bruger han mig?

ja, nu igen er der opstået noget imellem min kæreste og jeg, som jeg ik tør sige - jeg er så bange for at ødelægge den goé stemning.....
Jeg håber inderligt, at I herinde vil hjælpe mig videre, da jeg har det så dårligt...
Jeg giver jer lige nogle historier, så I bedre kan forholde jer til det..
Jeg er blevet meget itvivl om, hvad min kæreste vil med mig! jeg kan dog mærke på nogle tidspunkter, at han virkelig er meget glad for mig, men lige så hurtig kan han tage afstand til mig - måske grundet hans personlighedsforstyrrelse...jeg har fået den tanke, om han måske bare udnytter mig, eller han bare ikke tænker så meget over hans opførsel...!
Sidste dag havde min kæreste og jeg hentet nogle af hans ting (som han havde haft opbevaret hos en ven, men nu skulle flytte pga. at vennem skulle flytte)og min kærestens ting skulle så stå hjemme hos mig, da han ikke har plads nok i sin lille hytte.... imens vi var ved at flytte hans ting, fortalte han mig, at hans malerier havde han fået af sin eks.hun havde selv malet dem og han kunne huske, at dem havde de haft på væggene i den store lejlighed de havde dengang og han var glad for malerierne......
Jeg blev meget mærkelig til mode, jeg kom til at tænke på, at her stod jeg og flyttede hans ting ind imin lejlighed, men min kæreste har ikke noget ønske om at flytte sammen med mig - det gjorde ondt at vide og for første gang fik jeg den tanke,om han mon stadig holdt meget af sin eks! jeg synes det er ok, at han vil beholde et maleri,men behøver han at fortælle mig om deres fortid!!!!
På en måde kom jeg til at føle mig noget udnyttet, sidenhen han ikke ville bo sammen med mig, men nok have sine ting stående hos mig....og han vil ikke snakke om fremtid sammen med mig..
Samme dag, som vi havde flyttet hans ting, sov han hos mig og da vi lå i sengen, ville jeg gerne kysse ham lidt, og rakte min tunge frem, men han sagde, at hans tunge var træt, så han ville ikke kysse mig - det har jeg aldrig oplevet før. Det er ok, at han var meget træt, men at ligge helt stille og ikke lige vil kysse mig godnat, det er for underligt, synes jeg...
Han fortæller af og til om hans fremtidsønsker/planer, så som at flytte til en anden by, hvad han alt har af planer til sommer, bruge hele sin sommerferie sammen med sine børn og når jeg spørger hvor jeg er henne i alt dette her siger han: "du kan da bare ta med til Afrika, hvis jeg engang kommer derned"...
Han siger, at han ikke vil snakke fremtid sammen med mig og det gør jeg så heller ikke, i frygt for at han så bliver sur, som han er blevet nogle gange...men spørgsmålet er, hvor længe skal jeg vente på, at han måske engang vil mere med mig? altså flytte sammen og vil snakke fremtid...
Det sker ofte, at han spiser hos mig, men han betaler meget sjældent og jeg kan ikke få mig selv til at sige til ham, at nu er det hans tur til at betale...
og det er også ofte mig, der handler ind og laver mad.
Han fortæller mig, hvad han alt har lavet af ting og sager i hans eks. kæresters boliger engang og så har han har lovet nogle af sine venner at hjælpe dem lidt i deres hus, men jeg kan åbenbart ikke få ham til at lave en lille ting i min lejlighed, som jeg har spurgt ham om nogle gange....
Jeg har haft det så dårligt i et stykke tid og jeg kan ikke finde ud af, om det er ham, der opfører sig mærkeligt, eller om det er mig, da jeg lider af smådepressioner af og til - jeg kan ikke skille tingene ad, så håber herinde på at I kan se tingene udefra og være konstruktive...På forhånd tak🙂

Altså vi kan jo hurtigt konkludere at han går ind i det forhold med livrem og seler, og i er 2 vidt forskellige steder i jeres liv, og har ligeså forskellige ønsker.
Problemet er at du bøjer dig for ALT, og siger ikke din mening i frygt for hvordan han reagere, det vil sige du tilsidesætter dig selv, OG DET SKAL MAN IKKE GØRE!
min konklusion er du måske kan holde til det der i en periode, men så går det galt en dag, både i forholdet, og dit eget selværd.
Det virker på mig som om du hopper og springer for ham, og det kan være, at hvis du koncentrerede dig mere om dit EGET liv, og ikke altid var tilgængelig, eller tænker fremtid, at responsen så ville være bedre, eller i hvert fald anderledes.
Men hvor om alt er, så duer den nuværende model overhovedet ikke... Jeg synes du skal sætte dig ned og fortælle præcis hvordan du har det.. UDEN at tænke på hvordan han reagere.. Det er på tide i lever efter JERES behov, og ikke kun hans.

