Aller inderst inde

er vi rygere så ikke en smule misundelige på dem som stopper med at ryge selv om vi hygger os med vores cigaret, jeg personlig har prøvet at stoppe et par gange med kærlig og fast hjælp fra min kone og gode venner den ene gang gik der 3 mdr. hvor især min kone hjalp mig i de situationer som hun vidste var sværest og det gik nogenluunde i 2½ mdr. men men men den anden gang var ikke så længe jeg har også prøvet div. hjælpemidler o.k jeg er afhængig nu har jeg affundet mig med min last og kommet dertil at hvis jeg altid tager hensyn kan andre ikke have ondt af det og heldigvis har jeg endu en god kondi og et godt helbred, det er nok fordi vi på alle måder (pånær min rygning) lever meget sundt og dyrker sport og motion, (på et tidspunkt prøver jeg igen)
Jeg går ikke antirygernes sag og kan ikke tale for alle rygere men jeg tror at der er flere end mig ---og la`så vær rodvad med din kolde tyrker.

Jo, det tror jeg du har ret i. Jeg er 43, kvinde og ud af en hjertesyg familie. Mit højeste ønske er nok, at holde op med at ryge, før jeg bliver syg af det. Jeg har også forsøgt mig flere gange, bl.a. med tyggeummi, men har så du, opgivet efter 2-3 mdr. Jeg er nok mest bange for, at den daglige længsel efter en smøg aldrig vil ophøre, og det faktum at de fleste tager lidt på af at holde op, betyder også rigtig meget for mig. Heldigvis har vi fået rygeforbud så mange steder efterhånden, at det begrænser forbruget. Jo, jeg er misundelig, og ville ønske, at jeg aldrig var startet.

og tager kun et par kilo på - til gengæld føler de sig stolte - vægten kan selvfølgelig blive et problem ved det at man måske putter noget andet i munden, man skal nok tænke sig om, i de 2½ måned jeg stoppede tog jeg intet på dyrkede endnu mere motion - straks efter morgenkaffen i stedet for cigaretten gik jeg ind til min romaskine eller tog tøj på og løb en tur da jeg var rastløs i den grad, men på længere sigt kan jeg jo ikke sige hvordan det går, den nye lov er heller ikke noget problem for mig da jeg i forvejen tager mindst de hensyn som loven påbyder.
P.S det er meget vigtigt at andre ikke bombarderer en med sygdomme og død -det er ihvertfald ingen hjælp - derimod venlig forståelse når man nu ikke generer nogen.

jeg er ikke det mindste misundelig. Min rygning er mit valg. Jeg elsker at ryge og har intet ønske om at stoppe. Jeg har røget i 30 år og har selvfølgelig for år siden gjort et par halvhjertede forsøg på at stoppe.
Jeg er af den overbevisning at hvis man inderst inde ikke har 100% lyst til at stoppe, så kan man heller ikke, uanset hvilke hjælpemidler man benytter. Hvis man til gengæld 100% ønsker at stoppe, så behøver man ingen hjælp og så vil det ikke være svært. Jeg er samtidig af den overbevisning at psyken spiller en afgørende rolle i forbindelse med vores helbred, så det jeg gør ( incl. rygning) det gør jeg uden spekulationer om, hvorvidt jeg bliver syg af det eller ej. Jeg ved jo at jeg ikke lever evigt uanset hvor sundt jeg lever.

Ikke misundelig, det vil jeg ikke sige, men tænker da af og til "du sku måske også holde op, det er jo usundt" men de 10 cigaretter jeg ryger og som ikke forhindre mig i at cykle 70 km om ugen - det ved jeg snart ikke.
Til gengæld så tager fanden ved mig, hvis jeg kommer herind på rygedebatten. Så skal jeg dæleme - om så jeg er den sidste ryger i dette land ALDRIG holde op. Jeg vil nødig blive en af dem. Hele den kampagneform for alle former for chikane er tilladt er så demotiverende og virker i hvert fald stik modsat på mig.

