SuperDebat.dk > Politik & Samfund > Samfundsproblemer
29tilføjet af black-magic-women
Begår jeg selvtægt?
Jeg tror, I alle kender min holdning til selvtægt?
Lige nu står jeg i et stort dilemma og ved ikke rigtig, hvad jeg skal gøre?
Som nogen måske ved, er jeg flyttet fra mit klynge/rækkehus og har fået mig en penthouse-lejlighed midt i centrum. Vi har til ejendommen en kælder med kælderrum, plads til cykler, vaskerum, tørrerum og rulle/strygerum. Elmåler til de enkelte lejligheder befinder sig også i kælderen.
Jeg kommer så ned i kælderen weekenden lige efter nytår for at aflæse min måler og ser, der sidder en stor oplader i en stikdåse i målerskabsvæggen.
Nogen er ved at lade et meget stort batteri op!
Stikdåsen har ikke noget med elskabet at gøre. Det er en dåse, ejendomsfunktionærerne eller håndværkere kan bruge, hvis de har brug for strøm i kælderen og skal have adgang til `jord. Strømmen hertil betales af alle beboere i ejendommen.
Tilbage til opladeren. Det var en oplader til en elbil. Èn af beboerne ejer en elbil!
Det vil altså sige, at denne beboer lader sit elbil-batteri op og lader os alle betale.
Jeg har efterfølgende set batteriet blive opladet ved flere lejligheder og har en formodning om, at opladningen sker dagligt! Her ved ottetiden, da jeg satte min cykel ned i kælderen, var opladningen igen igang!
Hvad skal jeg gøre? Jeg kunne selvfølgelig lade som ingenting. På den anden side, kunne jeg også have lyst til at give vedkommende en lærestreg! Jeg havde tænkt på, om jeg skulle fjerne batteri & oplader og aflevere begge dele på funktionærkontoret? Selvfølgelig skrive en seddel til manden. Måske jeg kunne gøre det lidt mere elegant?
Men uanset hvad jeg gør, er det vel selvtægt?
Er der nogen, der kan hjælpe mig?
tilføjet af mig.
Selvtægt
Selvtægt hmmm det ved jeg sgu ikke, men jeg havde taget begge dele, afleveret dem på funktionærkontoret og hængt en seddel op på stikdåsen med besked om, hvor tingene kan afhentes.
tilføjet af bare mig
helt enig
er helt enig.
du er i din gode ret til at stoppe ham i at nasse på jer andre.
hvis du ikk stopper ham hvem gør så???
og så vidt jeg ved er det vidst nok meget strøm der bruges på at lade sådan et batteri op.
tro mig sådan nogen nasser skal bare stoppes, det er så frækt de følger de kan tillade sig sådan noget.
og hvis det ikke er nok, så tænk på hvor mange "penge" han i realiteten stjæler fra dig, det burde være nok til at stoppe hans nasseri
tilføjet af Listige morfar
Ha!
Selvtægt?! Det ville jeg sgu da skide på! Der var da ingen der skulle hindre mig i at flå lortet ud af væggen, og drøne det ud! Ja, det havde jeg gjort, og så ville jeg holde øje med om det gentog sig, og hvis det gjorde, ja så måtte jeg jo lave samme nummer igen, lige indtil den fladpandede spade lærte at lade være at ligge og stjæle fra andre, for det er jo faktisk hvad han gør. Hvis du afleverer det batteri et sted, tror du så ham der har stjålet jeres strøm får nogen som helst straf, og du får dine stjålne penge tilbage? Næ nej, jeg havde nydt at smide det ud i en container, hvor ingen ville finde det, hæ hææee...
tilføjet af Phusker
Jeg havde bare slukket
Så kunne personen stå med en lang næse når han om morgenen står og skal på arbejde, og der ikke er friskopladede batterier til ham/hende.
Ellers er din ide med at melde det til funktionær kontoret den eneste rette ting.
Men det kunne jo tænkes at elbilen og laderen tilhører en af de personer på funktionær kontoret?
tilføjet af lyngsø
Miljøvenlig nabo du kan være stolt af
Opladere til el-biler bruger 0,50 i timen.
Jeg ville nu i stedet være stolt af, at have en nabo der er miljøvenlig og kører el-bil.
