om hjælp, så han i dette øjeblik sender mig mere end tolv legioner engle? Men hvordan ville Skrifterne så blive opfyldt, [som siger] at det nødvendigvis må ske på denne måde?“ I den time sagde Jesus til de mange mennesker: „Er I kommet ud med sværd og køller som mod en røver for at arrestere mig? Dag efter dag plejede jeg at sidde i templet og undervise, og dog anholdt I mig ikke. Men alt dette er sket for at profeternes skrifter kan blive opfyldt.“ Da forlod alle disciplene ham og flygtede. (Mattæus 26:17-56)
Så kom de usyrede brøds dag, da påske[offeret] skulle slagtes; og han sendte Peter og Johannes af sted idet han sagde: „Gå hen og tilbered påske[måltidet] til os så vi kan spise [det].“ De sagde til ham: „Hvor ønsker du at vi skal tilberede [det]?“ Han sagde til dem: „Se, når I går ind i byen, vil en mand som bærer en lerkrukke med vand møde jer. Følg ham ind i det hus han går ind i. Og I skal sige til værten i huset: ’Læreren siger til dig: „Hvor er gæsteværelset, hvor jeg kan spise påske[måltidet] sammen med mine disciple?“’ Og denne [mand] vil vise jer et stort rum ovenpå som er udstyret. Tilbered [det] dér.“ Så tog de af sted og fandt at det var ganske som han havde sagt til dem, og de tilberedte påske[måltidet]. (Lukas 22:7-13)