Bekend dine

..upædagogiske tendenser.
For lidt tid siden var jeg ude for min nr. 4 abort inden for 1 år. Det krævede ret meget energi for mig at være på fode, at være mor til de 2 smukke, søde, dejlige piger jeg har. Eftersom al min energi gik på at få mig selv op igen, havde jeg meget lidt til mine omgivelser, herved også mine piger.
En dag kom min store pige ind til mig og ville spørge om et eller andet, for 3. gang. Jeg endte i ren desparation for bare at få 5 min alene, at tale til hende som om hun havde talt til mig hele dagen. Og det endte selvfølgelig med at hun blev ked af det. Det var meget lidt smart af mig, at reagere først, og derefter tale.
Hvad har du gjort, der har været upædagogisk i situationen?

fået 4 aborter... det er sku da så barnligt og umodent som det kan være!!

...hvor står der, at det var 4 frivillige aborter? Jeg kan ikke se det. Hvis det er 4 frivillige aborter, så har du fuldstændig ret, men hvis de var ufrivillige, så synes jeg, at du burde have vejet dine ord noget bedre.
mvh hønemor1001

at det antages at de var frivillige.
Det kan jeg så informere om at de bestemt ikke var!
Og du har ret, det ville være umodent og barnlig.
Det der fanger mig, er din begrundelse for at antage at de var det? hvilken mekanisme er det i dig, der gør at du ikke som det første tænker noget ala "hvor er det synd for denne kvinde at hun ikke kan beholde de børn" Eller noget andet der viser empati?
Hvorfra kommer denne kynisme?

Det er virkelig en interessant observation.

Jeg er tit upædagogisk overfor mine børn - det er en stadig overraskelse for mig, at de nu i en alder af 12 og 16 er blevet nogenlunde velfungerende :o)
Jeg springer tit over det med madpakker og stikker dem ofte en 20'er til at bruge i skolens kantine... og er temmelig sikker på, at pengene lander alle andre steder end i kantinen! Men madpakker og morgen'er har bare aldrig været mig :-(
Så: jeg har bekendt min brøde og har det fluks bedre...!

Det beklager jeg så at jeg antog. Jeg har bare en "veninde" der er meget uansvarlig på det punkt, og hun sidder nok i baghovedet. At du skælder børnene ud, fordi du ind imellem har fået nok er vel noget der sker for os alle (se bare min profil "men nogen gange ønsker jeg dem til månen".
Ufrivillige aborter må være forfærdelige, især når man ved hvad der kan komme ud af det! Så endnu engnag beklager jeg min uheldige udmeldelse. Maria

vi er jo alle bare mennesker, selvfølelig begår mødre også fejl, jeg kan huske det aller aller værste jeg har gjort, som stadig kan få mig til at græde af skyldfølelse:
Min datter var vel 6 år gammel og stjal! Legetøj fra børnehaven, legetøj fra de andre børn, og jeg var rystende nervøs hver gang jeg havde hende med i en forretning, og have talt med hende om det, skældt hende ud osv. mange gange.
En dag fik jeg et anfald af sindsyge.
jeg sagde til hende at jeg var blevet kontaktet af kommunen, og at vi skulle pakke hendes ting, fordi de havde fundet ud af at hun stjal.nu synes de ikke at jeg var en mor der kunne finde ud af at opdrage mit barn godt nok, så de ville sætte hende på at børnehjem, og vi ville ikke kunne se hinanden igen.
Hun SKREG af rædsel, og var dybt ulykkelig.
ÅH GUD, hvad har jeg dog gjort ved hendes sind?
Det var forfærdeligt- jeg vidste jo jodt at det var HELT OG ALDELES ude af propotioner, og at det på ingen måde kan retfærdiggøres.
Hvor har jeg bedt om tilgivelse hos hvor herre mange gange.
Jeg tilgiver ALDRIG mig selv for det.
En dag, for ikke længe siden nævnte hun det og spurgte om jeg kunne huske det?
Ja det kunne jeg selvfølelig godt, jeg sagde til hende at det var noget jeg havde fundet på fordi jeg var blevet helt desperat for at hun skulle holde op med at stjæle, men at det var SÅ FORKERT af mig, og at jeg vra SÅ KED AF at jeg havde sagt det til hende.
Jeg fældede vist en lille tåre.
Det gør ikke noget siger hun så - jo Trunte det gør det, det var meget meget forkert af mig, UNDSKYLD, jeg elsker dig så højt vi skal aldrig væk fra hinanden.
Hvad har jeg ikke ødelagt i hende, blot fordi jeg glemte at holde hovedet højt og at det var mig der var den voksne :-(

Rart at læse folk der tager ansvar for hvis de har kvajet sig. Det er menneskeligt, og fedt at nogen her tør vise et menneskeligt ansigt. Flot mohia.

Citat fra Mother Theresa
Sikke en fantastisk historie!
Det smukkeste ved det hele kan du ikke engang få øje på selv. Du ville aldrig kunne lære noget som helst her, hvis ikke du var fuld af kærlighed til din lille pige. Men det er du. Du er et stort og ærligt menneske. Bebrejd ikke dig selv mere. Jeg tror du var den der skulle lære noget her, og du har lært din lektie. Når du giver den videre her, så lærer du også os andre nogt. Tak for det Enya.

Jeg bliver da helt rørt, tak for dine fine ord - men du har ret, jeg har lært noget meget meget vigtigt. Lige at tænke en ekstra gang inden jeg åbner munden, og at tælle til elleve. Jeg har lært at kontrollere mig selv, jeg flipper ikke længere ud, og jeg har fundet en anden ro i mig selv.
Endnu engang tak - jeg vil tænke over dine ord, og forsøge at finde en syndsforladelse :-)