Så jeg synes du skulle dæmpe dig lidt ned, hvorfor altid være på nakken af andre.
Er du meget fattig❓Du lyder sådan ihvertfald eller misundelig på din Co2 venlige nabo.
Dit indlæg oser af dumhed og vibrerende pandelapper :-)
Når du finder ud af hvem der er din nabo, for jeg forstår at du ikke ved hvem du taler om,så kunne du da foreslå en forårsfest hvor vedkommende leverer gratis bajere og vin til hele opgangen.
Med denne lille kvikke bemærkning kunne du måske vende "strømmen" til noget socialt positivt. Det tror jeg du vil kunne få meget mere ud af.
Tænk på at vedkommende måske har en tilladelse til at oplade, hvis din fantasi rækker lidt videre, så er der også den mulighed at det er viceværen selv der ejer det eldrevne køretøj.
Mange boligforeninger har disse små selvkørende elbiler ell golfvogne til deres viceværter og skraldemænd.
Du lyder seriøst som en woman, der virkelig trænger til en mand i huset.
Det er det rene pjat og ligegyldighed du har gang i her.
Det er min helt gennemtænkte holdning til dit "PROBLEM" .....Godt du ikke er min😃
tilføjet af Anonym
BMW
er ikke en woman. Hun er - mindst - to af slagsen - "black magic women".
tilføjet af Phusker
Holder nu lidt med BMW
Hvis bilen og dermed laderen og batterierne hører til en beboer i opgangen så skal strømmen ikke tages fra det fælles forbrug, men er alene en sag som brugeren selv skal betale.
At han/hun kan få lidt besvær med at trække kabler fra sin egen kontakt og ned til bilen er ikke et problem boligselselskabet skal løse eller betale, uanset hvor miljøbevidst manden så er.
tilføjet af Meette
Rammende indlæg
Fedt indlæg. Hvor er jeg bare enig!
Jeg fatter ikke de mennesker, der vælger at have en negativ indgangsvinkel til alt og alle, og som kan finde en kamp at kæmpe i enhver situation. Som vælger at se livet som en lang kamp.
Men de udstiller tydeligt sig selv som bitre og opfarende - også herpå debatten. Det kan ikke være sundt at have en så negativ indgangsvinkel til livet og ande mennesker...
tilføjet af Meette
Måden problemet løses
Jeg synes også problsemstillignen er reel nok, men jeg forstår ikke hvorfor man ikke vælger en anden løsning på problemet.
Hvorfor går løsningsforslagnen kun på at genere manden? Hvorfor dog bruge energi på det...Hvorfor ikke istedet være løsningsorienteret og konstruktiv?
Det er nemt at beregne elforbruget pr. time, og måske har elbilens ejer allerede indgået en aftale med bligselsakbet om, at han betaler pr. oplade time. Det er da bare en henvendelse til boligselskabet i postiv ånd.
tilføjet af Anonym
aflever det
Jeg havde taget det ud og afleveret det, og indgivet en klage, fin ide om at lægge en seddel, du behøver ikke skrive afsender på sedlen, hvis du vil undgå ballade, men gentager "tyveriet" sig, må man jo gentage klagen.
for nej det er langtfra rimeligt, sådan en elbil bruger meget strøm på årsbasis og det er dyrt, hvis ejeren har glemt det som tanketork, lærer han/hun måske at det ikke er det rigtige sted at oplade batteriet.
du kan jo evt sige på funktionær kontoret hvor batteriet blev opladet og at du ikke synes det er rimeligt at i andre beboere skal betale for det elforbrug der er brugt der.
held og lykke med det 😉
tilføjet af lyngsø
der er mere end 1 stikkontakt i verden
Godt jeg ikke bor i den dumme opgang.
Tænk at bo blandt mennesker der ikke har andet at lave, end at tænke over hvilken stikkontakt man skal stikke sit stik ind i !!!
Der mangler tydeligvis "kontakt" blandt beboerne i opgangen, den eneste kontakt de har med hinanden er en......STKKONTAKT😃😃😃😃😃😃😃😃😃😃
tilføjet af Anonym
måske det ikke kun handler om
at være miljøvenlig.
det er flot at man vil være god ved miljøet, men det giver da ikke ret til at der tages af den fælles strøm, så andre betaler for forbruget.
