0tilføjet af

Bittersød Natskygge

Et blik
til den forkerte side og
lyden bliver urimelig tonedøv
Som en diskant der nærmest
afmåler og omkranser omkredsen
af indersiden af en genistreg
Der er tabt på gulvet og
mast til ukendelighed
i en urimelighed
der matcher
dens
elendighed
Hensigten var nemlig okay
Timingen var okay
Det hele var bare
okay
Bare ikke
som det var planlagt
Et blik
til den rigtige side
Og resonansen, renheden i hensigten
ligger udspilet for et bedrag
mod sig selv
sine månefyldte drømme og
sine glohede ambitioner
i den umiddelbarhed
der eksploderer
i ens sind
der fusionerer
Det okay
Frygteligt okay
Så fantastisk okay
At det får ben at gå på
Selv om man for længst er stået af
og man har fundet nye
gangarealer
Nye stamcaféer og
nye afvænningsrutiner og
tilkomne fobier
til at sukke på
Det okay
Jeg ser stadig Venus i loftet
under mine teenagedyne
efter 40 år og
jeg ser stadig Tom Cruise
som en idiot
Uden talent og charme
med fjoget grin
på vej mod graven.
Det okay
I morgen slentrer jeg ned af
dagligdagens allé
sammen med tusinde af alle de andres skridt
Jeg hører stadig deres bimlende og bamlende
talebeskeder over en stresset latte
i myldretidstrafik
Det okay
Et stik i jorden
og den føles klar
I morgen tager jeg mit liv
med tømmermænd og cigar
Jeg planter en stor fed ring på hendes finger
Mens jeg sir til hende:
"Kvæl mig før
jeg forsvinder
Det okay
- Du gir mig
vinger!”
http://anglicismo.smartlog.dk/bitters-d-natskygge-post393019
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.