Jeg var igennem en MEGET svær periode efter jeg havde født min søn for 14 år siden. ca 3 mdr. efter jeg havde født ham, begyndte jeg at ryge, og jeg røg HEFTIGT. På et tidspunkt var jeg vist oppe på 25-30 smøger om dagen. Jeg kunne ikke tænke på andet end, hvornår det var ok, at tænde en ny smøg...det var helt vildt...og klamt fordi det stank. Mit tøj, mit hår, min stue stank og blev misfarvet. Mine stakkles unger var søde, pæne, rene, velduftende, og deres mor stank...Jeg kunne ikke fordrage det selv. Børstede tænder og vaskede hænder enorm tit, fordi jeg ville have det af....
Nå, men efterhånden begyndte jeg også at blive forpustet, og det var svært for mig at komme op ad trapperne. Hver gang jeg skulle noget, kørte jeg sådan en remse "nøgler? penge? pas? billetter?" - "og smøger" blev så tilføjet...ALTID afhængig af at huske de smøger. Jeg kunne ingenting uden dem. Følte det nærmest som en ulykke, hvis jeg havde glemt dem og var et sted , hvor jeg ikke umiddelbart kunne købe nogen.
Pludselig en dag, kom jeg til at tænke "Hvad skal der til, for at jeg kan sige JA til livet, uden forbehold?" Du ved...bare tage fat og tage afsted...gøre det man har lyst til...frit og utvunget....
Ja, der var IHVERTFALD en ting jeg frivilligt havde lænket mig til, og som forhindrede mig i at sige JA til livet. Røgen! Det gad jeg da ikke! Mit største ideal er frihed, og så binder jeg mig til min død ved at behæfte den med sygdom, hindringer, barrierer..URENHED...
Jeg gad det ikke mere. Jeg følte jeg havde brug for noget styrke, så jeg gik til en hypnotisør, som jeg betalte i dyre domme for. Han brugte 3 kvarter på at fortælle mig alt det om røg, jeg ved i forvejen, og der var absolut ingen indre fornadring da jeg gik derfra...ikke andet end at valget stod lige foran mig lysende klart: "Du har det frie valg til at gøre nøjagtig, hvad du vil. Du kan tænde en smøg og fortsætte...eller du kan lade være....og så sige JA, til det liv, du elsker. Følge dine idealer, og blive lige så fri, ren og velduftende som dine børn. Valget er dit. Det har altid været dit, ikke andres. Og hver gang du tænder en smøg, så er det et resultat af et valg, du har foretaget."
Jeg har ikke røget siden...
Sådan ca. omgående begyndte det liv jeg havde sagt NEJ til at vende tilbage til mig, og jeg havde helt glemt hvad det bestod i. Men DUFTE! Jeg kunne dufte hele verden, SMAGE maden, bevæge mig frit og uhindret, GRINE, SYNGE, DANSE, LEGE....Det var forsvunbdet umærkbart, men så tydeligt som det vendte tilbage til mig, var og er jeg uendeligt lykkelig for at det var det, jeg valgte.
Andre kan sagtens ryge omkring mig...jeg er ligeglad, for når jeg ikke ryger er det resultat af mit eget personlige valg...det hverken kan eller VIL jeg trække ned over hovedet på andre. vi har alle vores eget frie valg. At jeg ikke ryger har INTET med nogen kampagne at gøre, og jeg har ingen hadefornemmelser i forhold til rygere. Vi skal være her allesammen.
Den 4. september i år er det 10 år siden jeg holdt op med at ryge... ;o)
Jeg tror at det eneste, der reelt KAN få folk til at holde op med at ryge...det er deres egen vilje til det. Hvis ikke det er det valg du vil foretage, så kommer du aldrig til at blive ikke-ryger. Hvis det ER det valg du vil foretage, så skal du KUN tænke på det, altså valget. Det skal komme indefra...det skal være ligegyldigt for dig om andre ved du er holdt op eller ej...det er ikke deres påskønnelser, der er dit valg...det er ikke belønningerne, der er dit valg...det er, at holde op med at ryge, der er dit valg....Det er det bedste bud jeg kan komme med...både til dig og andre der tænker på det der rygestopperi..

