SuperDebat.dk > Politik & Samfund > Samfundsproblemer
15tilføjet af jette-
Brug for vejledning og hjælp...
Jeg kontaktede mocafe forleden aften i et indlæg fra Lodk, som intet havde med vedkommendes indlæg at gøre, og spurgte om jeg måtte vende tilbage med 'mit problem'.
Mit problem består i, at jeg er ude af stand til at forlade min lejlighed (dejlig lejlighed), men den ligger på 4. sal uden elevator.
Jeg har en lungelidelse, og kan kun gå få meter (eller udføre fysisk arbejde), da dette kræver luftreserver, jeg ikke besidder.
Jeg kommer rundt i hjemmet med massiv væg- og stolestøtte. Har kørestol, men kan ikke komme rundt i lejligheden. Dørtrin, møbler, 1 trin op til lille badeværelse uden plads til badestol. Dørtrin og møbler vil de kræve fjernet.
MEN mit helt store problem er og bliver, at jeg ikke kan komme ud fra min lejlighed.
Jeg kan ikke komme ud at købe tøj, komme til frisør, tandlæge, kontaktlinsekontrol, kulturelle oplevelser, handle i det hele taget. Jeg er stort set fængslet i mine to værelser.
Har ikke fået sol, dagslys eller socialt samvær med fremmede i over 1 år.
Når jeg skal på hospitalet til undersøgelse, bliver jeg hentet med en trappelift, hvilket er meget unehageligt, da jeg sidder i en stilling, det vanskeliggør min vejrtrækning.
Men det går, da jeg kan blive kørt hjem ved behov og færdig undersøgelse.
Jeg har også en ordning, hvor jeg får ledsagelse ved udgang, hvilket betyder, at en hjælper skubber kærestolen og tager de varer, jeg ikke selv kan nå.
Problemet i den henseende ligger i, at jeg ikke på forhånd kan indgå aftale om hvornår jeg skal køres hjem (hentes). Dette skal aftales i forvejen, men da jeg ikke ved, hvordan jeg har det, på pågældende tidspunkt, kan jeg ikke forudsætte det.
I kommende uge vil jeg få besøg af det centrale visitationsnævn, da jeg gennem et par år har søgt ældrevenlig bolig, handicapbolig - med terrænudgang. Havde også besøg for 1 år siden, hvor jeg fik afslag, som jeg ankede. Derpå endnu et afslag, da jeg selv kunne møve rundt i lejligheden. De er ligeglade med om jeg kan komme ud. Jeg har jo indkøbsordning, og får sendt varer til døren, men jeg kan ikke købe specialvarer, tøj etc.
Mon nogen ved om der er nedfældet nogle regler, der sikrer en lidt socialt samvær (jeg har ikke så megen familie i min nærhed) og dagslys/frisk luft.
Jeg har en veninde, der vil forsøge at være hos mig ved besøget, men vi er simpelthen dumme i sociale anliggende, og er lidt nervøse. da det er svært at svare for sig, når man ikke kender sine rettigheder.
Jeg er visiteret til en elektrisk kørestol, men den kan jeg ikke drage nytte af, da den ikke kan transporteres op og ned ad trapperne.
Håber nogle kan hjælpe mig, please...
Sorry, det blev en længere smøre, men det ridder mig som en mare, det besøg. Jeg vil så gerne være velforberedt.
VH jette-
tilføjet af nightnurse
Jeg har intet kendskab til
de love og regler på dette område, men ved at på det hospital hvor du hører til og går til undersøgelser, findes en patientvejleder.
Måske kan hun/han hjælpe med at finde de relevante steder.
Har du også talt med en socialrådgiver? Nogle gange har de også forskellige forslag m.h.t. hvilke paragraffer gælder.
Venlig hilsen
NN
tilføjet af black-magic-women...
Jamen altså Jette
Hvor i landet bor du? Er det i nærheden af mig, kommer jeg sgi gerne ud til dig. At skulle bekymre sig om et hjemmebesøg af kommunen er dog det styggeste, jeg til dato har hørt. Jeg ved da masser af handicappede, der får hjælp til alt muligt socialt "ud ad huset", så selvfølgelig er der da også hjælp til dig, min ven.
Jeg er ikke socialrådgiver og kender kun serviceloven flygtigt, men kigger den gerne igennem for dig.
Tak for dit svar. Jo, jeg er tilknyttet Hvidovre Hospital, og jeg har 'alle tiders' sorry udtrykket - sygeplejerske, som bakker mig helt op. Hun kontaktede forleden den centrale visitation og vendte tilbage med, var megen opmuntring. Jeg måtte nærmest ikke kunne gå. (Det kan jeg heller ikke). Men jeg må heller ikke ligge i sengen hele dagen, for hvorfor skulle jeg så ud?.