Jeg synes ik det er negativt at spørge om råd, og at man på en rolig måde vil aflevere batteri og oplader til kontoret, så kan de tage stilling til om det er en beboer eller ej der ulovligt bruger stikkontakten....
det er jo også fint at nogle vælger at spise økologisk, men det betaler vi andre jo hellre ik for, det må være ens egen sag
men er da stadig godt at nogle vælger elbilerne 🙂 det skal bare ik være på andres regning
tilføjet af Meette
Problemet er reelt nok
Som jeg har skrevet andetsted syns jeg problemet er reelt nok - mener klart at el bilens ejer selv må betale for strømforbruget.
Men jeg kan ikke forstå hvorfor det skal foregå som "en lærestreg". Det opfatter jeg ikke som at løse problemet stille og roligt.
tilføjet af Anonym
tror du har misforstået
det handler ikke om at man mangler en stikkontakt😉
det handler om at der i kælderen af ejendommen er stikkontakter, som kører udenom de enkelte lejligheder, som er beregnmet til hvis der kommer håndværkere osv.
en af disse kontakter bliver så hvad jeg akn forstå meget ofte brugt til at alde et batteri op, til en elbil, til en af beboerne. dvs han bruger den fælles strøm til at oplade sit batteri til bilen.
det svarer til at man årligt fælles betaler til den strøm der bliver brugt fælles, som feks til lys i opgangen mm. og i den kategori er det ikke rimeligt at alle lejligheder i ejendommen skal betale for en lejligheds strømforbrug til bilen, ville svare til at alle i ejendomme skulle dele om benzinudgiften til en anden lejligheds bil. og det er vel ikke fair😉
tilføjet af Anonym
ps:
det kan jo også handle om økonomi, om man vil eller feks har råd til at få ekstra regninger årligt, pga en andens elforbrug til en el-bil.
de er billige i drift ja, men det er jo sammenlignet med benzinpriser osv, det årlige forbrug kan jo godt koste en god sum, og specielt hvis el-bilen bliver brugt ofte.
tilføjet af lyngsø
Undskyld jeg prøvede at være humoristisk
Find først ud af hvem den pågældende er.
Find bagefter ud af hvad det koster, min koster 2,50 krone pr opladning.
Det kan være at han betaler et fast gebyr pr år, det ved kun han og boligforeningen.
Så hvad med at få lavet regler om brug af fælles stikkontakter i boligforeningen.
En støvsugning af bilen på 30 minutter, koster det dobbelte af 1 opladning af en el-bil.
Jeg gider ikke at diskutere det her det er for råddent
tilføjet af Undren
En ting er din holdning til selvtægt
men hvad der er endnu mere iøjnefaldende er din konstante opdragelsessyge af dine omgivelser, og nu har du så også fået så lille et skonummer, at det tangere det latterlige.
I sagens natur kan du ikke vide hvilken aftale el-bil-indehaveren har med boligselskabet, og nogle gange var det måske mere elegant at forspørge sig end at forgøre sig, så var du også ude ovre din selvtægtsfobi.
Du bidrager til en utålelig tone i den boligblok, med din intention. Er det elegant?
tilføjet af Undrer mig
Hiv stikket ud...
og placer en oplader med 2 eller 4 små batterier deri i stedet for. Kan den ene spare en formue kan I andre vel også spare nogle småpenge. Når personen med bilbatteriet har prøvet det nok gange, så kan det jo tænkes, at den dag han virkelig har brug for at køre en tur med sin bil, der lader han op et andet sted for at være sikker på at have strøm.
En anden løsning kunne jo være, at man får lavet en ordning med funktionærkontoret om, at kontakten kun kan aktiveres når de har bestilt nogle håndværkere til at udføre et stykke arbejde. Men hvad koster en opladning egentlig, uanset om det umoralsk eller ej???
tilføjet af bdfb
den koster 2 kroner og 50 øre
så det er ikke værd at kæmpe for....snak med manden i stedet for.