Min oplevelse er ihvertfald, at når man 100% vil holde op...så gør man det. så tænker man slet ikke på om det er svært, for det er det man VIL!
Hvis man i sit arbejde kommer ud for opgaver der er svære, så lader man jo heller ikke være med at løse dem...man gør det fordi det betyde rnoget for en at løse dem. Man VIL det...bagefter, når man har gjort det, så klapper man sig selv på skulderen og synes sgu det var godt gået ;o)
Jeg tror at alt det der plaster og tyggegummmi, i virkeligheden gør det meget sværere for rygerne. For alle de signaler det sender ud i verden om, hvor svært det er at holde op, det legaliserer på en eller anden måde, at folk opgiver deres forehavende...og SÅ må de på den en gang til...Det er sgu da for at tjene så mange penge på folk som det overhovedet er muligt. Hvis man VIL holde op med at ryge, så behøver man ikke gøre noget som helst...man skal især lade være at tænde en cigaret...det er det, det handler om. Viljestyrke kan sgu ikke købes på dåse....Det er irriterende at alle de kampagner enten fordrer had, eller opgivenhed...De GODE egenskaber er der åbenbart ikke salg i - det giver sgu nok ikke noget afkast! Dårlig skik synes jeg...

Ved du godt, at langt de fleste ex-rygere har prøvet at stoppe mange gange, før det lykkes for dem?
Det er umådeligt svært at slippe en afhængighed, og indtil man kender og erkender sin afhængighed, er det nok noget nær umuligt at stoppe.
Men jo mere erfaring du får for hvad der tricker din afhængighed, og hvilke situationer du skal være særlig påpasselig i, jo tættere er du på et definitivt stop. Giv aldrig op, bliv ved med at prøve. Det skal nok lykkes en dag.

Jeg er også Overbevidst ryger...
d.v.s. at jeg ikke er misundlig på dem der holder op med at ryge... !!
Jeg har altså sat min vilje ind på at ville ryge, og jeg tror meget her i livet er bestemt, af "viljer"... hvis jeg vendte min vilje og ville holde op med at ryge, tror
jeg ikke jeg ville have det mindste problem med det.. (for jeg er kollosal stædig).
Venligst Klaus

Rigtigt godt indlæg der..
Venligst Klaus

min stædighed bestemt ikke og jeg indrømmer der noget rigtig hyggeligt i at sidde med sin kaffe og cigaret - jeg synes heller ikke at en ryger skal have det dårligt med at ryge (hvis han/hun tager hensyn)det er et valg som man skal leve godt med og jeg ved hvis jeg på et tidspunkt stopper bliver jeg ikke fordømmende, det finder jeg meget uforståligt at man bliver. De bedste til at hjælpe alkoholikere er netop forhenværende eller en der har levet tæt med det og det sidste de skal være er fordømmende.
Så Klaus og måben vær bare glad for jeres tilværelse, jeg har et godt indtryk af jer.

sådan burde alle fhv.rygere blive.

Du skal da lave et rygestopkursus. Hos dig kan man jo blive afvænnet af egen fri vilje og uden at føle sig intimideret - Du er ikke en helt almindelige kone. Det mest motiverende "hold op med at ryge indlæg" jeg har set herinde overhovedet.
Jeg synes det værste ved antirygerne er, at de teer sig, som om jeg skal angle efter deres accept, men når de opføre sig, som de gør, så er det da det sidste i verden jeg ønsker mig. Hvorfor skulle jeg ikke være fløjtende ligeglad med, hvad mennesker, jeg foragter, mener om mig? Jeg ønsker ikke at omgås dem og vil slet ikke have dem på min matrikel. Jeg skal slå knuder på mig selv for at være i stue med dem og så samtidig "gøre en indsats" - for DERES skyld, for at de vil være i stue med mig? Rend mig.
Jeg vil gemme dit indlæg og tage en snak med hende jeg lystre, om det var det vi skulle, for hun siger, det er dyrt og de midler du taler om plaster, tyggegummei etc er endnu dyrere.
Halfevil333 - min dybeste respekt.
Knud-Erik