Der er det jo, at jeg ligger meget, da jeg næsten ikke kan finde motivation til at stå op, da jeg blot kan vade ind i stuen og sidde og glo. Eller læse. Jeg sidder meget her på SOLen, men der er kun tre skridt fra sengen.
Jeg har bade min socialrådgiver, min boligrådgiver, min læge - ja alle stiller sig undrende over hvorfor, jeg ikké kan accepteres og skrives op til noget bolig med jordforbindelse.
Jeg kan desværre ikke læse korrektur, da min 'puter' skriver, at min browser ikke ser ud til at acceptere cookies. Jeg kan ikke bruge kladde funktionen???
Så derfor beklager jeg evt. skrivefejl.
tilføjet af jette-
Inden jeg har læst dit sidste svar BMW...
Så bor jeg på Amager, og du skal være velkommen.
Det var jo dig med Einsteins 2. relativitetsteori eller?
Nu læser jeg dit andet svar. Tak for dem iøvrigt!!!
VH jette-
tilføjet af knaeleren
Du skal bare have
hjælp! Og det skal være nu. Hvad gør Vi hvad gør Vi, altså der er jo så mange foreninger
for folk med sygdomme, er der ikke en af dem der kan hjælpe Dig? Hvad med at kontakte
Hanne Reintoft eller andre brevkasser, Jeg er sikker på at hvis Du forklarer dem
situationen som Du har gjort her, kommer De gerne ud og er bisidere. Håber det går
Dig rigtigt godt, det har Du virkelig fortjent.
Din ven knaeleren.
tilføjet af black-magic-women...
lige præcis
Einstein`s den 2. Det er virklig godnatlæsning, der kan få en til at falde i søvn.
Amager for pokker. Det er en dagsrejse for mig, skal både sejle og alt muligt. Det går nok ikke. På fredag siger du? ...tror jeg nok, det var det, du sagde? Jeg læste dit indlæg og kunne se dit råb om hjælp.
Jeg kan ikke komme til Amager, men jeg kan tilbyde at maile og at ringe til dig?
Du skal have den servicelov læst igennem og du skal vide, du har rettigheder. Det er ikke alle afsnit, der er vigtige, men du har krav på en anstændig sagsbehandling. Det får du ikke pt.og det er skammeligt. Du har brug for en bisidder og jeg tænker lige nu, hvem det måske kunne være. Godt du har en veninde, men hun lyder lige så skræmt som du?
Send mig lige en mail, vil du?
BMW:-)
tilføjet af jette-
Tak for svar knaeler...
Jeg blev rådet til Extrabladet af en på hospitalet (sygepl.) men jeg ved ikke rigtig hvordan man gør. Engang fandtes en rubrik: Klag til Extrabladet, men for det første er det ikke lige min avis og for det andet ved jeg ikke, omdet ikke er lige dramatisk nok...
Men Hanne Reintoft? Lever hun endnu, havde jeg nær og spurgt.
Jeg læser ikke så mange brevkasser, er mest her på nettet, men måske de også findes her?
1000 tak for dit svar, som jeg vil tænke over.
VH jette-
tilføjet af jetpost
Bisidder
hej søde jette-, jeg bliver gal når jeg hører historier som din. Jeg vil starte med at sige til dig at du skal melde dig ind i en patientforening. Gennem den kan du få adgang til bisidder hjælp, som kommer og er hos dig til møderne med kommunen, for som alene menneske mister man hurtigt overblikket. Jeg har selv gjort brug af det da kommunen ville "riste min røv", og det hjalp at have en med udefra, for det er de ikke så glade for. Det er selvfølgelig problematisk at du skal bruge trappelift for at komme hjem, så er du jo bundet af Movia eller andre busselskaber, som planlægger dagen for chaufførerne. Samtidig må der være nogle muligheder for folk som dig. Jeg tror at du som jeg skrev tidligere ville være godt hjulpet med en patientforening hvor der også er tilknyttet socialrådgivere. Desværre jett-, så er jeg ikke inde i stoffet mht. din situation. Håber at alt løser sig til det bedste..
tilføjet af jetpost
Du ringer
til ekstra bladet og snakker med en journalist. Omstillingen kan guide dig hen til den rigtige. Tror godt at det ville være en sag for dem, og der er bestemt ikke for drastisk. Glæder mig meget til at se artiklen.......
tilføjet af lohpo
Kæreste Jette
Jeg var lige ved at tro, at det var et computerspørgsmål igen, så jeg havde kunnet give dig et indviklet svar igen ;-)
Men det her havde jeg ikke ventet. Det er s.. et barsk liv du har, Jette, og jeg er ked af, at det skal være så svært for dig, at få hjælp til også at have et liv med noget mere indhold.
Er du medlem af Lungeforeningen?
