Bibelkundskab en forudsætning?

Jeg tænker tit på det, når jeg læser de mange indlæg, der skrives her i SOL-en om kristendom.
Det skurrer i mine ører, at jo mere biblkundskab man har, jo mere ret har man til at kalde sig kristen...Det forekommer mig altså forkert at det er noget, man skal læse sig til.
Jeg mangler stadig svar fra again, som uvist af hvilke årsager har vedtaget med sig selv, at jeg bekender mig til en art satanisme, hvilket er helt forkert. Kunne godt tænke mig at vide, hvordan og hvorfor man kommer frem til sådan en konklusion. http://debat.sol.dk/show.fcgi?category=6&conference=217&posting=624816
Hvorfor dette behov for at kalde sig noget som helst...Er "troende" ikke nok?

hvad det er man tror på. Desværre er der mange der bruger deres bibelkundskab til at slå hinanden oven i hovedet med, men det viser blot at de ikke har forstået Bibelens kærlige budskab. Når man studerer Bibelen får man at vide hvordan Gud ser på tingene, man lærer Guds hensigter at kende og man får at vide hvad man skal gøre for at opnå evigt liv.
Hvad man kalder sig er ikke det vigtigste. Det der betyder noget er at man er oprigtig i sin tro, men troen kommer altså af at læse i Bibelen.
Med venlig hilsen, ftg.

Hej Maria
Da vi, som bekendt, har religionsfrihed her i landet, så har du helt ret i at det afgørende er om man er troende eller ej. Hvilken religion jeg tror på kan være flintrende ligegyldigt, sålænge jeg ikke bruger den til at slå andre oveni hovedet med.
Mvh Lagermann

Jeg er glad for at du svarer mig i en pæn tone, selvom det er meget tydeligt at vi to nok aldrig bliver enige i vores forståelse af kristendom.
Dig - "Når man studerer Bibelen får man at vide hvordan Gud ser på tingene, man lærer Guds hensigter at kende og man får at vide hvad man skal gøre for at opnå evigt liv."
Mig - Hvad er det for en gud du taler om mon? At gud har et syn på tingene...tror jeg ikke på. Det vil jo gøre at man kan være uenig med gud...at man kan diskutere med ham...når noget er til diskussion, kan man får ret i noget. Man kan vel ikke mene noget, hvor man selv har ret og ud tager fejl? Det lyder ikke som om det er en guddommelighed du beskriver...mere en person, man har givet magten....en sådan person kan man også tage magten fra. Det har i mine øjne intet med gud at gøre. En guddommelighed eksisterer hvadenetn vi tror på det eller ej...en guddommelig indflydelse er indiskutabel.
Dig - "Hvad man kalder sig er ikke det vigtigste. Det der betyder noget er at man er oprigtig i sin tro, men troen kommer altså af at læse i Bibelen."
Mig - Så siger du jo faktsik at biblekundskab er en forudsætning for at være kristen. Det er jeg heller ikke enig i. Det kristne budskab er kærlighed, det er universalt...det afhænger ikke af om du har læst biblen eller ej. Men biblen giver nogle meget gode vink og muligheder for at danne et fælles grundlag for at danne et samfund der bygger på fred. Synd der ikke er nogen...heller ikke de kristne der kan finde ud af at lade være med at slå hinanden oven i hovedet....Kristne er især slemme til at slå hinanden oven i hovedet med hvem der er mest kristne....Jeg tror simpelthen ikke på, at det kan gradbøjes...tror det er enten eller....

Tjah...der er vi jo meget tit Lagermann. Og det er sgu dejligt ;o) ikke fordi man SKAL være enig...det er bare rart at møde nogen, man er enig med ind i mellem.
(Rart at se dig på disse kanter igen. Ved godt du har haft dit at se til. Håber alt er vel. Mange hilsner og godnat herfra ;o))

enhver er salig i sin tro.

