SuperDebat.dk > Politik & Samfund > Fri debat: Politik & Samfund
7tilføjet af Jens_Thomsen
Bøde af politiet
Hej,
Jeg ville høre om nogen kunne fortælle mig hvad der sker hvis man ikke betaler en bøde fra politiet hvis man ikke er enige om grundlaget for bøden? Den ryger videre til retten, men kan man ende med at betale sagsomkostninger hvis man taber?
På forhånd tak.
tilføjet af only you
Bøder.
Hvis du har fået en bøde, så er det nemmeste bare at betale den.
Er du ikke enig med politiet, så går det videre i systemet, og hvis du taber i retten, så skal du betale sagens omkostninger, og det er dommeren der bestemmer hvad omkostningerne er.
Du skal jo så også betale din advokat for hjælp, så du skal altså være meget sikker på din sag.
Som sagt, betal bøden, så undgår du en masse vrøvl. Husk på, at det er meget sjældent politiet taber i en retssag.
tilføjet af nysgerrigQ
Hvilken form for bøde???
er der tale om ?? og hvor stort er beløbet ???
tilføjet af Fnidder
Man skal være juridisk velfunderet
Hvis man afviser bøden, så bliver sagen inkamineret i byretten som strafferetssag. Her kan man så være repræsenteret ved advokat, eller som selvmøder mod anklagemyndighedens politiadvokat.
Man skal være sikker i sin sag, selvom man er det, og afgiver korrekt forklaring for retten, vil den blive forkastet af dommeren, såfremt det er påstand mod påstand. Da domstolen vægter politiets vidneudsagn mere end en anklagets udsagn.
Selv afviste jeg en bøde på 1.000 kr. for, at have kørt over for rødt, og var selvmøder i retten. Her advokerede jeg selv min sag, hvor kun en af to betjente afgav forklaring. Her stod min korrekte forklaring så mod politibetjentens falske udsagn. Jeg kommenterede betjentens forklaring med, at den var lige til forsiden af EB.
Jeg undrede mig også over, at den ene betjent var udeblevet fra vidneforklaringen, og begærede så en ny domsforhandling, hvor den udeblevne betjent skulle tvangshentes af kollegaerne. Dommeren ville selv besigtige gerningsstedet på vej til dommerkontoret, så han fik et indblik i færdselskomplikationen på stedet.
Jeg indledte strafferetssagens anden domsforhandling med, at man som politibetjent og især som færdselsbetjent må være bekendt med færdselsloven. Og at det måtte være åbenlyst, at man som færdselsbetjent ikke måtte køre over for rødt i en civil patruljebil uden blink og horn. Idet jeg henviste til, at kollegaen havde afgivet forklaring om, at den nu afhørte betjent var kørt over for rødt i jagten på mig. Betjenten gav et hop i stolen, og afviste, at have kørt over for rødt, dommeren udbad sig så en uddybende forklaring af betjenten om han havde observeret mig køre over for rødt, betjenten svarede nej, jeg havde ikke kørt over for rødt, men hold tilbage for en bus der skulle passere for grønt.
Herefter blev jeg frifundet, og dommeren gav politiadvokaten en henstilling om, at gå hjem og belære betjenten der havde afgivet falsk forklaring om, at dette ikke skulle gentage sig, næstegang ville han blive arresteret og afskediget.
Men havde den anden betjent også afgivet en forklaring, der støttede kollegaens, ville jeg have tabt sagen. Der er altid en stor risiko for, at en kollega støtter den anden med urigtige forklaringer, det skal man have med i sine overvejelser inden man går til retten.
tilføjet af nuzermor
Det er jo såen
at betaler man ik en bøde får man lov at sidde den af... !! sagens omkostninger betales altid at den som taber sagen, dog kan en med lav indkomst (kontanthjælps modtager osv) få nedslag i bøden og formentlig også fri proces hvis man dårligt har til dagen af vejen, og dertil skal der udfyldes et budget kontra kvitteringer for udgifter.. !! envidere kan en bøde afdrages med det du syns du gider betale.. !! men prøv at rådføre dig med bødekontoret de plejer nu være temmelig flinke til at oplyse ..
pøj pøj
tilføjet af Nope
Ikk' mere
"at betaler man ik en bøde får man lov at sidde den af"
Nope det er slut med at spjælde den, idag har man et fælles skyldner-register som køres af Skat, og de modregner så bare i din indtægt Dvs. dem der udbetaler dig penge for at arbejde eller ikke arbejde, tilbageholder beløbet du skylder. evt i rater til du har betalt det fulde beløb. På den måde er der også plads i vore fængsler til dem der virkelig trænger til en tur bag tremmer.
tilføjet af MyFriend
Man kan godt vinde en sag
Min bror har vundet en bødesag mod politiet. Så det kan altså godt lade sig gøre.
Held og lykke
MyFriend
tilføjet af Phusker
Hvis du vil køre sagen videre
så må der findes en af disse gratis retshjælps stder i nærheden af dig, som du så kan prøve at spørge.
Mit bud, hvis du ikke betaler og sagen ender i retten, så kommer du til at betale alle omkostningerne, medmindre du er på offentlig forsørgelse, og dermed teoretisk pengeløs.
Men det er altså kun et bud......