Jeg fandt deres hjemmeside, og i morgen er der åben for telefonrådgivningen, se link http://www.lungeforening.dk/patientinfo/lungelinjen
Jeg har ikke forstand på sådan noget med rettigheder, men du skal helt klart have en bisidder med til samtalen, som kan tale din sag.
Hvordan med fagforening? Hvis du har været i fagforening, er du så stadig medlem der?
Eller et handicapråd?
Vil du skrive og fortælle hvordan det går?
Det er dejligt at se, at folk her er så søde.
Mange tanker til dig kære Jette.
Knus Lotte68
tilføjet af jette-
Hej mocafe og tak for dit svar...
Samt undskyld min sene reaktion.
Jeg har været vældig aktiv i dag. Har talt med en debattør, som gav mig mange gode fif, som jeg er gået i krig med.
Jeg har også meldt mig ind i en patientforening d.d.
Du har så evig ret. Det er netop Movia, det er det største problem (plus ulemperne ved trappeliften) angående forudbestilling af hjemtransport.
Jeg prøver nogle klageinstanser ('Ekstrabladet', 'ret og pligt på DR1' samt
patientforeningen).
Men jeg er jo ldt sent ude, da de kontaktede mig i fredags og meldte deres ankomst til i denne uge.
Har forsøgt at sende et indlæg til Ekstrabladet, men har porblemer med at komme igennem???
VH jette-
tilføjet af jette-
Hej lotte68...
Også mange tak for dit fine svar.
Jeg kan fluks stille op med et computerspørgsmål (har altid et lille problem i ærmet, der skal løses).
Der hvor der plejer at stå: gem midlertidig kladde, hent midlertidig kladde, og en ting mere?
Står det nu med store røde advarselslignende bogstaver: Din browser ser ikke ud til at acceptere cookies. Du kan desværre ikke bruge kladde-funktionen.
Kom så an! PÅ dansk, please - husk jeg er i krise :o)
Jeg har i dag meldt mig ind i lungeforeningen.
Jeg så dit link, men kom først igennem kl. 10.06. Merde! Men vil gøre brug af det senere, hvis jeg får afslag.
Fagforeningen meldte jeg mig ud af, da jeg gik på efterløn.
Handicapråd?
Jeg er igang med BMW's råd. Hun har samlet alle de fine råd i har sendt til mig, og lige nu, er jeg lidt hook på Ekstrabladet (ja, så dybt kan man synke), men jeg vil gerne puste mig lidt op, hvis det hjælper....
Der er også noget på DR 1 'ret og råd' hedder det vidst, som jeg sidder og lurer på.
Problemet med Ekstrabladet er, at jeg ikke kan afsende min mail.
Jeg vil helst sende en mail, da jeg så har mulighede for at tænke over hvad jeg siger, og evt. rette det. Ved en telf. samtale fanger ordet.
Hvor har du altså ret: Hvor er der mange søde, hjælpsomme og positive mennesker her på SOLen.
Og tak til jer allesammen endnu engang.
Venlig hilsen og knus fra jette-
Nu er det jeg så ikke kan læse korrektur, aå i må tage det, som det lyder...
tilføjet af lohpo
Hej Jette
Takker ydmygst for dit computerspørgsmål, jeg må desværre melde pas der :o)
Jeg plejer at at kopier løbende mens jeg skriver indlæggene. For jeg har alt for mange gange oplevet, når jeg så vil sende indlægget, så går der ged i den, og så er alt det jeg har skrevet pist forsvundet. Det har krævet en del riven sig i håret ;o) Og da jeg kom frem til at jeg helst ikke ville være hårløs, så begyndte jeg markere det jeg havde skrevet og ved et klik med højre museknap klikkede jeg på kopier.
Og det har godt nok reddet mig mange gange, at jeg ved at højreklikke på musen igen
kunne klikke på sæt ind :o) og vupti, så var det hele der igen.
Jeg er glad for, at der kommer skred i tingene.
Og mht. Ekstrabladet, så må man tage de midler i brug, som sætte spot på de urimeligheder der foregår, deriblandt din sag. Så glem det med så dybt kan man synke.
Handicapråd, så var det et ord som poppede op, men det var nok mere patientforeningen jeg tænkte på.
Jeg vil smutte igen og mht korrektur, så er det helt fint og forståeligt, det du skriver :o)Så spild ikke tid med at undskylde det ;o)
De bedste ønsker om de på fredag vil tage dig alvorligt.
Knus Lotte68
tilføjet af lonie07
Vil gerne høre hele din historie
Hej Jette
Mit navn er Louise, og jeg er journaliststuderende. Lige nu er jeg i praktik på et af de store danske medier (vil ikke lige skrive hvilket her). Jeg vil meget gerne høre mere om din situation, da det lyder fuldstændig urimeligt, det du har været ude for. Hvis du har lyst til at fortælle mig din historie, må du meget gerne skrive til mig på lonie07@student.sdu.dk
Mange hilsner
Louise