Godmorgen
Selvføgelig er bibel kendskab en forudsætning for din tro.
Du tror, fordi du hører ordet. Den kommer ikke af sig selv.
Hold heller fast I bibelen, den bliver man ikke færdig med i dette liv :)
Er du færdig med den?
M.V.H

.........en LODRET LØGN! -
- Jeg Tror Simpelthen IKKE På, At det er din Ærlige Mening! -¤-
Men du er simpelthen så Bange for Halfevil333's Kundskaber, at du Ikke tør Ytre andet i det selskab end Nedenstående!
ftg. skriver:
"Hvad man kalder sig er ikke det vigtigste. Det der betyder noget er at man er oprigtig i sin tro, men troen kommer altså af at læse i Bibelen."
Fy Hadadada!

Siden hvornår er Du kommet til den for en JV'er så Formastelig en Tanke? Husk ftg Husk, At!! alle andre "TRO" end Jehovas Vidner er FALSKE! -¤- Hvilket der jo er Printet utallige steder inde i Hovedet på dig, samt på adskillige JV-Papirer!
Næ Næ ftg - den hopper jeg ikke på, den er lige så usandsynlig, som at jeg skulle være Jehovas Vidne!

Mvh
JALMAR

Den eneste grund til at jeg kom ud af mit misbrug, var at der var en afroamerikaner som havde fået en åbenbaring af Jesus, og som troede på Biblen, og derfor gjorde som der stod i Biblen. Han prædikede Ordet med kraft, som jeg aldrig har set det før, han profeterede ind i mit liv, og mennesker blev helbredt på stribe. Når jeg så deres tårevædede kinder, deres tak til Gud, så forstod jeg det ikke rigtigt, kunne man virkelig opleve Gud? Hvad end det var de oplevede, som helbredte dem og fik dem til at græde af glæde, og takke Gud, så ville jeg gerne prøve det samme, og det skete for mig i en sang, hvor jeg overgav mig til Herren Jesus Kristus, uden at vide noget som helst om hvem han var. Men jeg blev en ny skabning, jeg blev født af ånden, og oplevede noget der oversteg alle mine drømme og forventninger tilsammen. Jeg blev fyldt med Guds ånd, og vidste pludselig at det var sandt, at Gud eksisterer, og at den eneste vej til ham, er gennem Jesus Kristus.
Alt dette skete, fordi én mand troede på evangeliet, og var blevet kaldet til at prædike.
I mit barndomshjem havde vi ingen Bibel studier, vi troede faktisk ikke på Gud, og det var helt nyt for mig, at få lyst til at læse i Guds ord. Men hvis du først smager, lad os kalde det for den bedste tre retters menu i hele verden, så bliver du seriøst interesseret i at få opskriften. Så jeg gjorde næsten ikke andet end at læse i Biblen de næste tre måneder, og hvilken fryd. Det er den mest fantastiske bog der findes, og jeg er blevet ved med at læse i den lige siden, for Gud taler til mig igennem Ordet, giver mig stærke oplevelser igennem skriften, fylder mig med visdom og kundskab, som overgår min egen forstand. Jeg kan slet ikke få nok, og ville nogle gange ønske at jeg havde mere tid til bare at studere Biblen på kryds og tværs.

.......den kan være en del af et menneskes livsholdning, Menneskesynet - men der kan Troen lige så godt udmønte sig i Bedrevidenhed, Indskrænkethed (Hvem? f.eks.), som i Menneskekærlighed og Tolerance (katarin@ f.eks), begge dele ses jo tydeligt her på "SOL"!
Jeg mener at det eneste der tæller som menneske, er Mennskekærlighed og Tolerance, bare det ikke er blind tolerance!
Har man så som menneske behov for det guddommlige aspekt i livet, bør det ikke stå over Mennskekærlighed og Tolerance, men højst komme på niveau med. -¤- Desværre sker det, at det får en større plads i nogles liv, og det er så der først Tolerancen ryger sig en tur, og dernæst Menneskekærligheden!

Det eneste der dur ER: Menneskekærlighed og Tolerance -¤- Hvilket er min mening!

Fortsat god dag -¤- Må Din Gud være med Dig!

