Gode råd ønskes !

Jeg er i den situation at have arbejdet i flere vikariater end faste jobs. En vikariatsansættelse giver sig selv: man stopper på et tidspunkt hvis ikke man bliver forlænget eller ansat. Men med hensyn til de faste ansættelser jeg har været i - bliver jeg altid spurgt om hvorfor jeg stoppede. Det sætter mig i en meget mærkelig situation - for jeg ved ikke hvad jeg skal svare. Den ene gang blev jeg afskediget pga. samarbejdsvanskeligheder (mener selv at være uretfærdigt behandlet i den sammenhæng). Den anden gang sagde jeg selv et job op, da jeg igennem 3 måneder var blevet chikaneret og mobbet af 2 kolleger! Nu spørger jeg: Skal man være 100% ærlig og fortælle om den egentlig årsag ved samtaler❓er der enhar du et godt råd til hvad jeg kan sige/hvordan jeg kan forklare grunden til arbejdsophøret ?

Hej tvivl. Jeg selv været i mange job og vidste ikke hvad jeg ville, så satte jeg mig ned og gik alle mine jobs igennem, fandt ud af hvad jeg kunne lide ved hvert enkelt af dem, på den måde fandt jeg ud af hvad jeg kunne og hvad jeg ville.
Da jeg søgte mit nuværende job, nævnte jeg kun de jobs der var relevant for den nye arbejdsgiver, og nævnte hvad det gav ham. Lad vær med at nævne alle med dato osv. (som mange gør) Vend det til din fordel at du har været flere steder. (en der har været et sted i 25 år, har kun et års erfaring der er 24 år gammel)Du må da ha en god omstillingsevne, være fleksibel og have gåpå mod.
Find resourcerne i det du har foretaget dig, lad vær og tro det er et minus. Vær dig selv vær ærlig. Det har reel værdi. Lad ikke andre mobbe eller rettere bestemme dit humør, det er dit liv og det er vel dig der bestemmer i dit liv, det eneste du får. Når du bliver mobbet er det fordi du lade dem gøre det og ikke tror på dig selv det er det du skal forbedre. Mange mennesker med succes har været der hvor du er, bare forsæt, never give up. Jeg håber du kan bruge mine "råd" tænk over det! venligst "kloge åge"

Jeg har haft nogle lignende oplevelser som "Tvivl", og det er bestemt sandt, hvad "insight-Kloge Åge" siger om, at man må øve sig i at være sig selv. Til hver en tid og uanset hvad man kommer ud for! Det vil de fleste (fornuftige) mennesker på en arbejdsplads også kunne mærke, hvis man er god til.
Men det k a n være svært at finde gode argumenter for, at man har "hoppet rundt", også selv om man selv ved, det har givet én noget. Hvor har jeg tit forsøgt at svare på det samme spørgsmål til en jobsamtale - og følt mig enormt dum! Men man kan blive bedre til at imødegå den følelse med tiden. Hvis de ikke ser fordelen ved at ansætte en selvstændigt tænkende person, der har prøvet lidt af hvert, er det måske værst for dem! Somme tider må man så alligevel prøve at "oversætte" til arbejdsgiverens sprog, dog uden at glemme dét man selv vil, og det kan godt være en balancegang. Alsidig erfaring er dog altid godt argument. Det er ikke alle steder, de har så mange medarbejdere der kan prale af dét.
Den der med et års erfaring som er blevet 25 år gammelt var god , hihi - den har jeg ikke hørt før! Måske man ikke lige skal sige den til jobsamtalen - men det ku være fristende...
Man kan selv gøre meget for at formulere sig positivt om sine oplevelser.
Men det er i k k e rigtigt, at man selv altid "er skyld i", hvis man bliver mobbet fordi man "lar dem gøre det". Det kan også sagtens ske, selv om man er meget bevidst om at holde sig ude af alle intriger, og selv om man opfører sig på alle måder venligt, korrekt og assertivt. På visse arbejdspladser er der så giftigt et miljø, at enhver ved sine fulde fem bør tage benene på nakken snarest muligt!
Så må man jo bare senere "underspille" hullerne i CVet, og som Kloge Åge siger, er det godt at afgøre med sig selv, hvad man reelt lærte af hver periode. Måske kan det endda formuleres, så det ser spiseligt og endda fordelagtigt ud for en arbejdsgiver. At forholde sig til, hvad der sker med én er også en måde at være professionel på.
Selv perioderne med brok i den kan være med til at sige én hvad man virkelig vil - og virkelig ikke vil være med til.
Held og lykke!

