Beskyttelse eller sandhed? "Jeg elsker dig ikke mere..."
Jeg har haft et lidt omvæltende forhold til min nu eks-kæreste hvor vi har været fra hinanden 3 gange. Vi har over en periode på ca 5 år, været sammen i 4. De første to gange slog jeg op. Den tredje var vi enige. Det er nu 4 måneder siden. Ikke mindre end en uge efter vi slog op, fandt hun en ny. Og en måned efter flyttede de sammen. Jeg er 21, hun 19. Og hendes nye kæreste 30 år, halvskaldet, overvægtig og slagtermester! Vi havde boet sammen et halvt års tid, og det gik ikke forrygende. Men vi elskede stadig hinanden. Jeg flyttede så til København for at følge mit drømmestudie. Hun ville ikke med. Hun har altid været meget stavnsbundet, og efter megen diskution accepterede jeg det. En måned efter jeg var flyttet havde jeg ringet til hende så sjældent, at hun blev meget sur på mig, og sagde at hun ville have mere kontakt. Jeg skulle ringe hver dag. Men jeg havde så meget andet fokusere på, end at fortælle hvordan det var gået i skolen hver dag. Så vi slog op.
Kort efter begyndte jeg at savne hende igen. Den største studiekulder faldt også af mig. Men hun havde jo en ny. Efter flere måneders heftigere og heftigere SMS'er og samtaler, fortalte jeg hende ansigt til ansigt, at jeg ønskede at give vores forhold en chance til. Hun undgik at svare direkte og måtte gå, for hun skulle møde sin kæreste. Samme aften blev jeg nød til at få svar. Jeg var helt fucked up af hendes ugennemtydelige beskeder. Jeg boede i juleferien, hvor det hele fandt sted, i nærheden hos mine forældre, så jeg lånte bilen og kørte over til hende (og kæresten). Halvvejs ringede hun og sagde jeg ikke kunne komme. Så det fløj ud af mig: "Sig at du ikke elsker mig, så skal du aldrig høre fra mig igen". For jeg var helt sikker på hun stadig dybt inde elskede mig. Så sagde hun fandme at hun ikke elskede mig...... Jeg græd resten af natten.
Og så kommer det. Jeg elsker hende af hele mit hjerte. Jeg vil dø for hende. Hun har selv sagt til mig tidligt i hendes nye forhold, at det hun fik hos ham var tryghed. Hun kunne ikke styre sin kærlighed til mig. Derfor og pga en masse andre hentydninger og utydelige beskeder, tror jeg ikke på hende. Og mener hun gør det for at beskytte sig selv mod at blive såret endnu engang.
Er det sandt, og hvad kan jeg gøre for at få hende til at indse det. Eller drømmer jeg?
Frustreret hilsen
kbhingeniør
Kort efter begyndte jeg at savne hende igen. Den største studiekulder faldt også af mig. Men hun havde jo en ny. Efter flere måneders heftigere og heftigere SMS'er og samtaler, fortalte jeg hende ansigt til ansigt, at jeg ønskede at give vores forhold en chance til. Hun undgik at svare direkte og måtte gå, for hun skulle møde sin kæreste. Samme aften blev jeg nød til at få svar. Jeg var helt fucked up af hendes ugennemtydelige beskeder. Jeg boede i juleferien, hvor det hele fandt sted, i nærheden hos mine forældre, så jeg lånte bilen og kørte over til hende (og kæresten). Halvvejs ringede hun og sagde jeg ikke kunne komme. Så det fløj ud af mig: "Sig at du ikke elsker mig, så skal du aldrig høre fra mig igen". For jeg var helt sikker på hun stadig dybt inde elskede mig. Så sagde hun fandme at hun ikke elskede mig...... Jeg græd resten af natten.
Og så kommer det. Jeg elsker hende af hele mit hjerte. Jeg vil dø for hende. Hun har selv sagt til mig tidligt i hendes nye forhold, at det hun fik hos ham var tryghed. Hun kunne ikke styre sin kærlighed til mig. Derfor og pga en masse andre hentydninger og utydelige beskeder, tror jeg ikke på hende. Og mener hun gør det for at beskytte sig selv mod at blive såret endnu engang.
Er det sandt, og hvad kan jeg gøre for at få hende til at indse det. Eller drømmer jeg?
Frustreret hilsen
kbhingeniør