som amen i kirken Elway....
Ja, det er trist og jeg kan godt se tingenes tilstand.
Jeg har for kort tid siden været så bange for at miste ham, hvis jeg sagde fra, men gjorde det alligevel, da jeg ikke kunne tilsidesættemig selv mere og dette bevirkede, at han kom på banen og ikke ville miste mig og betalte mere til kost, virkede mere glad for mig osv...
Meeeen kort tid efter kom alt ind i sin gamle vane igen - jeg er nu stadigvæk ikke bange for at miste ham, men jeg behager ham stadigvæk - både af det gode menneske som jeg er overfor dem jeg holder af, men også af gammel vane....men det værste er dog, at han har sat dagsorden for vores forhold, hvad der ikke må snakkes om - fælles fremtid og jeg tør næsten ikke sige noget, når jeg bliver utilfreds, i frygt for at ødelæggeden goé stemning, for at han så bliver sur og forholdet så ødelægges. Jeg gør egentligt ALT for at vi skal have det godt sammen, at han skal have det godt, nærmere sagt, i håb om, at han så vil mig 100 % om nogle måneder....
Ja, du har ret, mit selvværd kan ikke holde til det og jeg bliver mere og mere deprimeret nogle gange og det kan han mærke.
Jeg synes han er unfair, for i starten sagde han ja til en fælles fremtid, dog med nogen skepsis, for nu har nærmest forbyde mig at tale om fælles fremtid - han vil styre for vildt og det kan jeg ikke holde til mere....jeg er meget ked af at måske at miste ham snart, men det er så bedre, end at jeg mister mig selv total...

Det lyder som om, at du er et menneske der kan rumme meget. Du stryger ham med hårene. Det er også fint, hvis han er psykisk syg og du gerne vil give ham ro og plads....men husk nu dig selv i alt det her. Én ting er, hvad han har brug for...en anden ting er dit liv og hvad du har brug for, for at være glad og tilfreds. Jeg ved godt, at psykisk syge mennesker kan hav svært ved at føle andres behov og derfor kan virke hensynsløse, uden måske at ville være det inderst inde...men at du gerne vil tale fremtid med ham, synes jeg ikke er forkert. Det handler jo også om dig - ikke kun ham. Så tag udgangspunkt i dig selv fra nu af og find ud af, om du kan holde uvisheden ud eller du rent faktisk drømmer om noget helt andet. Det kan tage lang tid at nå frem til noget som helst, men giv dig selv lidt ro i forhold til ham...giv dig selv omsorg og lyt og mærk efter. Nu ved jeg jo ikke hvad han fejler, men måske er det en del af hans personlighed, der her skinner frem og du skal gøre op med dig selv, om du kan leve med det!
Kram

som en mega egoisk og han har selv sagt, at han gerne vil styre tingene og det kan jeg ikke leve med-jeg har prøvet, men jeg må sande nu, at det kan jeg ikke og efterhånden, så vil jeg det heller ikke. Det er gået op for mig, at jeg med tiden kommer til at miste mig selv fuldstændig og at jeg kommer til nærmest at hade ham for sin egoside....
Det koster meget energi at sige fra overfor ham hele tiden, men det værste er dog, når han taler om sine eks. kærester, hvad han gjorde for dem og at de boede sammen...
I min verden er man klar til at flytte sammen, når man elsker den anden meget og ikke om noget som helst andet....
Han har dog sagt til mig, at han er bange for ikke at kunne leve op til mig, hvis vi boede sammen - det lyder i mine øre mere som en undskyldning, end som noget andet, da vi lever vores liv meget ens...
Jeg kan ikke holde uvisheden ud mere, ikke at vide om jeg er købt eller solgt til om engang, når han måske er klar. Jeg er hundeangst for, om jeg bliver kasseret til den tid og så har jeg ofret mig selv alt for meget og kommer nok til at føle mig endnu mere brugt og det er uandset, om han gør det i en god mening eller ej..jeg siger ikke, at han er ond, men han har nogle sider, som jeg ikke kan blive klog på...

