1tilføjet af

Blodtransfusion - den reelle risiko

Det er farligt at leve - man dør af det. Men er blodtransfusioner så farlige, som JV påstår? Denn slags føres der statistik med i Danmark. Hvad siger statistikken egentligt?
Der gives årligt ca 450.000 blodtransfusioner i Danmark om året. Heraf er der alvorlige bivirkninger ved 5-20 om året, skriver Rigshospitalet i deres vejledning om blodtransfusioner http://www.rigshospitalet.dk/rh.nsf/Content/kliniskimmunologiskafdelinghsblodbank~r%C3%A5dogvejledningomblodtransfusion. Risikoen for alvorlige bivirkninger er altså minimal (der skal et sted mellem 22.000 og 90.000 blodtransfusioner til før der statistisk set kommer en alvorlig bivirkning).
Er der en overrisiko ved at nægte at modtage en blodtransfusion, sådan som JV opfordrer til? Ja, i JV's egen blodbrochure står der:
"Herbsman12 fortæller at han med godt resultat har behandlet patienter, deriblandt børn og unge, „som havde lidt store blodtab ved læsioner“. Han mener at „Jehovas vidner er NOGET RINGERE STILLET når der skal bruges blod“, men tilføjer: „Det står ikke desto mindre ganske klart at vi også har alternativer til blod.“" http://www.watchtower.org/languages/danish/library/hb/index.htm (min fremhævelse)
De skriver også:
"Professor Bolooki18 har kommenteret en foruroligende rapport som fortæller at et af de travleste hospitaler som tager sig af ulykkesofre i Dade County i Florida „over en kam nægter at behandle“ Jehovas vidner"
„Mange ortopæder vælger ikke at operere patienter [som er Jehovas vidner],“ siger dr. Carl L. Nelson
Lægerne er altså bekymrede over JV's overdødelighed, fordi de nægter at modtage blodtransfusioner. Og med god grund! Her er en af de spændende juridiske overvejelser, JV medtager i deres blodbrochure:
„Lægevidenskaben er ikke så udviklet at en læge med rimelig sikkerhed kan forudsige at hans patient vil leve eller dø . . . Hvis der er et valg mellem flere fremgangsmåder — hvis for eksempel lægen anbefaler en fremgangsmåde som har 80 procents chance for at lykkes, men som forældrene modsætter sig, og forældrene ikke har noget imod en fremgangsmåde som kun har 40 procents chance for at lykkes — så bør lægen vælge den lægeligt set mere risikable, men for forældrene ikke-anstødelige kurs.“ http://www.watchtower.org/languages/danish/library/hb/index.htm
Folk bør altså have lov at nægte deres børn den bedste behandling, også selvom det indebærer en alvorlig risiko, at nægte blodtransfusion, mener JV ....
Jeg mener myndige JV'ere selv må afgøre, om de ønsker en blodtransfusion. Men med børn er jeg enig i den nuværende politik, hvor man i Danmark midlertidigt fratager forældremyndigheden ved en formandsbeslutning, hvorefter den nødvendige transfusion gennemtvinges.
Men til os andre kan jeg kun sige: Risikoen ved blodtransfusion er minimal. Hvis din læge anbefaler en, så sørg for at diskutere det igennem med lægen, så du har en mulighed for at tage den rigtige beslutning (som for de fleste nok vil være den samme som lægens råd). Lægen er eksperten - JV er nogle demagoger, som ikke kan mønstre en eneste læge der siger, at man helt kan undvære blodtransfusioner. Det er realiteten - den statistiske overdødelighed ved at nægte en blodtransfusion ved en operation hvor blodtransfusion er indikeret er forøvrigt 4%. Det vil sige 1 dødsfald for hver 25 operationer. Prøv selv at sammenligne med den minimale risiko ved at acceptere en blodtransfusion....
tilføjet af

De usminkede Fakta:..................

.........til Jehovas Vidners Transfusions-Politik:
http://www.ajwrb.org/
http://www.ajwrb.org/victims/index.shtml
http://www.ajwrb.org/science/risks1.shtml

Som det tidligere er nævmt, er der Desværre også en del Danske tilfælde.

Med venlig hilsen
jalmar
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.