Fortæl ham at naboerne føler sig lidt snydt......hiv stikket ud og spark stikkontakten i stykker
tilføjet af Læser
Det er slet ikke noget strøm du betaler
Hvis du bor i en boligforening er den ingen fællesopgørelse af el. Den går på ejendommens drift, så klap du bare hesten, inden du får dig gjort helt til grin.
tilføjet af DGD
at begå selvtægt eller at begå en dumhed
Jeg er nu glad for at en person som dig og mange af de andre i indlægget, ikke har så meget magt i samfundet.
Det vil ende i rent diktatur, lad dog den rare mand lade sit batteri op.
Snak med ham, hvis du har muligheden.
At hive stik ud og aflevere på funktionærdiktatorkontoret er latterligt.
Det er totalt latterligt, jeg håber at alle jeres huslejer stiger med 1.200,oo kroner om måneden.
tilføjet af sdgds
totalt enig
Der er altid kludder med kommunikationen blandt beboere i boligforeninger.
Forklaringen på det, kan man selv gætte sig til !!!!
Trist og indholdsløst
tilføjet af Anonym
2 kr og 50 øre
Hvordan er du kommet frem til den pris. det koster 0.32 øre pr km man køre i en El-bil så det er vel nærmer 40 kr. hvert gang gratisten fylde bilen op med strøm så helt uvæsligt er det heller ikke
tilføjet af nightnurse
Selvtægt?
Har du undersøgt om det er en invalidebil? Der er måske en grund til at batteriet oplades i kælderen - men som andre foreslår, spørg på ejendomskontoret.
Til alle, der mener at det er OK at pågældende bilejer lader andre betale for strømmen. Heri er jeg ganske uenig. Det er ikke prisen, det er princippet i sagen. Det er nasseri på andre af højeste karat, hvilket hos mig kan aldrig være i orden - medmindre der foreligger en skriftlig aftale med ejendommens repræsentation.
En sådan skriftlig aftale skal nye indflyttere gøres bekendt med i forbindelse med indflytningen - hvilket BMW øjensynlig ikke er blevet.
Vi, der kører benzindrevne/dieseldrevne biler går heller ikke med hatten rundt i opgangen og beder de andre beboere om at betale for benzinen - hvorfor skulle ejeren af elbilen have betalt sin strøm af andre? Har han/hun ikke råd, må han/hun cykle, gå eller tage de offentlige transportmidler, så længere er den ikke.
Situationen minder mig meget om en kollega, der altid mangler 10 eller 20 kr., som hun spørger andre om hun må låne. Sagen er blot den, at de 10 eller 20 kr. bliver aldrig afleveret igen, hvilket medfører at hvis vi andre skal have penge med på arbejde, er det altid sedler.
At leve på nas er en grim ting og så er beløbets størrelse fuldstændig ligegyldig.
tilføjet af Anonyms Q
Hvis det er så billigt
Hvorfor kan vedkommende så ikke belaste sin egen regning???
tilføjet af supermand ?
der er noget jeg ikke fatter?.
Tør du virkelig melde supermand?, jeg mener hvis at !"bateriet" står nede i kælderen?, og det er til en "elbil", så må det være supermand`s elbil, et bateri til en elbil, vejer sådanne Ca. 250-300 Kg., og hvis at der er en jeg kender, der kan gå måske 100meter med 250-300Kg.,også ned i en kælder, så er det supermand.
tilføjet af Misekat45
Super-syn
Hvis du gav tid til at læse inlæg ordenlig igennem vil du bemærke. at der står der intet om batterier i kælder. Men en stort "oplader" til baterier Så derfor er det nok KUN en gummitarzan :-) der ejer bilen
tilføjet af Rockharder
selvtægt eller....?
Du har bare alt, alt, alt for megen fritid, og er meget vild med at belemre andre med dine meninger
tilføjet af jkjk
Adresse
Jeg har en rigtig gammel kummefryser, som sluger rigtig meget strøm. Det er lidt dyrt for mig, og jeg er alligevel i gang med at se mig om efter et andet sted at bo. Derfor ville det være rart, hvis du kunne fortælle mig, hvor du bor, da jeg så har mulighed for at beholde min gamle kummefryser uden at betale for det. Jeg kan altid installere hjul på den, så den kan flyttes, hvis det hænder, at den står i vejen. Jeg har også ekstra stikdåser, så ingen kommer til at mangle et stik, såfremt de har et behov for elektrisk opladning.