Burde jeg gå fra hende???

Jeg er en ung mand, som bor sammen med min kæreste og har været sammen med hende i 4½ år. Vi ejer et hus sammen.
Situationen er den, at jeg ved ikke om jeg bør slå op og flytte?
Jeg har et arbejde og mange interesser/aktiviteter i en anden by (40 km væk), og har i den senere tid meget gerne ville flytte til denne by - det vil hun ikke. Dernæst skal hun til at starte på et tidskrævende studie, som tager 2 år, hvorfor der ikke vil blive så meget tid sammen... Slutteligt har jeg ikke de samme følelser, som jeg plejer at have, hvilket har gjort at man er begyndt at tænke meget over hvorvidt man bør holde fast på hende...
Som sådan er hun en og god, sød og gæv pige, en dejlig pige som vil gøre rigtig meget for at få vores forhold til at fungere. Jeg får tit meget dårlig samvittighed over, at jeg måske ikke har de tilsvarende følelser, og får det meget dårligt med dette.
Kan ikke finde ud af om jeg egentlig burde være oven ud lykkelig for en sådan pige, og det bare er mig der er en utaknemlig skid, eller om det måske er på tide at komme videre i livet???
Håber der er nogle gode råd m.m???

så kommer i nok til en enighed..
mvh.

dine aktiviteter eller din kæreste? I ejer hus sammen, din kæreste prøver på at uddanne sig og du vil hellere fare rundt til aktiviteter 40 km væk. Du vil sælge jeres fælles hjem fordi du vil til aktiviteter!
Har du et eneste øjeblik tænkt på, at du med din egoisme kan ødelægge hendes planer om at uddanne sig fordi du pludselig vil til at sælge huset for hun har vel ikke råd til at blive siddende alene.
Undskyld jeg siger det, men du lyder godt nok meget umodent. Spørgsmålet er, om du overhovedet er værd at satse på for hende.

...du ELSKER hende, om du ønsker at leve uden hende, tænk på alle de ting I har sammen osv.
Vil du undvære det hele?
Du skriver ikke hvor gamle I er....tror du ikke, at du pludselig er lidt skræmt over, at have nået et punkt i jeres forhold, hvor det er gået op for dig, at dette er alvorligt og du går lidt i panik over, at dit vilde liv med nye piger er ovre og pludselig savner du den tid, hvor du kunne gøre som DU ville uden at skulle tilpasse sig en anden...
Du lyder lidt panik agtig i mine ører, jeg ser det ikke som noget dårligt, men at du skal tænke dig godt om inden du gør noget du vil komme til at fortryde.
Kunne din kæreste evt. dele de aktiviteter du har i den anden by? Snak med hende om din frustration, hun er nok den der bedst kan hjælpe dig....
I kan måske blive enige om at flytte halvvejs?! Men husk, gør op med dig selv om det er kvinden i dit liv eller ikke :)
Held og lykke.

Kære C_SP
Som jeg læser dit indlæg handler det centrale spørgsmål du rejser om, hvorvidt du egentlig har de følelser der skal udgøre din part af det fundament jeres forhold bygges på. Som du beskriver din kæreste er hun en rigtig dejlig pige som du reelt ønsker det bedste for.
Hvis problemerne handler om at du ikke længere har de følelser der skal til, skal du ikke skamme dig over det. Nogle gange vokser vi bare fra hinanden. Shit happens og det er ikke nogens skyld. At du har dårlig samvittighed tjener dig til ære, for det mere end antyder at du reelt ønsker hende det bedste og ikke vil holde hende for nar. Du lyder som en person der godt er klar over, at hverken hun eller du vil være tjent med et forhold der ikke er baseret på de nødvendige følelser.
Når der er knaster i kærligheden kan der være mange grunde til det - og nogle gange kan der rettes op på det. Men forudsætningen for at gøre dette er oftest at man gør det sammen og at man *reelt* håber på at det vil lykkes. Det vil være meningsløst at forsøge at redde noget, hvis man inderst inde ikke ønsker at være en del af det længere.
Det er selvfølgelig en skræmmende tanke at skulle præsentere alt dette for kæresten på nuværende tidspunkt - især når man selv er så meget i tvivl. En måde at blive lidt skarpere på sig selv i sådanne sammenhænge kan være, at tænke nærmere over de stunder hvor man for alvor har mærket kærligheden vibrere i forholdet. Hvad var det der gjorde det muligt? hvad er fremmende for kærligheden? Hvad er ødelæggende for kærligheden? Hvad ville der ske, hvis man gjorde mere af det der før har været kærlighedsfremmende?
Ved at blive klar over disse ting har du også mulighed for at "eksperimentere" med dem og finde ud af om kærligheden vokser af det. Uanset hvordan det går bliver du klogere.
Som flere af de øvrige skribenter allerede har sagt bør du overveje at involvere kæresten i de tanker du gør dig. Før eller siden bliver du nødt til det - om ikke andet for at afslutte tingene på en ordentlig måde.
held og lykke