Med venlig hilsen
jalmar

Om det ikke er nok at kalde sig troende..
Kære Halfevil..
At være troende er en rigtig god start, et suverænt godt udgangspunkt, og du er såvidt jeg kan forstå, på rette vej..
Men hvad tror du på? Det er jo ikke ligegyldigt hvad du tror på, når du kalder dig for troende. Jeg mener, det må vel også være vigtigt for dig at vide hvad sandheden er, for det er jo ikke så godt, hvis man tror på en løgn, eller hvis det man tror på, bare er en forestilling man har oppe i hovedet, og så virkeligheden er en helt anden. En totempæl kan f.eks. ikke komme og redde dig, hvis du er faldet i et hul med kviksand.
Jeg kan ikke fortælle dig hvem Gud er, hvor stor han er, eller hvor fantastisk det er, at opleve hans nåde og barmhjertighed sætte én i fuldkommen frihed. Ligemeget hvor mange ord jeg sætter på, så kan det aldrig beskrive hvem Gud er. Og jeg tror heller ikke på at noget andet menneske kan give nogen fyldestgørende beskrivelse af noget så meget, meget større end os. Det er ganske enkelt umuligt. Men det kan faktisk lade sig gøre at få et personligt forhold til Gud, og lære ham at kende, ved at tage imod hans søn, Jesus Kristus. Det eneste du behøver at gøre, er at invitere Jesus til at komme ind i dit hjerte, bare åben din mund og bed ham ind i dit liv.

Jeg tror, again mener, det han skriver. Du har måske bare ikke levnet mulighed for, at du har misforstået hans indstilling. Indstillinger har det med at varierer en lille smule i forhold til, hvordan de bliver modtaget. Jo bedre de modtages jo mere villig er parterne til at findes fælles fodslag frem for uenigheder. Men det er klart at lang tids gensidig beskydning hærder overfladen....der er ikke så meget forståelsesenergi tilbage.
Jeg bryder mig ikke om at medvirke i jeres spil. Jeg har ikke nogen særlige kundskaber, og jeg ville hade mig selv virkelig hårdt, hvis nogen var bange for mig.

Det er klart at jeg har en viden om kristendommen fordi jeg er føt og opvokset med den. Som katolik gik jeg i en katolsk skole, hvor man var i kirke i skoletiden en gnag om ugen og så gik jeg i kirke sammen med familien en gang om ugen. Derudover havde vi to eller flere religionstimer hver uge, og jeg var på katolske børnelejre og jeg gennemgik førstekommunion, første skriftemål samt firmelse som henholdsvi 7, 8 og 9-årig. Der er intet af dette, jeg husker negativt. Det dannede en tryghed...og i min verden var det jo noget alle gjorde...det var helt almindeligt. Min verden var spækket med rare og kærlige mennesker.
Jeg kom i 5. klasse på en kommunlaskole efter eget ønske...og blev virkelig overrasket. Havde ikke lukket munden endnu, da de andre blev konfirmerede og fik fester, gaver og blev millionærer...Det lå mig uendelig fjernt. Jeg mener...til min firmelse...det er det ritual der svarer til konfirmation, der fik jeg en lille rød trægris med 4 huller til lys...en slags adventskrans.
Det chokerede mig, at der var så meget at fejre, når folk tilsyneladende kun modvilligt gik i kirke, og næsten ikke blev undervist i religion.
Jeg har læst biblen...både det gamle og det nye testamente. Det er en bog fuld af klogskab og det kan jeg godt bruge. Om jeg bliver færdig med den...tjah...jeg synes det mest interessante, er hvad den siger andre. Chosen1 nævner nogle gange nogle citater fra biblen der rammer sagens kerne med vinkelret præcision. Det er dejligt at høre biblen blive brugt....men jeg er færdig med at sidde at granske den...den bliver den ikke levende af, hvis man kan sige det sådan. Den bliver levende af at blive brugt...Jeg bliver aldrig færdig med at nyde den dybe forståelse, der formidles mellem mennesker, der anvender bibelcitater på den måde.
Men at nævne afsnits og linie-numre samt forfatter af skriftet...det giver mig helt ærligt røde knopper...det er sgu da IKKE centrum i at formidle forståelser til hinanden. Det er netop at markere sig magtfuldt i forhold til andre...med en viden, som er bedøvende ligegydlig. Hvis et bibelcitat har magt...så kan det stå helt alene...man behøver sgu ikke kildeangive, for at markere det guddommelige. Det kommer helt af sig selv.
Håber det var et okay svart til dit spørgsmål. Og god dag til dig også ;o)