Den eneste måde du kan bryde den kedelig tendens, det er ved at satse ALT !
Det du skal gøre er at, være ISKOLD overfor hvordan han reagerer.. Så du skal sige PRÆCIS det du vil.. UDEN at tage højde for hvordan han kan og vil reagere.. Tag kampen op !
Det kan godt være han bliver mobset i starten.. og hvad så ?? Det du vinder i længden er respekten for du står ved din EGNE meninger/holdninger, og jeg kan LOVE dig for han ændre sig på ganske kort tid.
BE YOURSELF ! Det er den eneste vej frem...
Fx. Nu betaler jeg fandeme for mad hver gang, nu er det sgu DIN tur ! Nå !

ja, hvad har jeg at tabe... måske ham, men så er han jo ikke det værd, hvis han ikke kan se, at det hele ikke kan gå efter han fucking lille hovede hele tiden...
Faktisk synes jeg, at han opførersig uanstændigt nogle gange, hvordan kan folk være sådan!det undrer jeg mig over...måske er jeg for goddum!
Ja, det er om at sige præcis det jeg vil - ikke noget med at pakke det ind i vat, så det kan misforståes, men det er virkelig svært, når man ligger der i sengen sammen og han vender den kolde skulder til, når jeg lige har ligget mig ind til ham for at nusse og han ikke vil, så kan jeg ikke få mig selv til atsige til ham, at jeg bliver ked af det....men jeg kan få mig selv til at sige til ham, at nu er det sgu din tur til at give mad kammerat - det skal jeg....
Ja,jeg ved jo, at han vil ændre sig, når jeg siger fra, det har jeg jo prøvet,men hold da op, hvor er det anstrængende...

Det er nemlig anstrengende IKKE at kunne være sig selv..
HELT ærligt.. Så ville jeg heller ikke have vildt meget respekt for en som pleaser i stedet for at sige FUCK DIG KAMMERAT! og så ved sine meninger/holdninger.
Hvad har din plan været ?? At jo sødere du er, jo mere ville han have dig ?? Det er sgu omvendt frøken! 😉 Jo mere man pleaser jo mindre respekt har folk for én.
Så hvis du skal have en chance, så skal du til at losse ham i røven, svine ham til, sige præcis hvad DU mener, og hvordan DU vil have det.
Og hvis du gør det, så er det slut med den kolde skulder når du vil putte.. Det vil jeg vædde min højre arm på.
Sæt dig selv i respekt! Det får du også mere selvrespekt af, og det er noget som mænd kan forstå.. 🙂 Det er vel også sådan du helst vil have folk er overfor dig ikke❓At de står ved det de mener!

mening at please ham, det har været af ren og skær sindsyg forelskelse, at jeg har tilsidesat mig selv-jeg såjo kun ham i min verden,men nu hvor jeg er ved at vågne op af forelskelsens rus, kan jeg godt se hvilken situation jeg har bragtmig selv i og aldrig nogensinde, har jeg pleaset nogen man så meget i mit liv...
Jeg har jo selv oplevet dette her før, bare omvendt og jeg kunne faktisk nærmest brække mig over den søde mand, for han var alt for sød og detkom faktisk til at ske, at jeg total mistede respekten for ham og den sidste rest af kærlighed overfor ham...
Mange tak for dit indput Elway, det kan jeg bruge til noget og tænke og arbejde videre med...🙂

Du siger det selv LIGE som det skal siges 😉 Godt du kan vende dem om.. Håber jeg kunne hjælpe dig lidt...
Kom endelig tilbage hvis det er..

jeg vil i dag tage en snak med ham og jeg vil risikere, at han igen siger, at han lige skal have noget tid til at tænke sig om igen, hvad han vil med forholdet og at det igen er besværligt, men nej du, det skal han ikke, for så må han blive helt væk denne gang, for nu er det min tur til at tage styringen og såhåbe på, at det giver balance på et tidspunkt..
jeg vender nok tilbage igen med nyt..😉
Jeg har set din profil og tillykke med babyen farmand🙂[f]

Og jeg mener den overskrift på den mest opløftende og pep-talk agtige måde.
Hvis din kæreste siger/laver noget der sårer dig, så sig dog til! Du skal ikke være bange for at han bliver sur. Så kan du også selv blive sur. Du skal ikke finde dig i at blive uretfærdigt behandlet, men det er langt hen af vejen dit eget ansavr at sørge for dine egne rettigheder i forholdet.
Tving ham til at tale om fremtid, og vrid armen om på ham for at finde ud af om han stadig har følelser for sin eks. Hvis du aldrig siger noget, kan han jo heller ikke vide hvad der er galt.
Du bliver nød til at komme ud af hele den der offer-mentalitet, og tage ansvar for dit eget liv og forhold.
Fortæl ham desuden at du godt kan lide at han spiser hos dig tit, men at han altså også skal spytte i kassen indimellem. Det er kun fair.