Hun lyder efter din beskrivelse som en dejlig pige, men elsker du hende for det er jo det det handler om? Det ved kun du! Følg det du fornemmer og tænkerm, som du forhåbentlig ved skal der være overenstemmelse mellem det man tænker, siger og gør. Følg den remse, så gør du det rigtige.

Så selvfølgelig skal du gå fra hende også for hendes skyld. Jeg ville nødig leve sammen med en mand med så lunkne følelser overfor mig 😕
Bare denne sætning:"Som sådan er hun en og god, sød og gæv pige, en dejlig pige som vil gøre rigtig meget for at få vores forhold til at fungere. "
Puh ha det er sådan man taler om naboens datter når man skal rose hende overfor forældrene. Men ens KÆRESTE? 😮
Få solgt det hus og meld klart ud at dine følelser har udviklet sig til mere venskab end lidenskab - kan man vist roligt sige. Livet og kærligheden har altså mere og stærkere oplevelser at byde på end denne lunkne forestilling du beskriver.
Men i sidste ende er det et temperamentspørgsmål. Nogle forlanger ikke mere end at have et trygt forhold uden de store følelser. Andre søger forhold der gør at de føler de LEVER - og må så tage det med at det ikke kun bliver på godt men også på ondt.
Jeg tilhører den sidste katagori. Du ved sikkert bedst hvad der tiltrækker dig mest, så lyt til det i stedet.
Pusser

Jeg er 26 år, hun 27 år. Jeg er bange for at foretage noget i panik! Og jeg er bange for at gøre noget jeg vil komme til at fortryde! Det er det der er hele min problematik. Og det er det der er med til at give mig den dårlige samvittighed... Altså at det trækker ud, og at jeg ikke altid får vist hende tilsvarende følelser, som hun gør for mig...
Hun vil under ingen omstændigheder til den omtalte by. Umiddelbart heller ikke i retningen af byen...
Det er meget frustrerende det hele!!!

og se tiden lidt an. Du er tilsyneladende meget i tvivl - og husk nu, det er ikke sikkert, du kan få noget af det tilbage igen, hvis du forlader hende.
Alle har vel døde perioder i deres forhold, hvor følelserne ikke spiller og hvor græsset ser grønnere ud på den anden side. Især efter 4½ år. Men der er vel en grund til at I har været sammen så længe? Prøv evt. at snakke med hende - måske tænker hun lige præcis som dig. Du behøver ikke fortælle hende, at hun er på vippen til at ryge ud. Men spørg, om hun er tilfreds med jeres forhold?
Og ja du har panikalderen, jeg har netop gennemgået den og er ikke fri af den endnu. Man har været sammen længe, er det NU man skal nu at fortryde inden der er for sent? Er det pigen, du skal have børn med, giftes med, dele livet med?
Jeg slog koldt vand i blodet - og jeg har det dejligt med min kæreste i dag. Jeg hviler mere i mig selv. Men jeg har også vidst der var noget at kæmpe for - jeg skulle bare have styr på min egen panik.
Tænk lidt over det - er det værd at kæmpe for? Vil du kunne undvære noget af det? Er det i virkeligheden bare tid til nyt?🙂