Det du skriver kan jeg sagtens nikke genkændende til.
Jeg har selv prøvet alskens ting, uden den store effekt, såsom rygeplaster, nikotintyggegummi, sugetabletter, akkupunktur, bioresonansterapi mm. og sidst men ikke mindst, den famøse kolde tyrker... intet hjalp ret længe ad gangen, men jeg blev hurtigt fattigere for de forskellige rygestop hjælpemidler koster sgu kassen.
For 4 år siden fik jeg så min første blodprop i en alder af 42 år, og et halvt år efter fulgte nr. 2 så. Min læge advarede mig selvfølgelig allerede efter den første prop, men jeg mente selv at hvis jeg bare skar lidt ned på rygning og ændrede en smule på mine kostvaner, som iøvrigt var rimelig sunde, ville det jo nok gå. Ja... goddaw du... at skære ned på cigaretter når man har røget intenst siden 13 års alderen er umuligt... det kunne jeg selvfølgelig ikke, og min rygning røg op på fuld skrue allerede en måned efter første blodprop.
Ved nr. 2 prop, blev jeg meget bange, og jeg stoppede fra den ene dag til den anden og har ikke røget siden. Jeg savner det heller ikke, og har selv svært ved at forstå hvorfor jeg ikke bare sådan kunne stoppe noget før. Men jeg tror at det hænger sammen med det som halfevil333 beskriver. Jeg har simpelthen ikke inderligt ønsket at stoppe, før jeg fik forskrækkelsen efter nr.2 prop, som var tæt på at koste mig livet.
Det du skriver "Jeg går ikke antirygernes sag og kan ikke tale for alle rygere men jeg tror at der er flere end mig" er jeg helt med på. Jeg har det på samme måde. Visse debattøre fra begge lejre kan jeg ikke tage seriøst, hvad sikkert også afspejles i mine svar på deres indlæg.

Asbester.
Altså jeg spiser asbestplader. (Lette at finde rundt omkring)
Mange synes det er noget underligt irationelt noget, men hvad rager de mig. Asbestose rammer i øvrigt bredt. Ingen kan overbevisende bevise en sammenhæng mellem asbestspisning og asbestose.
Hvis jeg ville holde op med asbesten, tror jeg ikke jeg ville have det mindste problem med det. Hvor svært kan det være...
Og i øvrigt generer jeg ikke mine omgivelser.

godt blive lidt frelst, hvis jeg stoppede...jeg hader at indrømme det, men noget sandhed er der nok i det. Ikke at jeg vil dømme og fordømme overhovedet, der er åbenlyst, rigtig mange som er meget mere efne end jeg, ud i den slags.
Min forestilling går på, at "man", efter stoppet, kan have brug for, i en periode at være i røgfrie omgivelser, indtil de værste abstinenser fortager sig og vanen (mønstrerne) i hverdagen er brudt.

Desuden har jeg en enorm respekt for den enkeltes valg.
Misundelig er jeg ikke...men jeg har altid beundret folk som kan holde til mållinien, hvis du forstår. jeg synes det er hamrende godt gået af de mennesker som vil og kan stoppe, uden de store gener for dem selv og familie.

med 2 blodpropper hvor er det godt at du er kommet godt igennem og tilligemed er stoppet med at ryge - forskrækkelsen er en effektiv hjælp til at stoppe det er bare forfærdeligt at man skal så langt, det giver stof til eftertanke.
Det er også helt sikkert rigtigt at det skal være et inderligt ønske at stoppe, det har jeg manglet selv med den støtte jeg fik i de 2½ måned, det gav også dårlig samvittighed at begynde igen selv om min kloge kone sagde at jeg nok ikke var klar, ellers ingen bebrejdelser, og hun har aldrig røget, kun prøvet som ung.
Det hele vil da også være lettere hvis man kommer ud af det.