Ja, hvad mener I?
Selvflgelig vil de fleste med til begravelsen for ens elskede, men hvis det drejer sig om mennesker der er døde, man ikke har tæt ind på livet, skal man så tage med til begravelsen?
Jeg vil gerne lige tilføje at jeg synes det at gå til begravelse er yderst smertefuldt men også smukt. Men man glemmer aldrig det igen. Skal man gå eller er det bedre at sørge i fred?
Hilsen Den usikre
tilføjet af den lille mus
det gør ondt.
det er svært at sige, om man skal tage med eller ikke. men det er hvad man følge. i 99 bilv min ven kørt ned, og det var mange med da hun skulle begraves, for hende forældre var det godt da de så hvad det var for nogle venne hun hade. men jeg vil sige det er op til hvad det er for nogen mennesker der er i den omgangskris. om de er tæte eller åben, hvis de er åben så tage med hvis ikke så er det nok bedst at sende nogle blomster.
tilføjet af lille mig
det er noget lort
jeg var til 3 begravelser på 7 måneder, det er så fucking hårdt... jeg synes at man skal tage med for at vise respekt for den afdøde og famillien... kort sagt...
tilføjet af *P*
Måske...Måske ikke....
Du skal tage med hvis du føler for det. Gør det helt, eller lad være med at gøre det.
For familien er al opmærksomhed i en svær tid rar - om det så er personlig tilstedeværelse v begravelsen ell. "bare" en buket blomster.
Intet varmede mig så meget som de blomster jeg fik/båre-bukketter min far fik til hans begravelse af mine veninder.
De viste både respekt for min far, samt medfølelse m mig uden at være i kirken til begravelsen.
Håber du finder ud af hvad der er rigtigst for dig!
tilføjet af Kiss
Har været til mange familiebegravelser
Jeg selv går kun til begravelser, når det er meget tæt på mig. Alle mine søskende (5) + bedsteforældre på både mor og fars side er døde. Så det gør alt for ondt at komme til begravelse, men jeg sender bårebuketter, for at ære både den døde og familien.
Jeg synes også det er noget af det mest private der findes, vil helst selv, at venner og bekendte nøjes med at sende en buket, hvad de også i rimelig omfang har gjort. Ens næreste ven er selvfølgelig en undtagelse, men ellers har jeg selv den mening.
tilføjet af freaken.d.22/1.2004
"når helvede går ioprør"
NEJ!!!.
hvorfor det!?.hvis det nu engang har været en person som man har elsket/eller hadet,er det desvære ikke nødvendigt ,at møde op.hvis det er en som har betydet noget for en,kan man jo sende en "gravbuket"!.hvis vedkomne ikke har haft nogen form for betydning for dit liv,vil jeg HUSKE hvad det var den person har gjort i mit liv,i min hukommelse.jo,det kan lade sig gøre,man skal føle efter i sin krop.så er der meget STOR vreden i en.men selvfølgelig kun hvis personen er "hadet" i forvejen.
(håber at det kunne bruges)!
m.v.h. freaken
tilføjet af Peter
hmmm
Hej
Det at gå til begravelser kan jo være for din egen skyld, og en måde at få afsluttet noget på.
Men det kan/er også en måde at vise sin respekt og støtte til de efterladte på.
Peter
tilføjet af Bedemand
att. begravelser
Jeg kan kun sige at du skal gøre som du føler er bedst for dig.
Jeg ved at det vil varme familien der står tilbage at man deltager. Måske ikke lige med det samme men senere. Det oplever jeg mange gange i mit job at pårørende siger at så kom den og den.
Gør som du har det bedst med.
tilføjet af Mogens
Egen skyld
Kære Usikre!
Du skal først og fremmest tage med til en begravelse for din egen skyld. Ja, det kan være sørgeligt, men sådan er livet; idet vi bevæger os mellem to yderpunkter; nemlig sorg og glæde, og en dag er det dig selv, der er død, som andre med sorg skal følge den sidste vej.
Mvh Mogens
tilføjet af Askepot
Bedemandens råd
Kære Usikre!
Jeg synes, du skulle følge bedemandens råd.
Kærlig hilsen
Askepot