Jeg tror ikke på, at noget der ligger så dybt, og som er drivkraften i ens liv kan udmønte sig i bedevidrenhed...en dybtfølt tro har ikke behov for at triumfere "Hvad sagde jeg?"....Ikke som jeg ser begrebet tro ihvertfald.
Men det du siger om medmenneskelighed og tolerance...APPLAUS! Dér er jeg enig...helt ind i marven. Tolerance og medmenneskelighed er uforeneligt med indskrænket smålighed...rimer ikke med at triumfere over andre.
Du taler om en drivkraft...en drivkraft er en tro...
Troen kan man understøtte ved at læse gode citater i biblen, ja også alle mulige andre steder...Ved hjælp af dem kan man forklare og diskutere emner, der vedrører ens tro, liv og livsindstilling. Men man kan ikke afgøre, at fordi der måske er nogen, bibelcitater ikke siger så meget, at de så ikke er troende. Det er efter min mening kun en selv, der afgør om man er troende...og det behøver ikke at være på samme måde, vi er troende. Drivkraften bag, er den det handler om.

Det er ikke ligegyldigt hvad man tror på. Der er ingen, der tror på noget uden betydning. Hvis nogen mennesker finder vejen til gud gennem troen på en totempæl, så er det ok. Alle veje til gud er ok. Der er ikke nogen af os, der har retten til at vurdere om den ene tro er mere betydningsfuld eller rigtig end den anden.
Jeg kan ikke få mig selv til at kalde centeret for min tro for "HAN"...eller Gud...altså et navn der staves med stort ligesom Ole. Det er i enhverforstand at reducere det, det guddommelige er for mig, til en personlighed. Sådan er det ikke....det guddommelige er ikke et menneske...mennesker er omfattet af gudommeligheden...alt er omfattet af det.
Jeg er glad for at du ikke begiver dig ud i at forklare, hvem..eller måske mere HVAD gud er...for det er som du siger noget, der skal gro frem i en harmonisk forståelse af verden.
Den harmoniske forståelse...det er ens tro.

Nu har jeg læst dit svar, og kan godt forstå, hvor dine antagelser kom fra. Jeg er glad for at du ville rette den misforståelse. Jeg besvarer ikke dit indlæg i den debat...det vigtige for mig var bare få tingene på plads, og forstå, hvordan den misforståelse blev født....andre folks opfattelser og forståelsesverdener har man ikke magt over. Så må man jo adresserer hinanden ;o)
Jeg synes det sidste du nævnte i det indlæg som jeg her svarer på er...at du er gift med en ateist.
Det må være svært, når der er tale om grundholdninger. Min lillebror er som nævnt scientolog, og var i mange år gift med en katolik...det gik i stykker på grund af deres trosforskelligheder. Jeg beundrer de mennesker der finder kræligheden, når andre dele af deres forståelsesverdener ligger så langt fra hinanden... Det fortæller mig om dig again...at du er et meget troende menneske...indenfor ligegyldigt hvilken religion er kærligheden det største. Det er den der kræver dig...biblen, vagttårnet whatever...det er kun bibeskæftigelser i forhold til det det hele handler om...at holde lyset foran og gå kærlighedens vej. Respekt!

er det vel?

