Bør man være bekymret når...

... man ofte oplever at når man forsøger at ringe til sit 7-årige barn mor, ofte oplever at barnet tager telefonen og tilsyneladende ikke ved hvor mor er?
Jeg mener... er det en ok alder at lader børn være alene hjemme... eller...?
Det begyndte kort efter hun blev 6...
Jeg kan jo ikke se hvad der præcist foregår gennem telefonen, men jeg mistænker ikke misbrug eller noget i den dur, hverken af barnet, alkohol eller stoffer, eller noget i den stil.
Men alligvel synes jeg hun er lige lovlig ung til at være alene, særligt når der ofter går 2-3 timer til jeg bliver ringet op igen (fordi der er moren så kommet hjem og opdager at der har været et opkald)

PS, hun færdes også ofte alene i trafikken både til fods og på cykel, er det ok i en alder af 7?
Det er ganske vist ikke stor-kbh med tonsvis af lyskryds og en masse andet, men der er da trafik, og også sket en del uheld i tidens løb i nærheden af hvor hun bor.
Jeg ville bare havde hvis hun en dag kørte galt alene på cykel, det ville jo være aldeles rædselsfuldt, både for hende og for os andre, og så sikker i trafikken synes jeg altså heller ikke hun er endnu.
Det er naturligvis fint nok at hun kan gå mellem sit hjem og morens søsters hjem, for at lege med søsterens børn, eller mormoren (de bor alle inden for få 100 meter på en vej med næsten ingen trafik.
Men jeg synes det er et problem når hun skal cykle alene over den mest befærdede vej i byen, hvor der er sket en række ulykker.
Men måske er jeg bare for pylret eller hvad?

Hej uhm du beskriver at hun er alene i længere perioder som 2 tre timer det synes jeg er lang tid.... Jeg har selv en dreng på 8 og er ikke pyldret overhoved men jeg ville ALDRIG lade ham være alene hjemme i 3 timer og han er meget ansvarsfuld.
Jeg synes stadig at de i den alder er usikre i trafikken og let bliver distraheret af lyde andre mennesker m.m.
Har du snakket med moren om det ??? Måske har hun en nbabo som holder øje eller noget ??? børn har det med at sige, jeg er helt alene hjemme og så er mor i skuret :-))))
eller jeg kører altid alene på hovedvejen og så har de kørt en gang over vejen hvor mor ventede længere nede for at tjekke hvor god hun var blevet i trafikken?? Nu kender jeg ikke moren så det er jo svært at sige, og jeg kender jo heller ikke pigen for at sige hvor ansvarsfuld hun er ??

Jeg synes jo også det er svært.
Da det er min første-fødte har jeg ikke nogen anden erfaring end fra mig selv, og der er grænser for hvad jeg huske fra da jeg var 6-7 år, men jeg mener faktisk at huske at en barnepige i den alder fulgte mig hjem fra skole, til mine forældre, eller blot den ene kom hjem fra arbejde.
Jeg er bare så hamrende udtryk ved at hun allerede gør det på egen hånd, egenligt ikke pga at jeg tviler på hændes evner eller mangel på samme, men frygten for at jeg intet kan gøre fordi jeg bor 20-35 km væk fra hvor hun normalt færdes.
Men jeg kan alligevel godt være noget betænkelig ved både at moderen efterlader hende i 2-3 timer, eller lader hende køre alene i byen på ret farlige veje.
Men altså hun ved jo at hun har både mors søster og mormor i gå-afstand, men jeg er mere ræd for hvis hun skulle styrte i byen...
Nu har jeg desværre ikke en mulighed for at være en del af hendes dagligdag, men jeg er da nervøs alligevel...

nu har jeg selv 2 i den alder, de er til tider alene 10-20 min hvis telefonen ringer i den tid de er alene er det ikke altid de husker, at fortælde mig det, så ringer jeg ikke retur, måske er det det der sker hos din eks.
Eller lyder det ret vildt, at hun skulle være alene så længe.

Nu er telefonen ikke en fastnet men mobil, så pigen behøver ikke nødvendigvis at fortælle moren det, før hun kan se der har været opkald, nå hun altså kigger på den når hun kommer hjem.
Hun kan selvfølgelig enkelte gange have glemt at se efter... men det er altså noget som sker i hverfald flere gange ugenligt, og hvem ved hvorofte, når jeg ikke tilfældigvis ringer...