Foresten! Du fik vist aldrig et svar på, hvorvidt det er klogt at nævne arbejdsophørets præcise grund.
Mit råd er: Tag bestik fra situation til situation. Somme tider er det OK, andre gange uklogt. Hvis de ikke spørger direkte, kan du måske undgå at berøre emnet, hvis det ikke er vigtigt for dig selv.
Hvis du selv valgte at gå fra et job, k a n du vælge at betone, at det v a r dit valg, - det kan være med til at vise, at du er selvstændig og ikke lader dig løbe om hjørner med.
Drejede det sig om samarbejdsproblemer, så undgå at bore for meget i det, især hvis du føler dig usikker - det er ikke rart pludselig at føle, man har udleveret sig selv. En vis afstand kan være på sin plads. Også, selvom man ikke var skyld i hvad end der skete.
Endelig kan der have været masser af andre udmærkede grunde - faglige, boligmæssige, økonomiske - som man uden at lyve lige så godt kan nævne, hvis man er nødt til at svare.
Af hensyn til sig selv skal man ikke altid bralre ud med det hele. Man må naturligvis samtidig stå ved sig selv og sine oplevelser, og der kan være steder, hvor det er helt okay at nævne det - men det kan man bare sjældent være sikker på fra starten. Du lærer jo først det nye sted at kende flere måneder senere. Enten forstår de det ...eller ej.

Hej igen.
Jeg har set svar fra outlook, meget rigtigt når du skriver at man ikke altid selv er skyld i at blive mobbet, men man skal selv tage ansvar og ændre det. Det er også rigtig at man først lærer det nye sted at kende efter flere måneder, og jo hurtigere man er til det og finder ud af at det ikke er et job for en, jo flere skift bliver der vel! Jeg kom i tanke om en lille historie; Det er en mand der kommer op til Sankt Peter, SP siger du kan vælge om du vil i himlen eller i helvede og du kan få en prøvetid på 6 timer hvert sted, mander siger ok og prøver først i helvede, dernede er der fest folk hygger sig der er dans og musik, nogle folk ligger og elsker, alle folk hygger sig så enormt. Bagefter prøver han så himlen, der går folk rundt og høre på harpe musik, nogle engle leger og de for god mad, manden tænker der var nu mere gang i den nede i helvede og de var meget sjovere, så han siger til SP jeg vil gerne i helvede, SP siger ok og manden kommer derned igen, da han kommer derned er der bare stille og gold, 40 grader varmt og ingen mennesker, total trist! manden klager til SP og siger hvad er der sket før da jeg var hernede var det festlig og folk i godt humør, SP sige ja men der var du jo ansøger, nu er du antaget!! Det jeg vil sige måske skal man også have øjne og øre åbne når man vælger sig et nyt job. Jeg søgte engang et job hvor de blev ved at spørger hvorfor holdt du der og hvorfor holdt du der osv. Til sidst spurgte jeg så dem hvorfor ham jeg skulle afløse var holdt, og ham før ham osv. Lidt provokerende måske men højst relevant for mig!!
Jeg håber du kan bruge noget af det jeg skriver, held og lykke med fremtiden.

Jeg siger tak for alle de gode råd I har givet mig. Især det med at spørge til hvorfor jobbet er ledigt - det har jeg ikke tænkt på før, så den kan jeg bruge.
Oftest prøver jeg at "undgå" at blive spurgt om årsagen til ophør af jobbene. Mit CV er rimeligt langt efterhånden, så hvis jeg kan undgå det, så kommer jeg ikke ind på det emne !
Mht. mobningen - så er det ikke noget jeg ville byde min værste fjende. Det var så ekstremt hårdt at gå på arbejde og endda være eftertragtet og rost for mit arbejde, men mobningen gjorde mig trist, træt og ulykkelig og jeg måtte bare VÆK ! koste hvad det ville. Jeg snakkede med min fagforening, der fik "historien" for jeg sagde selv op og ville normalt risikere 5 ugers karantæne, men fik det ikke heldigvis pga. min henvendelse forinden til fagforeningen.
Min selvtillid fik et ordentligt knæk dengang, men idag er jeg på vej op igen. Har nuværende kolleger i mit vikariat som roser mig og giver mig den opbakning jeg så længe har savnet. Trist at skulle stoppe vikariat, men jeg har lært en masse og er klar til at tage hul på et nyt job med erfaring i bagagen og ja, omstillingsparathed og gå-på-mod !

Hej Tvivl,
jeg er selv blevet chikaneret og derefter fyret (se mit indlæg i debatten under "arbejdsløs" - ubegrundet fyring eller chikane?).
Jeg kan derfor godt følge med hvordan du har haft det. Jeg synes de råd du har fået er mægtige gode, men jeg vil alligevel bidrage med mit.
Jeg tror det er vigtigt at være opmærksom på faresignalerne ved chikane/mobning eller bare dårlig trivsel på arbejdspladsen. Jeg håber at jeg har lært noget af min oplevelse og kan bruge det igen, hvis situationen opstår igen.
I forbindelse med min opsigelse har jeg fået tilbudt hjælp fra en konsulent firma der genplacerer medarbejder på alle niveaur. Jeg har her fået det redskab, at i stedet for at skrive i et CV HVOR man har været er det vigtigt at fokusere på HVAD man har lavet. For hvert sted du har været laver du en liste over de opgaver du har haft. Så laver du ved siden af en ny liste hvor opgaverne er inddelt i emner og hvor man måske beskriver opgaverne og hvorvidt man har samarbejdet med nogen (både interne og eksterne personer) eller om hvordan man har løst opgaverne. Denne ny liste er det du skal sælge dig selv på. De steder du har været kan du derefter bare liste ved siden af, uden at skulle gå i detaljer med i hvilke perioder du har været hvor.
Jeg håber du kan bruge det til lidt inspiration.
Phoebe