Du har selv nævn Charles N'Diffon (stavemåde nok ret alternativ ;o)) Jeg så ham i fjernsynet gøre det samme ihvertfald.
Det er en fantastisk oplevelse, du beretter om...og når jeg ind i mellem har set folk få de der åbninger til noget guddommeligt i deres sind, så gør det mig meget varm om hjertet. Glæder mig på deres vegne.
Jeg har selv oplevet lignende ting, men det sker ikke i et menneskehav og hallelujaråb ligesom godspellsangerne med stor fryd kan formidle....
Det er i stilhed, og når jeg er alene....Jeg føler, det er meget privat.
Jeg får en meget, meget sjælden gang i mellem besøg af en personlighed/ånd/spøgelse/lysvæsen...ven. Jeg ved det er en han...jeg ved han er gammel og meget mager. Det tager ham to timer eller sådan noget at gå de tre fire meter fra trappen og hen til min kontorstol. Så er han der bare...og står bag ved mig. Siger ikke noget. Gør ikke noget, står bare der i et stykke tid, og derefter holder hans energi op igen. Han giver mig fred. En usigelig, uendelig, fantastisk, helbredende fred. Det er så stort, så jeg helt kan græde af taknemmelighed....
Hver gang han er der, så falder alle brikker på plads for mig. Jeg begriber alt det, der for bare et øjeblik siden, syntes kaotisk. Han er formidler af det gudommelige...han er det ikke selv...men han giver mig lov at smage. Han er måske en engel?
Jeg har været nysgerrig efter, hvem han er...men hans identitet er uvigtig. Jeg er taknemmelig for, at han er min ven. Har meget brug for ham en gang i mellem. Men han kommer bestemt ikke når jeg kalder...som sagt så er det en meget sjældent, han er der....en gang om året måske...
Jeg fortalte dig en gang for længe siden om dengang min afdøde farfar gav mig livet tilbage med kærlighed...Han var også som formidler af noget fuldstændig, ubeskrivelig, fantastisk...Hans tilstedværelse fyldte mig med en fred og harmoni, som var endnu større end den, min langsomme ven kan formidle. Min farfar formidlede endda en kærlighedskraft, som var så enorm, så jeg simpelthen blev forhindret i at dø. I mit sind havde jeg stillet fuldstændig skarpt på billedet af centrum for min kærlighed...min dengang treårige datter. Hende kunne jeg ikke ikke forlade....Det var ligesom han sagde til mig..."I gud er alle ord betydningsløse..."
Jeg tror der er rigtigt mange mennesker, der har lignende oplevsler, som har sat nogle trosspørgsmål i perspektiv for dem. Det er ikke noget, man måske har så meget lyst til at udbasunere, for mange føler det privat. Det er jo folks eget vlag om de vil dele deres oplevelser med andre. Nogen føler sig måske ikke modne til det...jeg synes det er vigtigt at respektere at folks processer er forskellige...
Tak for din historie Chosen1....du har i det hele taget en meget fantastisk livshistorie. Har du tænkt på at skrive en bog om den?

........grund til, "med vilje" at misforstå noget, du udemærket er klar over selv. -¤- Du ved udemærket godt, at du er en bedre debattør end både ftg og undertegnede, Hvilket jo ikke er en skam hverken for dig eller mig i hvert fald. -¤- Det faktum gør bare at nogle ikke lægger sig så skråsikker som vanlig, ud med en måske/sandsynlig upopulær mening, og det sammen med et par andre småting, fik mig bare til at koge over.
Ftg har generelt ikke meget tilovers for mennesker der ikke er medlem af JV. når han så skrev som han gjorde - Tja så blev jeg lettere "altereret", da hans sætning:
"Hvad man kalder sig er ikke det vigtigste. Det der betyder noget er at man er oprigtig i sin tro, men troen kommer altså af at læse i Bibelen."
Ovenstående sætning svarer for ftg til, at jeg begyndte at forsvare JV! -¤- For det er ikke hvad han ellers står for i sine indlæg - Hvilket du faktis udmærket godt er klar over.

Så wushwush dig selv!

Med venlig hilsen
jalmar

Dejligt, at vi kunne få den misforståelse ryddet af vejen. Jeg tror jo meget på Bibelen, når den kommer med dette råd:
"Når du derfor bringer din gave til alteret og dér kommer i tanker om, at din broder har noget mod dig, så lad din gave blive ved alteret og gå først hen og forlig dig med din broder; så kan du komme og bringe din gave." Matt 5:23-24
Jeg synes forøvrigt ikke det er så svært, at være gift med en ateist. Men det er klart, at vi er nødt til at give hinanden plads til at være dem vi hver især er. Hun prædiker ikke ateisme for mig og jeg prædiker ikke kristendom for hende.

