7tilføjet af

Bleer for gode?

Det er mange år siden at jeg har haft blebørn, men har undret mig lidt over at småbørn er blevet meget ældre før at de bliver renlige.
Mine egne unger var omkring 2 år da de stoppede med at bruge ble om dagen, den yngste endda lidt før.
Dengang brugte man gazebleer eller bamsebleer som lignede hygiejnebind i overstørrelse.
Man brugte også "pottetræning" som vist er helt bandlyst i dag, da man vist mener at de tager skade for livet!
Dengang mærkede de små at der kom noget ud og blev tidligere bevidste om bruge potten.
Nu kommer det store spørgsmål!
Er det blefabrikanterne der er smarte og laver bleerne så gode i dag så ungerne ikke mærke at de har ble på og ikke mærker at bleen bliver våd eller fyldt?
Bleer er jo hulens dyre så det er da ret smart at får forældrene til at købe bleerne i meget længere tid.
Jeg har set børn helt op til 3 års alderen bruge ble og undre mig.
Handler det bare om at blefirmaerne score kassen eller hvad?
m.v.h.
Bulderfnis
tilføjet af

Helt enig

Bleerne nu til dags er alt for behagelige at gå med selv når der er lavet noget i dem.
Jeg er sikker på, at det forsinker tiden hvor barnet normalt ville have været blefri.
tilføjet af

Tvivler

Hej
Jeg tvivler på, at det er det, der er årsagen, men hvem ved?!
Min ældste - en dreng - stoppede med at bruge ble da han var 2 år og 4 mdr. (han er nu 5 år, så han har også haft de moderne bleer). Min yngste - en pige - fylder snart 3 år, men er endnu ikke blefri, dog er hun meget bevist om, hvad der sker, og kommer nærmest med det samme og fortæller, når hun har tisset eller lavet stort i bleen - og hun bruger også de førende blemærker. Jeg tror dog, at årsagen til at hun er senere til at slippe bleen, hænger sammen med hendes forhold til kroppen og dens funktioner.
Når hun en gang imellem sidder på potten/wc'et er det tydeligt, at det er overvældende for hende, når hun leverer det ene eller det andet - er det stort, er det lige før hun græder.
Jeg sætter derfor min lid til, at hun i løbet af sommeren kan smide bleen ved at få lov til at rende med numsen bar udenfor i det gode vejr.
L73 - mor til 2
tilføjet af

Svært at sige

Det er svært at sige, men jeg tror, at der er noget om snakken.
Min søn på 21mdr. er dog begyndt at sige, når han skal tisse, han kan sågar finde på at rejse sig fra badet og sætte sig på potten for at tisse, og så gå tilbage til badet, når han er færdig.
Stort har vi ikke så meget held med, han kommer oftest først, når det er sket, men er pavestolt, når han laver på potten.
Det med pottetræningen har sikkert også noget med vores fortravlede hverdag at gøre. Hvis min søn bliver passet hos sine bedsteforældre, sætter de ham på potte efter hvert måltid, inden og efter han har sovet, osv. osv. Med det resultat, at alt foregår på potten.
Dagplejemødre og vuggestuer har desværre ikke tid til intensiv pottetræning, og pottetræning om aftenen og i week-enderne hjælper jo ikke, hvis barnet ikke bliver "trænet" i hverdagen.
tilføjet af

Ifølge guruen

Sigrid Riese så var det mødrene, der gjorde børnene renlige "i gamle dage", mens det idag er børnene selv. De er først klar til det ved tre årsalderen.
Men hvor er det rart, at ungen nu selv kan klare det *g* og vi er færdige med al ble-skifteriet.
tilføjet af

Det har du ret i

I disse tider skifter man kun ungen når den vejer 2kg mere end normalt, eneste måde at finde ud af det på...
tilføjet af

Renligt barn eller renlige forældre

Jeg har hørt det samme fra min mor og svigermor: "Da I var børn var I renlige da i var lidt over et år". Jeg tror at der er flere grunde til dette: 1) du har nok ret i at bleerne er blevet mere behagelige end de var før i tiden, det kan jeg i hvert fald se på mit barn som ikke synes det er specielt ubehageligt at rende rundt med en lort i bleen - han er snart 3 og siger det kun til os fordi har skal.
2) for ca. 30 år siden, da jeg var barn, var det almindeligt at pottetræne og da blev vi sat på potten af vores hjemmegående mødre, der vidste hvornår der var noget på vej, og så sad vi der og hyggede indtil der var leveret. Dette er jo ikke nødvendigvis det samme som selv at styre hvornår man har afføring.
tilføjet af

don't

plzz ikke smid bleerne ud jeg elsker dem de er så dejlige
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.