".......grund til, "med vilje" at misforstå noget, du udemærket er klar over selv. -¤- Du ved udemærket godt, at du er en bedre debattør end både ftg og undertegnede, Hvilket jo ikke er en skam hverken for dig eller mig i hvert fald. -¤- Det faktum gør bare at nogle ikke lægger sig så skråsikker som vanlig, ud med en måske/sandsynlig upopulær mening, og det sammen med et par andre småting, fik mig bare til at koge over."
Det er altså meget ubehageligt at opleve det der. Jeg har ikke et behov for at være en bedre debattør end andre, og jeg ved ikke "udmærket selv", at jeg er det. Jeg ser det ikke sådan. Det ville være en forfærdelig skam for mig hvis det var sådan, at fordi nogen har den opfattelse om mig, så bliver de usikre i en debat med mig. Jeg håber meget, du har misforstået det. Det ville gøre mig til en dårlig debattør! Jeg mærker ikke det er mig, der reflekteres på, men en fejlopfattelse af mig. En god debattør forstår at komme andre i møde...ikke at dukke dem.
Jeg VIL ikke betegnes, som en bedre debattør end andre.
Heller ikke som en dårligere!
Bare som en af dem.
"Ftg har generelt ikke meget tilovers for mennesker der ikke er medlem af JV. når han så skrev som han gjorde - Tja så blev jeg lettere "altereret", da hans sætning:
"Hvad man kalder sig er ikke det vigtigste. Det der betyder noget er at man er oprigtig i sin tro, men troen kommer altså af at læse i Bibelen." "
Men måske har han álligevel noget til overs for andre mennesker som ikke er JV'er?...Han har netop fortalt, at han er gift med en kvinde, som er ateist. Og han beskriver, at det handler om at give hinanden plads, samt at det er muligt at være under samme tag og have plads til forskellige opfattelser i et ægteskab. Jeg synes ikke det virker som om, du ved, at han har den evne.
"Ovenstående sætning svarer for ftg til, at jeg begyndte at forsvare JV! -¤- For det er ikke hvad han ellers står for i sine indlæg - Hvilket du faktis udmærket godt er klar over."
Du har beskrevet hele tre gang i dit indlæg nogle ting "jeg udmærket godt ved"....men som jeg faktisk ikke anser for fakta....Jeg synes du tilægger mig en helt forkert identitet og opfattelse....det er faktisk slet ikke mig du taler med.
Jeg har behov for, at du prøver at modtage de ting jeg siger, uden at opfatte, at jeg ved et eller andet i forvejen, eller er på en bestemt måde....og så svarer på dem ud fra det indtryk det så giver dig. Måske vil dine svar være helt anderledes....
Jeg håber du vil komme mig i møde med mit ønske.

..at man ikke kan sætte navn på noget, som man ikke har mødt. Gud har rigtig mange navne. Nogle af dem har han fået fra mennesker der aldrig har haft et personligt møde med ham, mennesker som blot har haft en stor nok visdom, til at regne ud at han findes. Men han er en personlig Gud, som ønsker at gøre sig kendt for dig. Hvis du vil kendes af ham, og hvis du vil lære ham at kende, så bare søg ham af hele dit hjerte, så vil du finde ham. Og når du finder ham, vil han vise dig hvem han er, og så kan du kalde ham for det han er, og bruge det navn som han bruger om sig selv. Selvom navnet ikke er så vigtigt. Det er dit hjerte han ser på. Der står i Biblen at Gud er kærlighed.

..og tak for det positive forslag om at skrive en bog..
Jeg tror jeg vil skrive en bog om nogle ganske få år, hvis jeg ellers kan få tid..
Jeg respekterer dig som den du er, Halfevil, beklager hvis du oplever mig som manipulerende, jeg vil så gerne dele frelsen med dig, og nogle gange bliver jeg alt for ivrig. Men du har fat i noget, når du henviser til gospel sangerinderne, og den kraft, og den glæde, som de udbasunerer. Det er lige præcis det som de synger om, som jeg gerne vil dele med dig.
Guds fred.

Hvem er Gud? Hvad er Gud? Hvornår er Gud?
I begyndelsen var "Ordet" og "Ordet" var Gud.
Citat slut. Johannes Evangeliet kap. 1 vers 1.
Venlig hilsen
Enoch